”Min bog handler om den første kærlighed mellem to unge mænd.” Forfatteren forsøger tøvende at formulere et kort resume af sin romans mening og indhold. Edward er 53 år og på vej til at få sin roman udgivet i USA.

Sådan starter Darren Thortons irske film Four Mothers, stærkt inspireret af Gianni Di Gregorios italienske klassiker Mid-August Lunch (2008) der forgår i Rom.

Hos brødrene Thorton (Colin Thorton er med på manuskriptet) er vi i Dublin, hvor Edward (James McArdle) bor sammen med sin mor, der er stærkt handicappet, i rullestol og stum. Alma (Fionnula Flanagan) kommunikerer alene ved hjælp af sin iPad. Hun skriver og den oversætter til en kunstig stemme.

Alma er krævende, har været enke i mange år. Handicappet, efter en blodprop, total afhængig af Edwards hjælp. En hverdag med rutiner, der kræver Edwards nærvær 100%. Påklædning, morgenmad, besøg på kirkegården, indkøb, frokost…, der er ikke megen plads til andet end Almas krav til hverdagen.

En tæt moder/søn binding, der bliver sat på en prøve, da Edward fra en forlægger i USA, bliver tilbudt udgivelse af sin roman og dermed inviteret til en lancerings tourné i USA.

Parallelt hermed møder vi tre af Edwards nære bøssevenner, der forgæves frister ham til at rejse med dem til en Pride-parade på De Kariske øer. De tre venner tager afsted – og placerer deres mødre hos Alma/Edward og dermed under Edwards beskyttende paraply.

Nu begynder filmen for alvor at interessere.

For de fire sammenførte, gamle, undskyld ældre damer, alle med homoseksuelle sønner, har både personlighed, vid og selvbevidsthed.

Her møder vi Gustav Wieds Tante Et og To, plus tre og fire. Småskændende, (k)ærlige, så det ind i mellem gør ondt. Fire selvstændige karakterer, der hver især bærer på en skæbne, hvor ikke mindst enkerne, Maude (Stella McCusker), Jean (Dearbhla Molloy) og Rosie (Paddy Glynn) alle er bevidste om deres situation, men ikke bange for et indbyrdes rivegilde, der heldigvis oftest ender med gensidig respekt og et spirende venskab mellem dem alle fire. Alle er i god forståelse med deres sønners homoseksualitet og oplever endda et fællesskab om dengang sønnerne sprang ud af skabet.

Selv om ´tanterne´ både stråler og charmerer, så er det Edwards historie, hans liv og hans forsøg på frigørelse fra de selvpålagtes pligter, der er blevet omdrejningspunktet for hans liv. ”Lev dit liv” siger han forgæves, højt til sig selv - stærkt fristet af tilbuddet om en forfatterturne i USA.

Four mothers er mere end en charmerende og velspillet komedie. En konfrontation med familiepligter, mor/søn bindinger og hvem skal ofre sig, men først og fremmest et dejligt møde med de skønne brokhoveder.

Plus en overraskende slutning!