Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
7 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
8 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
9 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
10 - Tegneserieanmeldelse
Habibi




Ekstraordinære rejser i tid og rum / Cobolt / 96 sider
Tekst: Mange forskellige, ill: Mange forskellige
Anmeldt 29/11 2017, 08:39 af Torben Rølmer Bille

Breaking: Nyt album på vej!


Breaking: Nyt album på vej!

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Tegneserieduoen Linda og Valentin fejrer her i 2017 50-års jubilæum. I den anledning er der ikke kun kommet en spillefilmsversion med parret , genudgivelser af de albums, filmen løseligt er baseret på men nu er der tilmed kommet et hyldestalbum til den tegneserie, der før Star Wars, Star Trek og Månebase Alpha var denne anmelders første reele møde med science-fiction genren.

Før vi begynder med selve anmeldelsen så bliver vi nødt til at sprede den fantastiske nyhed: Der kommer mere Linda og Valentin! I det indledende interview med Mézirès og Christin fortæller de Pierre følgende: ’[…] jeg troede det ville være slut nu, men med Luc Bessons film og det kommende album Erindringer fra Fremtiden 2 kommer jeg til at have skrevet Linda og Valentin helt frem til min død’ (s. 11) . Bladrer man herefter til albummets sidste tre sider, kan man ved selvsyn se, tre sider fra denne kommende udgivelse. Mind! Blown! – som nutidens ungdom så elegant udtrykker det!

Da den første Erindringer fra fremtiden var en samling kortere fortællinger, som fungerede som en slags supplement til de lange albums, kan man kun gisne om at del to muligvis kommer til at byde på noget lignende. Uanset hvad, så er det bare en utrolig dejlig nyhed til alle fans, der ellers havde affundet sig med at Mézirès og Christin havde valgt at trække sig.

Blikket skal naturligvis rettes mod det aktuelle album. Her har en lang række tegnere fået lov til at slå sig løs med kortere fortællinger med de to ikoniske hovedpersoner og figurer fra det omfattende tegneserieuniveers. Det er som titlen antyder et decideret hyldestalbum, hvor hver en stribe, forside eller fortælling forsøger at vise, hvor begejstret hver enkelt tegner har været for Mézirès & Christin.

Når der har været så mange forskellige danske, nordiske og internationale bidragsydere med til at lave hyldesten, så er der selvsagt også ganske stor forskel i både kvaliteten af tegningerne og indholdet. Hvor vidt de forskellige indslag er vellykkede afhænger i sagens natur meget af den enkelte læsers præferencer – for hvor nogle af striberne er meget tro overfor originalerne er der andre der tage sig langt større friheder og fokuserer mere på folkene bag tegneserien. Hvert enkelt biddrag indledes forresten med en kort information om kunstneren bag.

Der er nogle af indslagene, der er meget karikerede og som visuelt bevæger sig utroligt langt væk fra den streg og stemning man forbinder med Linda og Valentin - igen, om dette skal ses som en positiv ting eller ikke, er op til øjnene, der ser.

Uanset hvad, så bør man som fan af Linda og Valentin give udgivelsen en chance. Det er en af de tegneserier man bør låne på biblioteket eller nærstudere hos ens tegneseriepusher før man køber den. Er man hardcore L&V-fan, så skal den selvfølgelig stå på hylden, men en antologi som denne, er jo mest af alt kuriøs, frem for en der giver merværdi i forhold til Linda og Valentins reelle albumserie.

Ekstraordinære rejser i tid og rum nærmest flyder over med ufiltrereret beundring til såvel den originale tegneserieserie og dens skabere. I sagens natur finder man ikke banebrydende historier takket være formatet, men man får til gengæld mulighed for ved at se, hvor forskellige og varierede aktuelle tegneserieskabere kan være, selv om de har fået stort set samme opgave stillet – nemlig at give deres egen personlige cadeau til verdens bedste agenter i tid og rum.

De tre sidste sider viser også med al tydelighed, at der er al mulig grund til at glæde sig til Erindringer fra Fremtiden 2. Selv om det blot er et kort uddrag er det vidunderligt at se en fortælling med Linda og Valentin som man ikke har set før. Det er en appetitvækker det gør det næsten ulideligt at vente på det nye album, men lige så snart den udkommer, lover Kapellet at være på pletten og fortælle om det!

Forrige anmeldelse
« Thomas Alsop – 3000 Sjæle «
Næste anmeldelse
» Voksenlivet er en myte – en ... »