Folkekomedien var i 50’erne et begreb fra Palladium/Saga/ASA med Morten Korch ved mejetærskeren, Alice O’ Fredrich på traktoren, Peter Malmberg og Christian Arhoff som landsbytosserne, der fjollede rundt og taler med ægte ASA-landsbyaccent. Vi var i datidens udkantsdanmark – langt fra ægthed og realisme. Men det solgte billetter, når Poul Reichardt sang: ”Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer”.

Den tid er for længst forbi. Talrige regionale fonde lokker i dag med filmpenge, hvis filmens handling, arbejdskraft mm kommer fra netop deres bid af Udkantsdanmark.

Det er der allerede kommet en række fremragende film ud af. Sønderjylland brilliere med bl.a. Frelle Petersens trilogi, der startede i Tønder med sønderjysk dialekt: Hundeliv (2015), Onkel (2019) https://kulturkapellet.dk/filmanmeldelse.php?id=2482 og Resten af livet (2022). Talrige små mesterværker med nærhed og lokalægthed er de senere år vokset frem som små, men vigtige lokalt producerede, regionale spillefilmfilm. Ægte mennesker med en stille dramatik, ofte skabt af unge instruktører fra egnen.

Ud af 18-20 danske spillefilm årligt, med dansk som hovedproducent, er de regionale fonde med til at fastholde hele eller dele af produktionen af 8 lokale film årligt.

Sønnike er netop en sådan lokal film. Optaget på Fyn, med Fynsk Film om producent, et lokalt filmhold og debutantinstruktøren Jesper Quistgaard, der netop selv kommer fra Ullerslev, hvor hele filmen er optaget, er uddannet på den fynske filmskole – mere fynsk kan det næppe blive?

Filmen sætter fokus på det nære, familien. Og hvem er så det? Det er dem der er der, fastslår præsten.

Lasse (Morten Agerholm Jensen) er den ældre bror, lidt af en rod. Tit i slagsmål og ofte med en bajer i hånden. Han har isoleret sig totalt fra familien, bor alene i sit autoværksted, men siger alligevel ja, til at deltage i lillebroderens konfirmation. Et rigtigt familiesammenrend, hvor Lasse på trods af forældrenes ydre venlighed, ikke føler sig tilpas. Til gengæld har han det fint med Vincent (Bertram Bisgaard), den blåhårede konfirmand (sporer vi oprør i farven?).

De to søskende nærmer sig hinanden så meget, at da forældrene tager på skiferie i Norge, lover Lasse , at tage sig af sin lillebror. De forstår hinanden trods forskelligheder: Lasse, indadvendt, provokerende og ”nok i sig selv”. Vincent, fuld af teenageattituder og problemfornægter. Trods den store alders- og karakterforskel er der tilløb til et nuanceret og gensidigt kærlighedsfuldt broderskab.

Så kommer det skæbnesvangre budskab fra Norge. Begge forældre er omkommet ved et færdselsuheld.

Hvad nu med Vincent? Umyndig og utilpasset. Lasse, superegoist og tæt på, drikfældig og slagsbror.

Efter lange diskussioner med kommunen, præsten og familien påtager Lasse sig værgemålet. Det bliver de to brødres følelsesmæssige udvikling, filmen nu zoomer ind på. Helt nye familiekonstellationer sætter yderligere gang i broderskabet og i filmens dramatik.

Sønnike er meget tæt på de elementære følelser, uden at blive banal. Smuk og gribende i sin enkelhed. Forløst og troværdigt gennemlevet af Morten Agerholm Jensen og Bertram Bisgaard, godt støttet af Ullerups ægthed.

En lille, stille, ægte, nutidig, folkekomedie uden ASA-dialekt eller falsk romantik – og her siger vi også tak til Fynsk Film og de mange lokale kræfter, der muliggjorde filmen.