Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
9 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
10 - Tegneserieanmeldelse
Habibi




Små dyr / Forlaget Fahrenheit / 104 sider
Tekst: Uden tekst, ill: Ina Korneliussen
Anmeldt 30/10 2012, 06:18 af Helle Thorsøe Nielsen

Hverdagsliv, absurdisme og grafisk kunst


Hverdagsliv, absurdisme og grafisk kunst

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

5 grafiske noveller under titlen Små dyr begået af Ina Korneliussen udkommer i dag på Forlaget Fahrenheit. 104 sider lækkert tykt knitrende papir limet på hardback med et indbydende og appetitligt pink smudscover yderst. Første indtryk er absolut ok.

Samlingen er tegnerens første længere, selvstændige udgivelse. Hun har tidligere bidraget til en række antologier og mindre projekter. Forlaget Aben Maler udgav i 2010 hendes korte tegneseriefabel Dengang jeg fik en bamse. Stilen og udtrykket, vi kender herfra – og fra tegnerens tidligere arbejde – præger også Små dyr. Man er simpelthen ikke et sekund i tvivl om, at der er tale om grafiske fortællinger fra Ina Korneliussens (h)ånd, og det vidner om en stærk visuel identitet og tematisk position.

Små dyr er en finurlig blanding af banalt hverdagsliv, humoristisk absurdisme og grafisk kunst – i ordenes bedste betydning. Det handler med tegnerens egne ord om mennesker og dyr, om kvindeliv, om følelser, om hverdagens udfordringer, om små drømme og store tab.e2] Tegningerne er holdt i sort/hvid, og stregen er venlig, blød og organisk samtidig med, den fremstår grafisk relativt enkel, klar og ren. Til gengæld er der brugt mange streger og udtrykket kan beskrives som en form for maximalisme i rene linjer. Korneliussens tegninger er nemlig karakteriseret ved en myriade af bittesmå detaljer.

Myldertegninger er en særlig tegnestil, som den populære Disney-tegner Don Rosa har bidraget til at gøre berømt. Don Rosa har for vane at indlede sine fortællinger med en stor helsidetegning, hvori hans egen signatur er gemt et sted, og han tegner ofte små diskrete referencer til såvel sit eget tidligere arbejde som sine yndlings fiktionsværker ind i sine tegninger. Dette kan ses som en invitation og udfordring til læseren om at gå på jagt i billedets detaljerigdom. I detaljerne gemmer sig små fortællinger i fortællingen.

Med sin herlige og humoristiske detaljerigdom og de lejlighedsvise helsidestegninger lægger Små dyr sig i sporet efter Don Rosa. Samtidig har stilen adskillige ligheder med hhv. Claus Delurans stil og Jørgen Mogensens streg i serierne om Poeten og Lillemor. Små dyr kan i den henseende læses som en – veleksekveret – reference og hyldest til både den store Disney-mesters arbejde og figurer fra den danske tegneseriehistorie. Men Korneliussens samling er heldigvis meget mere end det.

Fortællingerne er hjemmehørende i pantomimegenren. Det betyder, at tegneserierne helt og holdent fortælles via tegningerne – der er ingen brug af ord. Der anvendes tale- og især tankebobler i begrænset omfang i Små dyr, men i stedet for ord er boblerne udfyldt med tegninger eller tegn som udråbstegn og sove-Z’er.

Pantomimeserien har oplevet en stigende popularitet blandt de danske tegneseriekunstnere,i de senere år. Genren er blandt andet kendt fra Anders Brønserud Otto-serie, der så dagens lys tilbage i 2003 og stadig lever i bedste velgående – 8 udgivelse er på trapperne her i November. Genren har ry for at være tegneseriens pendant til den lidt svært tilgængelige ekskluderende og distancerende kunstfilm.

Korneliussen formår imidlertid at manøvrere indenfor den stramme og krævende genre på en måde, der gør, at fortællingerne på trods af pantomimeformen inviterer læseren indenfor. Der er på ingen måde tale om et elitært, kunstlet udtryk. Tværtimod.

Fortællingerne i Små dyr karakterdrevne og der er en høj grad af identifikation med hovedfigurerne. Som læser får man sympati for såvel kvinder som dyr og engagerer sig undervejs i deres små og store kriser. Det lykkes blandt andet tegneren at skabe denne identifikation via de kronologisk fremadskridende korte såvel som længere handlingsforløb og via udnyttelsen af synsvinkel. Der veksles mellem billeder set fra hovedfigurernes egen synsvinkel til tegninger af hhv. hovedfigurernes og omverdenens reaktioner, hvorved figurernes følelsesliv formidles sikkert, raffineret og helt uden brug af (overflødige) ord.

Fortælleteknisk byder Små dyr på en dynamisk og spændende variation af hvid og sort baggrund, af små, store og helsidesbilleder, af en velstruktureret organisk leg med placeringen og størrelsen af rammer og billeder, med forholdet mellem de to, og udflydende grænser mellem disse. Denne variation skaber drama i det narrative forløb og medvirker til at holde læseren fanget i handlingen samtidig med, det nysgerrige blik pirres og der sendes referencer tilbage i tegneseriehistorien.

Alle 5 ordløse grafiske noveller fremstår imødekommende og let tilgængelige. Det skyldes flere ting. Først og fremmest fortællingernes enkle, banale hverdagstematik og etableringen af en klar og entydig læseridentifikation med fortællingernes hovedfigurer. Den humoristiske, grotesk-absurde tone og modus, der løber som en kontinuerlig strøm gennem hele samlingen, bidrager i den grad også til en let og fornøjelig læseoplevelse. For hvem trækker ikke på smilebåndet over øksemord på et græskar eller en kvinde, der ammer en fisk i en lænestol?

Små dyr betegnes af forlaget som en grafisk novellesamling, og der kan sættes en tyk streg under samling. Ikke blot vidner de 5 fortællinger om en særlig gennemgående æstetisk sensibilitet og stil hos tegneren. Der er klare forbindelseslinjer mellem dem på et overordnet tematisk niveau, og disse linjer understreges konkret i samlingen via eksplicitte referencer mellem fortællingerne. Fx tager de to teenagepiger fra fortællingen Min smukke navle en smut ind forbi tøjbutikken, hvor den ene af hovedfigurerne i Hyggehund tidligere prøvede en kjole. Og i Salamander ser vi hovedfiguren i fiskeafdelingen i supermarkedet, hvilket viser frem til fortællingen Fisk.

Små dyr er bemærkelsesværdig vellykket i sin balancering mellem intertekstualitet og originalitet, mellem lethed og kompleksitet, mellem banal hverdag og umiskendelig kunst. Tegninger og fortællinger er på én gang intelligente, følsomme, underholdende, komplekse, vedkommende og frem for alt herligt uprætentiøse.

Med Små dyr er Korneliussen for alvor trådt ind i den danske tegneseriemanege med sin helt egen stemme og streg. Jeg både håber og tror, vi kommer til at se meget mere fra kvinden med piercingen, fletningen og den bløde hat.

Forrige anmeldelse
« Fahrenheit 451 «
Næste anmeldelse
» Stig & Martha »