Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
9 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
10 - Tegneserieanmeldelse
Habibi




Coraline / Høst & Søn / 186 sider
Tekst: Neil Gaiman, ill: P. Craig Russel
Anmeldt 12/8 2009, 00:39 af Torben Rølmer Bille

Gys i børnehøjde


Gys i børnehøjde

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er vist ingen grund til at introducere hverken Neil Gaiman eller grundhandlingen i Coraline, da undertegnede andetsteds her på kapellets sider har beskrevet filmversionen af denne . I forbindelse med lanceringen af filmen i de danske biografer havde forlaget Høst & Søn så fint timet udgivelsen af P. Craig Russells tegneserieversion af Gaimans roman, og den er til forskel fra filmen langt mere tro over for den oprindelige historie.

Det var også Høst og Søn der i 2003 udsendte romanversionen af Coraline, illustreret af den fantastiske Dave McKean (kendt fra bl.a. Batman: Arkham Assylum) i en glimrende oversættelse af Camilla Christensen. Hun har også stået for oversættelsen af tegneserien, og det kan måske også være derfor, at de to værker forekommer så identiske. Der er i tegneserieudgaven kun meget få og uvæsentlige detaljer, som er blevet udeladt fra det originale forlæg. Det gode er, at man jo som forælder nu frit kan vælge, om man tør lade sine poder selv skabe de bizarre billeder, som Gaiman fremtryller inde i deres hoveder, eller om de i stedet bør se dem, som P. Craig Russel har tegnet.

P. Craig Russell bevæger sig ikke ind på uvant territorium med denne udgivelse, for han har før skabt en lang række tegneserieadaptioner af litterære værker, eksempelvis versioner af Michael Moorecocks Elric, Wagners Niebelungens Ring eller for den sags skyld af Oscar Wildes eventyr for børn. Som det kan ses, så synes han at drages mod fantasien, men bevarer en stil, der gør denne fantasi levende og nærværende.

Craigs streg er ret alsidig, som man bl.a. kan se, når han har arbejdet med Hellboy eller tenderer mod en realisme, hvilket virkelig kommer til udtryk i Coraline. Når den fungerer så godt, er det fordi den formår at fastholde denne meget realistiske streg, selv når Coraline bevæger sig ind i den alternative virkelighed, hvor hendes ”anden mor” – heksen med knapøjnene – styrer alting.

Denne udgave af Coraline har også i juli 2009 modtaget den eftertragtede Eisner Award i kategorien bedste udgivelse for ”teens/tweens” – samt en pris fra det berømte amerikanske magasin Locus, der er dedikeret til science fiction og fantasy. Selvfølgelig er prisuddelinger nærmest blevet hverdagskost, men inden for tegneserier er det sværvægterne, der på denne måde har givet Russels version af Coraline en velfortjent anerkendelse.

Blandt mange af de fine ting ved tegneserien, er at den hele vejen igennem er holdt i en meget afdæmpet farvepalette. Dette står i stærk kontrast til filmudgaven, der nærmest udelukkende arbejder med pangfarver, kontrastfarver og overdådige billeder. Den meget flotte farvelægning i tegneserieudgaven er derfor, sammen med den fine streg, med til at give udgivelsen et nærmest europæisk præg, og samtidig understreger farveholdningen historiens fokus på det hverdagsagtige, der på usynlig vis blandes med det fantastiske.

Ligesom romanen trækker tegneserieudgaven tråde til andre eventyr, mest tydeligt nok Lewis Carrolls Alice i eventyrland, og Russells heltinde synes da også at have mange visuelle fællestræk med Alice. Dertil kommer, at Russell har en enestående evne til at visualisere mange af de ofte abstrakte ting, som optræder i originalteksten. Selv om tegneserien er ret teksttung, så har Russell også formået at lade billederne fortælle i en grad, der gør, at man ikke savner tekstuel uddybning. Kort sagt så er Coraline en virkelig anbefalelsesværdig tegneserie og et rigtigt godt sted at starte for Høst og Søn, såfremt de vil udgive flere grafiske romaner.

Forrige anmeldelse
« "Kom hjem" og "Gemma Bovery" «
Næste anmeldelse
» Death Note 5,6 & 7 »