Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
9 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
10 - Tegneserieanmeldelse
Habibi




Stejl fart / Aben maler / 130 sider
Tekst: Christoffer Zieler, ill: Christoffer Zieler
Anmeldt 4/1 2011, 17:16 af Torben Rølmer Bille

Fortænkt satire


Fortænkt satire

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

For at mildne Christoffer Zieler’s sind, såfremt han skulle han falde over denne anmeldelse, lad det blive sagt med det samme, at undertegnede på ingen måde har tænkt sig at levere en ensidig nedsabling af samlingen Stejl Fart, for Zieler er en fantastisk tegner, der både formår at skabe sig en unik, letgenkendelig streg og samtidig byder på en lang række tableauer, der både forekommer enigmatiske og dragende på læseren.

Det ville være forkert, at kalde Zielers bog for en samling striber, for hver side indeholder kun et enkelt billede, tilsat tekst, der ofte står i kontrapunktisk forhold til det der skildres på tegningerne. Som oftest er det figurer i samtaler med en kat, mennesker der er i færd med at foretage sig et eller andet som konverserer, eller også bydes der på figurer, der monologisk lufter sine tanker til læseren.

Vi har altså med en af de mest klassiske discipliner indenfor tegnet satire at gøre, den type illustrationer der ofte optræder i aviser og som oftest kommenterer på aktuelle sociopolitiske forhold. En håndfuld af tegningerne har da også været bragt i Weekendavisen i løbet af de senere år.

Men uanset hvor skønne tegningerne er, så kan man altså ikke komme udenom, at satiren ofte bliver ganske ”fortænkt” som overskriften antyder. Man har ikke nødig at læse ret mange striber, før man finder ud af hvor Zielers politiske tilhørsforhold er og selv om dette naturligvis er tilladt (og endda rammer denne anmelders såvel politiske overbevisning samt dennes humanistiske syn på tilværelsen) så ændrer det ikke på at Stejl fart bestemt ikke er en samling tegninger, der vil appellere til alle.

Selv om bogen er lækkert trykt, labert indbundet i stift genbrugspap og en fryd at bladre gennem, så er der desværre temmelig langt mellem de paneler hvor læseren griner hjerteligt eller for den sags skyld klasker sig på lårene af grin men omvendt er humor en af de discipliner, hvor det er allermest vanskeligt at nå alle.

Det hjertelige grin som gerne skulle opstå idet vi genkender os selv – eller andre danskere - i Zielers troldspejl er muligvis heller ikke bogens hovedformål, men hvis det ikke er en samfundsrevsende ironiseren der er hovedformålet, så kan man spørge sig selv om hvad projektet så går ud på? Det kunne være, at man i stedet burde opleve bogen som et slags kunstprojekt, men dette synes også at blive gjort til skamme, idet alt for mange af siderne byder på dagsaktuelle emner fra 2010 - eksempelvis det færøske valg (s. 45) lækagesagen (s. 73), sexmisbrug i den katolske kirke (s.54), osv. Dette peger mere i retning af Svikmøllen end mod Louisianas haller. Det er også disse aktualitetsstriber, der gør bogen interessant lige nu – mens sagerne stadig er i erindringen – men som samtidig gør Stejl fart til en udgivelse hvis tekstside sikkert hurtigt vil overskride sidste salgsdato.

Faktum er dog, at bogen på mange måder er særdeles interessant, især takket være den meget udtryksfulde streg som Zieler mestrer. Dertil kommer at bogen nærmest flyder over med en velment humanistisk-etisk syn på Danmark anno 2010, der ikke kun diskuterer vores overfladiske porno-forbrugskultur, men som også lader medlemmer af DF mutere til trolde i bogstaveligste forstand, eksempelvis på s. 42 hvor en DF’er siger til en anden: ”Jeg vidste godt nok ikke, at man blev dæmonisk grim af at melde sig ind i DF” hvortil den anden svarer; ”Jo, Jo! Har du ikke set, hvad der sker med folk i Star Wars når de bliver onde!? Til gengæld kan vi lave blå gnister med fingrene. Se!... eller okay, det var min lighter.” Det er den slags striber som der kunne have været langt flere af efter undertegnedes ydmyge mening.

Stejl fart imponerer altså i kraft af sine stærke grafiske kvaliteter, men der er desværre for langt mellem satiresnapsene, til at man kan blive rigtigt tilfredsstillet idet man når frem til bogens slutning. Det er en udgivelse som bør ligge frit fremme i stuen, så gæster i ens hjem kan bladre lidt rundt i Zielers univers, men det er også en udgivelse som er ganske intellektuelt tung at danse med, hvis man har tænkt sig at læse den fra cover til cover.

Forrige anmeldelse
« Scott Pilgrim 4,5 & 6 «
Næste anmeldelse
» Glimt »