Langt de fleste, der holder af actionfilm kender John Wicks univers. Et filmisk, og meget kultørt tegneserieunivers kraftigt inspireret af Hong Kong actionæstetik og gun-fu. Foreløbigt er der kommet fire spillefilm https://kulturkapellet.dk/filmanmeldelse.php?id=1694, en tegneserie, miniserien The Continental og nu er filmen Ballerina landet i din hjemmebiograf.

Ballerina starter ud med en reference til startscenen i filmklassikeren Citizen Kane. Åbningsbilldet viser nemlig en hånd, der holder en blodig glasbeholder med en figur indeni. Det er dog ikke som i Orson Welles´ film en snekugle, men derimod en af den slags spilledåser, hvor en figur af en balletdanser drejer rundt om sin egen akse til tonerne af Tjajkovskijs Svanesøen.

I næste scene finder seeren ud af hvad der er sket forud for dette. I en flashbacksekvens, oplever vi den lille pige Eve sammen med sin far. Alt er harmonisk og dejligt i et lille minuts tid, før fæle figurer med automatvåben dukker op og jagter både far og datter gennem deres store hus. I vanlig Wick-stil nedlægger farmand den ene modstander efter den næste, men modstanden er for overvældende og fatter dør i den grædende piges arme. Samme pige, som selvfølgelig har fået spilledåsen af sin far.

På politistationen dukker pludselig en velkendt figur op. Det er Winston, som alle Wick-fans ved er ham der ejer The Continental - hotellet hvor alle de lyssky elementer i denne underverden kan få helle. Han bringer pigen til lederen af snigmorderorganisationen Ruska Roma. Her trænes Eve i den obligatoriske træningsmontage i såvel klassisk ballet som kampteknik og våbenbrug. Det er som at være vidne til en poppet udgave af Red Sparrow. https://kulturkapellet.dk/filmanmeldelse.php?id=2263

Seeren oplever Eve få sin første missioner, men på en af disse får hun nakket en modstander, der har det samme X-brændemærke på håndledet som de folk der for år tilbage dræbte hendes far. Hun konfronterer lederen af Ruska Roma kaldet The Director (spillet af Angelica Huston) med den afhuggede hånd som et bevis, men The Director forbyder Eve at grave dybere. Det kan Eve selvfølgelig ikke, for hun vil komme til bunds i hvem der stod bag mordet på faderen og ikke mindst, hvorfor han skulle dø.

Idet Eve går imod hendes chefs direkte ordrer, skal det vise sig at kun potentielt starte en krig mellem to forbryderorganisationer der har haft en gensidig aftale om ikke at blande sig i hinandens affærer i flere hundrede år. Da Eve bliver et uoverskueligt problem for flere parter, så indvilliger The Director i at sende deres bedste mand – Baba Yaga (bedre kendt som John Wick) - til byen hvor Eve opholder sig. Nu er spørgsmålet så blot, hvad sker der når en ustoppelig kraft møder et ubevægeligt objekt? Svaret får du selvsagt ved at se Ballerina helt til ende.

Filmen er ren voldsæstetik og frydefuld actionunderholdning for alle os, der godt kan lide at se filmskurke blive nedlagt en efter en, på den ene mere kreative måde efter den anden. Der er ikke de forhåndenværende genstande, der ikke kan forvandles til dødbringende eller lemlæstende våben i de rette hænder. Ana De Armas der spiller rollen som den voksne Eve, er næsten lige så overbevisende at skue i disse kampsituationer, som Keanu Reeves er det i rollen som John. Det imponerer især at der er flere scener i filmen, hvor kampene bliver vist i forholdsvis lange indstillinger inden der klippes. Det må derfor have krævet en masse træning og koordination af de medvirkende før optagelserne kunne starte.

Det kunne have været fedt hvis denne danske BluRay-udgave af filmen ud over selve filmen også bød på noget ekstramateriale, som eksempelvis et kommentarspor eller forskellige featuretter, der kunne vise os lidt om hvordan de enkelte scener er blevet til. Helt personligt ville undertegnede gerne have set en gennemgang af hvordan [og her kommer en vild spoiler, så spring til næste afsnit, hvis du vil undgå den – red.] filmens imponerende flammekasterduel er blevet lavet. Kapellets udsendte mindes i al fald ikke at have set flammekasterduel på film nogensinde før.

Selv om det er en meget blodig actionfilm, så har denne film også flere steder scener der viser, at den måske ikke tager sig selv vildt seriøst. Eksempelvis kan man fremhæve scenen hvor der er en modstander der får tæsk med en fjernbetjening. Hver gang han rammes, skiftes der kanal på tv´et i baggrunden til henholdsvis The Three Stooges, Buster Keaton og lignende. Det virker som om filmfolkene vil antyde et slags tilhørsforhold til kombinationen af slapstick og stunts. Et andet godt eksempel på filmens humor er den scene hvor våbenhandleren Frank spørger Eve: ”May I be frank?”

Det kan godt være, at man ender med at være en anelse forpustet efter to timer for fuld udblæsning, men man keder sig til gengæld på intet tidspunkt. Selv om hævnfortællingen er velkendt og plottet så tilpas tyndt at den kunne sammenfattes på et postkort, så handler det jo mere om hvor opfindsomme actionsekvenserne er stykket sammen end om hvor original en historie der fortælles. Ballerina fungerer i Kapellets optik derfor helt fortrinneligt og man kan håbe på, at dette ikke bliver sidste gang Eve får lov til at optræde i John Wicks verden.