Lad mig straks tilstå: Jeg er ikke spillefilmen Smukkeres målgruppe. Der er flere generationer mellem mig og teenagepigernes fnisen, fjolleforelskelser, tilsat weltschmerz og de heftige diskotoner, plus et hav af hurtige drinks. Vodka direkte fra flasken og kæmpe tømmermænd, ofte ledsaget af en forvirring om hvor og hvem det egentlig var, man senere vågnede op sammen med.

Forarget? Slet ikke. Højest en lettere irritation over støjniveauet og de medvirkendes sprogbehandling.

Smukkere er en gradbøjning, af den danske film Smuk (2022), dengang instrueret af Tilde Harkamp. Nu er det Mogens Hagedorn, der som instruktør følger op på ungdomsfilmsuccesen, der havde godt 100.000 tilskuere, men stadig med manuskript af den professionelle Lene Mørkeby.

Udgangspunktet er stadig Rosenholm Gymnasium i Nordsjælland. Men vi starter (selvfølgelig) med tre euforisk danseglade teenagepiger på vej ind på et larmende diskotek, hvor Selma (Karoline Hamm) øjer en lidt ældre, ung mand, som hun kort efter mødes med udenfor. En heftig flirt opstår. ”Du er meget smuk”, vover han og deres læber nærmer sig hinanden.

Smuk er Selma. Ikke på den banale måde, men med en udstråling af harmoni, dybde, tilsat et strejf af livsglæde og musikalitet. Alt det, og mere til, falder Johan (Tue Lunding) for, i deres korte møde, hvor han dog får sagt, at hun har et musisk, kreativt rum i sit indre. De går hver til sit, men har dog nået at udveksle telefonnumre.

Få dage efter er det første skoledag på Rosenholms gymnasium. Selma og veninderne starter i 2.G, hvor der lægges særlig vægt på musikdisciplinen. Gæt engang, hvem er deres musiklærer? Johan, ham den lækre fra diskoteket!

Nu kan, en af verdens ældste konflikter, lærer/elevforholdet, tage sin begyndelse. Vinklingerne kan være mange. Samfundets fordømmelse af den mandlige lærers udnyttelse af den kvindelige elev (i dag ikke nødvendigvis den kønsfordeling ). Eller den ægte kærlighed sat overfor forargelsen. En gennemtravet dramatik, efterhånden flad som dagens madpakke med pålægschokolade og rullepølse.

Johan forklarer straks Selma umuligheden i deres forelskelse og påtager sig nu myndigt musiklærertonen, hvorunder hun afslører at hun har spillet saxofon i sin barndom. Og det kommer der noget fornuftigt ud af.

Som allerede skrevet, jeg er ikke målgruppen for Smukkere, men jeg må alligevel overgive mig - denne gang til musikken. Jeg hører og fornemmer ekkoet fra Gerry Mulligan, Dexter Gordon og glimt af John Coltrane og Stan Getz, alle min ungdoms prægtige jazzsaxofonister, fra Jazzhouse Montmartres storhedstid. Det til trods for at stilen og konteksten er en ganske anden, nød jeg Selmas spil og kompositionerne for saxofon m.fl.

Plus, ikke mindst, at jeg forføres af Karoline Hamms indlevelse i Selmas menneskelige udvikling. Smukt og nuanceret fortalt, ofte i nærbilleder, der afslører hver en hudcelle og sveddråbe, men først og fremmest betager og fortryller.

Efter Smuk og Smukkere vil de unge sikkert kræve en fortsættelse. En 3.bøjning, til Smukkest. Ikke for min skyld. Jeg har mødt den kønneste. (Gamle gris!).