Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre




Orbital 2: Nomader / Cobolt / 112 sider
Tekst: Sylvain Runberg, ill: Serge Pellé
Anmeldt 27/9 2018, 15:38 af Torben Rølmer Bille

Mystik i Malaysia


Mystik i Malaysia

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

For godt og vel et års tid siden anmeldte Kapellet første bind i en ny science-fiction-tegneserie, Orbital: Nærkontakt. Det er indlysende hvorfor denne space-opera er blevet sammenlignet med Linda og Valentin, for der eksisterer en del lighedspunkter, i al fald indholdsmæssigt, mellem de to. Vores hovedpersoner består af en mand fra jorden og en (kvinde?) fra en fremmed planet. De er begge agenter for en galaktisk organisation, der gennem diplomati, undersøgelser og forhandlinger forsøger at skabe ro i et univers, der konstant trues af skiftende interesser, magtbegær og ikke mindst de, der kan se deres snit til at blive rige hurtigt – oftest på andres bekostning.

Andet bind med undertitlen Nomader er lige som det første een lang historie, der oprindeligt blev udgivet i to dele. I Danmark er disse to samlet i et flot bind, der tillige er hakket større end det ”traditionelle” tegneserieformat, som mange sikkert forbinder med de ”klassiske” albums (læs: de oprindelige Tintin, Lucky Luke eller lignende). Størrelsen gør selvsagt at selve udgivelsen er lidt mere uhåndterlig at sidde med, men også at tegningerne virkelig kommer til deres ret. Det fortjener de virkelig!

Hvis vi holder fast i sammenligningen med Linda og Valentin, så er Serge Pellé en tegner, der i langt hørere grad end Mézières, er interesseret i detaljer. Mézières visuelle universer virker i den sammenligning noget grovere og langt mere skitsepræget. Hvor Pellé både er mere detaljerig, har en mere afdæmpet gråbrun farvepalette end sin kollega, så synes hans figurtegninger og den overordnede streg også at være mere inspireret af såvel graffiti som tegnerne Bodé og Bilal.

Den nye historie handler om en tvist, der er opstået i Malaysia. Sagen er den, at der skal afholdes en storslået forsoningsceremoni i Kuala Lumpur, hvor en delegation fra Mezokes hjemplanet Sanjar dukker op. Ideen er, at der endelig skal skal lægges et låg på de mangeårige stridigheder mellem jorden og Sanjar, og intet må selvfølgelig komme i vejen for denne fredsceremoni. En gruppe af sure fiskere truer dog med at ødelægge den overordnede gode stemning.

Sagen er nemlig den, at der er dukket en mystisk sygdom op, der tilsyneladende slår alle fisk og dyr i området ihjel. Fiskernes levebrød er truet, og de mener så afgjort at sygdommen skyldes en mærkværdig alien-nomaderace, der har slået sig ned netop i de mangroveskove, hvor fiskerne normalt trækker vod. Ud over at være kannibaler og utroligt hemmelighedsfulde, så er disse fremmede meget dårlige til at kommunikere med omverdenen. I et forsøg på at mægle mellem parterne bliver Caleb og Mezoke selvfølgelig sat ind. Det skal vise sig at være meget farligere end først antaget.

Dette andet album har en langt bedre balance end det foregående. Dette kunne måske hænge sammen med, at Calebs baggrundshistorie også skulle udrulles i første del, men selv om læseren stadig trækkes ind i diplomatiets cirkler i Nomader, er den langt mere spændende. Dette kan muligvis hænge sammen med at fortællingen er konstrueret som en nærmest klassisk kriminalroman, hvor vore efterforskere skal komme til bunds i hvad der virelig foregår i disse skumle sumpområder, samtidig med at de skal sørge for de kannibalistiske nomader og de lokale fiskere ikke ryger i flæsket på hinanden.

Det er derfor svært ikke at blive fascineret af fortællingen og især af de åbenlyst flotte tegninger, der bærer historien frem. Serge Pellé er virkelig godt til at skabe de fantastiske scenerier som vore hovedpersoner færdes i. Han har et virkeligt godt øje for komposition, selv om at nogle af tegningerne kan have en tendens til at blive lidt ”flade” rent perspektivmæssigt, hjulpet på vej af den ellers meget flotte farvelægning, der på udsatte steder kan blive så ensartet gråbrun, at det er med til at forpurre dybdevirkningen.

Orbital 2: Nomader er ikke kun en værdig opfølger, det er en tegneserie, der er bedre og mere velfortalt end den første. Det virker som om, seriens skabere har fået bedre styr på både deres univers og deres figurer. Det lykkes endda folkene bag at få skruet helt op for spændingen op mod fortællingens klimaks og ydermere levere en ganske stor cliff-hanger, som vi her i Kapellet glæder os til at se, hvordan d’herrer Runberg og Pellé får vristet sig ud af i det næste bind.

Der er mange seriefans, inklusiv anmelder, der derfor allerede nu ser frem til at få fingrene i Orbital 3, der forhåbentlig inden længe (skal vi vente til næste år Cobolt?) udkommer på dansk. Tegneserien burde i al fald være klar til oversættelse, for de næste to albums i serien blev, ifølge vore oplysninger, færdiggjort og udgivet på fransk i hhv. 2014 og 2015.

205
Forrige anmeldelse
« Lotteriet «
Næste anmeldelse
» Hvad der kan tænkes, kan tegne... »