Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
9 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
10 - Tegneserieanmeldelse
Habibi




Mørkets skønhed / Forlaget Forlæns / 96 sider
Tekst: Marie Pommepuy & Fabien Vehlmann, ill: Keraschôet
Anmeldt 23/5 2017, 11:47 af Torben Rølmer Bille

Groteskerier I skovbunden


Groteskerier I skovbunden

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Mørkets skønhed. Titlen siger egentlig det hele, for det lykkes til fulde for den nye, franske tegneserie at få skabt en – vil enkelte læsere måske tænke – uhyggelig, grotesk og bizar verden der kombinerer en form for barnlig naivitet med en dyster, næsten gotisk stemning af død og forfald. Ikke kun gennem sin fortælling, der starter åh så uskyldigt, men som inden længe kaster sine primære figurer og dermed også læseren ud i væmmelige scener. Væmmelige situationer som sært nok ikke synes at påvirke fortællingens personer synligt.

På de allerførste sider møder vi hovedpersonen Aurora, der drikker te med hendes udkårne prins Hector. Dette te-selskab afbrydes hurtigt af en mystik rødsort substans som drypper ned fra loftet og snart omslutter dem. De to skilles. Da Aurora kommer til sig selv igen befinder hun sig pludselig midt ude i en skov. Vi kan nu vurdere at Aurora er ca. på samme størrelse for Cirkeline, for hun befinder sig ved siden af hvad der ved første øjekast ligner en lille, sovende pige.

Det viser sig over de næste mange sider, at pigen ikke kun sover, for hendes krop begynder langsomt at gå i forrådnelse. Hendes hud skifter farve, maddiker vælter ud af øjenæbler og en enkelt af Auroras venner kan desværre ikke finde nødder og bær nok til at tilfredsstille sin sult, så hun begynder at leve af maddikerne. Dømmer man udgivelsen efter denne verbale beskrivelse, så er sådanne væmmelige scener kun halvdelen af oplevelsen, for de smukke pasteltegninger, udført af Keraschôet, er lige så smukke, som de er vederstyggelige. Mørket byder i hans streg i den grad på poetisk skønhed.

Det første der slår en, når man får Mørkets skønhed i hænderne er bogens vildt lækre finish. Det stive bind har en let ru overflade hvilket straks vækker ens taktile fornemmelse af at røre ved noget labert. Dette kombineret med den stilrene, blåsorte forside, gør at man ganske enkelt får lyst til at kaste sig over indholdet. Og hvillet indhold!

Selv om nærværende anmelder her i sit syvogfyrretyvende leveår har læst tegneserier fast i mindst de fyrre, har der ikke umiddelbart været nogen udgivelse tidligere, som blot tilnærmelsesvis har mindet om den her. Selvsagt er der blevet læst en hel del mærkværdige striber gennem tiden, men den fascinerende kombination af realistiske gengivelser af skovbund, lig, insekter og kontrasten til de karikerede fe-lignende væsener, som Aurora og hendes venner tilhører, skaber et helt særligt rum for fortællingen. Dette kombineret med en historie der på én gang fortælles i børnehøjde, men som rummer nogle meget voksne temaer, skaber noget helt særligt. Noget der både er tættere på et egentligt kunstværk og på egentlig litteratur. Betegnelserne ”tegneserie” eller ”graphic novel” synes at være utilstrækkelige hér.

Det er meget svært at sætte fingeren på hvad det er ved Mørkets skønhed der ender med at gå rent ind hos undertegnede, men det er sikkert den førnævnte kombination af det barnlige univers og de dystre, uhyggelige og væmmelige episoder, som finder genklang hos en skribent, der altid har dyrket denne form for dyster (anti-)æstetik.

Som om der ikke er nok drama i forholdet mellem de karikerede figurer og den skovbund de pludselig er en del af, så er der selvsagt også masser af intriger blandt Auroras slæng. De små væsener kan være ustyrligt grusomme mod hinanden, men de besidder også en latent mangel på empati, der gør at oplever de en af deres egne dø eller komme slemt til skade, så opfører de sig ligesom glemsomme børn, for i næste nu smiler de og er afsted på nye eventyr.

Idet der læses korrektur på denne anmeldelse bliver det tydeligt at oplevelsen med Mørkets skønhed er en man selv bør få i stedet for at læse ord efter ord, der alligevel ikke er i stand til at gengive den knugende følelse man sidder tilbage med efter endt læsning. Det er helt bestemt ikke en tegneserie der vil falde i alles smag, men har man kærlighed til det gotiske (hvad enten man snakker Sheridan De Fanu, eller Sisters of Mercy) så vil man med garanti ikke blive skuffet over denne unikke udgivelse.

Nærstuderer man de sidste sider i bogen vil man opdage, at den er oversat fra fransk efter Tenebre jolie 1. hvilket kunne antyde at dette kunne være første bind, i en planlagt serie. Desværre forlyder det fra forlaget at dette er et såkaldt "oneshot", så derfor opfordrer Kapellet alle med hang til smukke og skumle ting til at skynde sig hen i nærmeste tegneseriebiks, eller bestille et eksemplar hjem fra forlaget. Imens du gør det, sidder vi her i Kapellets klamme korridorer og krammer Mørkets skønhed så lidenskabeligt ind til kroppen, så hårdt at det både gør lidt ondt i hænder, brystkasse og sind.

Forrige anmeldelse
« Hundemand «
Næste anmeldelse
» Okkult mekanik »