”Hænderne op eller jeg hoster på dig!”.

Sådan burde den klassiske cowboyreplik lyde i år 2020, hvor pandemien har forandret samfundet. Alle skal bære masker for at beskytte sig /os. Kom ikke for nær. Covidbakterierne har fået overtaget og smitter hurtigere end nogen cowboy kan ride.

Eddington er Ari Asters nye western. Nutidig, med alle genrens klassiske elementer: Værtshusslagsmål, en korrupt borgmester, en udisciplineret sherif, dueller og skyderi fra hoften. Instruktøren vil undersøge, hvordan mon netop en western ville udvikle sig under en pandemi. En vanvittig tanke, hvor der her i instruktørens manuskript, hverken spares på provokationer, barokke situationer eller højtråbende situationskomik. Kort sagt en bizarkomedie med sort humor og nådesløs udlevering af Corona-tiden.

Eddington er en lille isoleret flække af en landsby, med godt 2000 indbyggere, der ligger tæt på grænsen til New Mexico. Byens sherif Joe Cross (Joaquin Phoenix) er byens retshåndhæver, fra stort til småt. En drukkenbolds provokationer i byens værtshus, et optræk til butikstyveri. Ro og orden, det er det Joe Cross kan og samtidigt være afholdt af den lille bys indbyggere.

Her er det Coronaepidemien kommer ind i billedet.

Borgmesteren (Pedro Pascal) har pålagt sine borgere at bære maske – helt i overensstemmelse hvad der skete over det meste af verden. Det gider sheriffen ikke, han har astma, påstår han og synes i øvrigt, som talte han med præsident Trumps stemme, at masker er noget overdrevent pjat. Mindre kompliceret bliver det ikke at borgmesteren netop er på valg og at den selvbevidste sherif i sin egen selvsikkerhed og vrede nu provokerende opstiller som hans modkandidat.

Så kan spillet for alvor begynde.

I valgkampens hede overplasters politibilen med slagord til støtte for sheriffen. Men det skal blive værre. Bizarre situationer båret frem af konspirationsteorier og misinformation vælter frem. Vi er stadig i Coronatidslommen, hvor nu en af nutidens voldsomste begivenheder får westernkarakter, nemlig Black Lives Matter-optøjerne.

Også på sheriffens hjemmefront er der problemer, hvor hustruen Louise (Emma Stone - skøn at gense) lider af depressioner og frygter udviklingen af valgkampen– ikke mindst fordi hun i sin ungdoms vår var kæreste med borgmesteren.

Selvfølgelig går det galt, grueligt galt.

Eddington er en skarp og grænseløs film. Ikke kun vil den fortælle om skæve dage i den lille western by. Men især understrege alle de skæve ting, der skete i de tre år Corona-krisen hærgede.

Hensigten er god nok, men ikke forløst, hverken som sort, bizar satire eller som en saglig, skarp kritik. Og det er ærgerligt. Intentionen er der – og vi grinede da også ind i mellem.