Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Heks (55 min.) Bio, TV og streaming /
Anmeldt 15/6 2025, 00:00 af Torben Rølmer Bille

Do what thou willst


Do what thou willst

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

William S. Burroughs skriver flere steder I sit forfatterskab, at han betragter sproget som en form for virus. En levende ting. I den kristne tradition hedder det sig at “I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud” (Johannes 1:1). Ordet der i Guds hænder har skaberkraft. Vender man blikket mod folketroens magiske traditioner, så er sproget - både kropssproget og ikke mindst det talte - mindst lige så vigtigt, i forhold til at udføre besværgelser og ritualer. Ord kan, med andre ord, ændre verden.

Narrativ magi er det som Andrea Hejlskov, efter eget udsagn har specialiseret sig i, i sit virke som vølve. Det er en form for magisk praksis, der gennem fortællinger forsøger påvirke omgivelserne og selvet. Nu kan du lære Andrea bedre at kende, i dokumentarfilmen Heks, der er instruktør Emil Nørgaard Munks første lange dokumentarfilm. En film der vandt publikumsprisen på CPH:DOX 2025 og som vises på TV2 den 17. juni.

Måske kan du huske, at medierne for omkring ti år siden berettede om en dansk familie, der havde trukket sig væk fra hamsterhjulet og flyttede ud i en afsidesliggende svensk skov. Her skulle de bygge hus, være selvforsynende og på den måde komme tættere på både hinanden og naturen. Denne historie genfortælles også i Heks for moderen i den familie er nemlig identisk med heksen i filmens titel.

Det står hurtigt klar, at Heks er en helt klassisk persondokumentar. Den fanger Andrea Hejlskov efter hendes børn er blevet voksne, efter hun er blevet skilt fra manden og efter hun har skiftet det vilde liv i den svenske skov ud med en c/o-adresse i København. Filmen foregår i en periode i Andreas liv, hvor hun mildest talt oplever en eksistentiel krise. Ikke kun tvivler hun på fremtiden, hun kæmper også med sin psyke.

Seeren kommer helt tæt på Andrea og kameraet inviteres endda indenfor til samtalen med behandleren, der gerne ser at patienten begynder at tage psykofarmika mod den skizofreni hun lider af. Det er hun dog ikke meget for, for som hun siger, så er heksens arbejde meget bundet til kropslige erfaringer og sansninger. Følelser som medicinen besværliggør. Samtidig er Andrea også godt klar over at det er vanskeligt for hende at skelne mellem eksempelvis magiske varsler og vrangbilleder som er et resultat af sydommen. Hun fortæller blandt andet om en oplevelse hun har haft hvor hun har set to fugle på himlen, de bevægede vingerne men rørte sig ud af flækken. Som hun siger: “Er det noget hekset,? Er jeg i kommunikation med verden hér, eller er fordi jeg er ved at blive helt crazy igen?”

Filmen er hovedsagelig kronologisk, men springer også tilbage til de ovennævnte tv-optrædener og livet i den svenske skov. Da vi først møder Andrea er hun ikke kun syg i sjælen, hun som hun siger til en af sine børn i telefonen ”på røven”, har skriveblokering og hun er faktisk begyndt at tvivle på sig selv i sådan en grad, at man på et tidspunkt i filmen ligefrem hører hende overveje om hun burde opgive livet som heks.

Ud over at filmen får skabt et portræt af dens hovedperson, så er den også voldsom flot. Dette takket være fotografer Lis Dyre, Emil Nørgaard Munk, Peter Sørensen der ikke kun har skabt en masse flotte naturoptagelser og sanselige nærbilleder af de medvirkende, men også klipper Biel Andrés der har formået at skære de mange optagelser helt ind til benet og samtidig give plads til mere fabulerende, poetiske og eventyrlige indslag. Når Kapellet er i færd med at rose håndværkerne på filmen, så bør vi heller ikke glemme at nævne Susi Haaning, der har stået for en række små animerede sekvenser, der er med til at illustrere nogle af de ting, som de traditionelle kameraer ikke har mulighed for at indfange.

Heks er ikke kun en film om psykisk sygdom, det er ikke kun en portrætdokumentar, det er ikke kun en film om en kvinde der oplever en midtvejskrise, men alt dette og så lidt til. Det er redaktørens antagelse at vi alle fra tid til anden har svært ved tilværelsen, være det på grund af arbejdsforhold, parforhold, økonomiske forhold eller lignende. Når man ser en film om andre personer der gennemlever lignende kriser, så giver det os noget at spejle os i, for selv om du måske hverken er psykisk syg, har mistet troen på dig selv eller din gerning, så viser filmen også med al tydelighed, at der findes en vej ud af mørket. En vej tilbage til livet og til sig selv.


Forrige anmeldelse
« Poison «
Næste anmeldelse
» Take the Money and Run »


Filmanmeldelser