Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
9 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
10 - Tegneserieanmeldelse
Habibi




Fell – den brutale by / G. Floy Studio / 152 sider
Tekst: Warren Ellis, ill: Ben Templesmith
Anmeldt 12/12 2011, 18:56 af Torben Rølmer Bille

Den onde nonne


Den onde nonne

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

De, der holder af alternative superheltetegneserier, dystre, sorthumoristisk toner og dystopiske fortællinger kender sikkert i forvejen engelske Warren Ellis, der både har skabt The Authority, Transmetropolitan og den utrolige Fantastiske Fire palimpsest Planetary, som alle - tragisk nok - stadig ikke er tilgængelig i dansk udgave.

Fell – den brutale by, er tegnet af Ben Templesmith, hvis karakteristiske streg mange forbinder med vampyrserien Nat i 30 dage og hans streg fungerer fremragende til den onde tone Ellis hurtigt fremmaner, for her bevæger vi os ikke rundt på superheltenes og fantasimonstrenes overdrev, men derimod i et uhyggeligt, realistisk, barskt, beskidt byunivers, der har flere fællestræk med det det mange serielæsere husker fra Frank Millers ikoniske Sin City serie foruden et hav af hårdkogte kriminalfortællinger på tværs af medier.

Byen med det uskyldigt klingende navn ”Snowtown” ligger lige på den anden side af den bro, der fører ind til den unavngivne metropol læseren aldrig ser, men selv om der blot er en smule vand mellem de to byer, er der en verden til forskel. Stationen på Moon Street, hvor seriens hovedperson Fell bliver overflyttet til, er slemt underbemandet (kun 3 ½ betjent til hele distriktet som der siges). Samtidig er antallet af forbrydelser eksploderet i sådan en grad, at ligene ofte må brændes inden kriminalefterforskningen overhovedet kan komme i gang.

Det er de otte første afsnit af Fell som G. Floy Studio har samlet i en enkelt tradepaperback. Serien startede i 2005 og i 2008 kom der i USA et niende hæfte. Ifølge forskellige internetkilder er serien sat på standby indtil videre, men den er ikke opgivet, for Ellis har vistnok sendt et manus til illustratoren og forlaget tidligere i 2011. Man kan derfor kun håbe på, at Ellis og Templesmith får udsendt flere afsnit snart, for fortællingerne er både visuelt imponerende – som altid når Templesmith fører pennen – og så er alle kapitlerne små, fortættede krimidramaer, som kendetegnes af brutale dialogsekvenser, væmmelige, kriminelle handlinger, der grænser rendyrket ondskab og ikke mindst solide, og i enkelte tilfælde overraskende plottwists.

Fell er på mange måder en traditionel hovedperson, der bliver forflyttet fordi han har været involveret i noget snavs, som udelukkende antydes. Han er naturligvis idealistisk indtil et vist punkt, for han kan sagtens se at der skal mere til end ham, for at rydde op i Snowtown. Det som er utraditionelt er derimod hans efterforskningsmetoder, der er meget alternative men også sært troværdige. Eksempelvis er han i en af historierne på jagt efter en enkelt forbryder, der bor i en stor etageejendom. For at finde frem til den rette gerningsmand, som Fell ved er meget selvsikker, dukker han op midt om natten og tømmer et magasin i en baggyde. Dernæst noterer han hvilke lejligheder lyset IKKE tændes i, og går derefter i gang med at afhøre folkene som bor i disse.

De enkelte afsnit kan sagtens læses uafhængigt, men det er naturligvis en fordel at læse serien i samlet rækkefølge, for som den skrider frem udvides både persongalleriet og der forekommer en del referencer, som går på tværs af de enkelte afsnit. Eksempelvis støder vores hovedperson konstant ind i en meget gammel, bitter og dystert udseende nonne der ser på ham med et ondt, lysende øje og denne figur foretager sig konstant ting, som bestemt ikke passer sig for en nonne, uanset trosretning.

Selv om serien er ganske realistisk i såvel dialoger som kriminelle gerninger, så er der også elementer som peger i retning af det overnaturlige. En af de mest gennemgående træk er den graffiti, der optræder overalt i Snowtown: et rødt ”S” med et ”X” placeret oveni, der ifølge de lokale beskytter dem mod ondskaben. Men det forekommer ikke som om det virker, for der sker mange rigtigt forkerte ting i byen på daglig basis.

Fell – den ondskabsfuld by er hurtig læst, men det er en udgivelse som man gerne vender tilbage til, hvis man får trang til et hurtigt krimifix. Det er solidt lavet, som nævnt både hvad angår den visuelle side og den indholdsmæssige og faktisk er det mest ærgerlige, at der ikke er udsigt til en samling med endnu 8 afsnit lige med det samme.

Forrige anmeldelse
« Manden der går tur «
Næste anmeldelse
» Drageløberen – graphic novel... »