Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
9 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
10 - Tegneserieanmeldelse
Habibi




Clint Eastwood / Aben maler / 24 sider
Tekst: Thomas Thorhauge, ill: Thomas Thorhauge
Anmeldt 3/2 2010, 22:37 af Torben Rølmer Bille

Clinten eller Mr. Eastwood?


Clinten eller Mr. Eastwood?

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Thomas Thorhauge, som kreerede den lille, fine bog om Jørgen Leth, har skabt en lige så fin historie hvor han bruger et af det 20. århundredes mest celebre og seje filmmænd, Clint Eastwod, som central fortæller. Lige som Jørgen Leth er Clint Eastwood udkommet i den række minitegneserier i pixiebogsformat – 676 – som forlaget Aben Maler fortløbende udsender.

Thorhauges idé er egentlig simpel, man tager et tekstuddrag fra interview – her fra Esquire – og fører disse citater ind i et fiktivt univers, hvor man forestiller sig en scene, hvor den citerede er involveret i en handling. I Clint Eastwood ser vi hovedpersonen foretage sig noget så ordinært som at køre lidt i bil, parkere, sætte sig ind på en diner, spise lidt, snuppe en morfar (meget passende for en mand i hans alder) og forlade etablissementet til sidst.

Det lyder måske ikke af meget – og de 24 sider er da også hurtigt overstået, men det fine ved Thorhauges pamflet, er den leg der opstå mellem fakta og fiktion, i og med man sammenblander disse niveauer. Fakta optræder her i forhold til det skrevne ord og det fiktionelle opstår når man konfronteres med Thorhauges vellignende, karikerede gengivelse af Eastwoods karakteristiske træk. Det er på samme tid kontrasten og samspillet mellem tekst og billeder – essensen der er unik for tegneserien – der her bliver bragt helt frem i lyset.

Via denne leg med mediet og vores forståelse af det, kommenterer Thorhauge ikke kun på mediet selv, men også på den fortolkning vi som læsere bliver nødt til at foretage i løbet af vores læsning. Spørgsmålene om hvorvidt Clint Eastwood her bliver gjort levende gennem Thorhauges lette og stramme tuschpen, eller om det er ordene på siden som vi benytter som en forbindelse til virkelighedens Cline Eastwood skal i den forbindelse være usagt. Måske er det umuligt at trække en grænse i dette tilfælde.

Thorhauge synes eksplicit at pege på den stjernestatus Clinten har i populærkulturen; hvor han som oftest figurerer som den stærke, ensomme rytter med de håndfaste meninger. Når man som her oplever en ikonisk figur foretage sig noget helt dagligdags, tale lidt om sin opvækst og endda se ham falde i en drømmeløs søvn – markeret virkeligt fint gennem en udtoning til en række blanke sider – så synes det at opfordre til at man som læser spekulerer over forskellen, der ligger ens opfattelse af Clint Eastwood som reel, eksisterende person og Clint Eastwood som en karakter man udelukkende synes at kende filtreret gennem medierne.

Derfor er der, hvis man holder af tegneserieanalyse, reelt en masse, der sker på de få sider og når man tillige tænker på, at prisen på denne lille danske serieperle er presset helt i bund, så er der faktisk ingen grund til ikke at skynde sig at sikre et eksemplar, før alle andre opdager, at Clint Eastwood er til at købe for penge.

Forrige anmeldelse
« Forlystelseshuset «
Næste anmeldelse
» Scott Pilgrim – Mod verden »