Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
9 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
10 - Tegneserieanmeldelse
Habibi




Hvad føler du lige nu?/Søren Kirkegaard / Aben Maler / 232 sider
Tekst: Philip Yutournel, ill: Philip Yutournel
Anmeldt 23/2 2017, 11:11 af Torben Rølmer Bille

Fast arbejde


Fast arbejde

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Som en der altid har tegnet på hobbyplan, er det svært at have andet end dyb respekt for bladtegnere. Ikke kun de der producerer en fast, komisk stribe til en bagside, men måske især dem, der bliver bedt om at illustrere forskellige aktuelle emner med enten en halv sides satiretegning, en tegneserie eller blot en illustrativ skitse inden avisen går i trykken. For selv om det også kan tænkes at være hårdt at have jobbet som journalist der skal nå deadline efter deadline, så må det være mindst lige så stressende at have landet jobbet som bladtegner.

Kender man dagbladet Politiken kender man også Philip Ytournel, en af avisens faste illustratorer. Ytournel har leveret indhold siden 2002 og nu har han samlet hvad han på coveret kalder ”320 gode tegninger – og en del dårlige (men det gik ikke op med sidetallet)” i udgivelsen Hvad føler du lige nu?. Titlen er en reference til både et af de mest klichefyldte journalistiske spørgsmål nogensinde, men også til en række tegneseriestriber hvor Ytournel netop benytter dette lamme spørgsmål til at belyse aktuelle emner med.

Coveret viser en mand – måske Philip selv - der netop får stukket en mikrofon i ansigtet. Undertegnede havde faktisk troet at bogen var blevet brugt som skriveunderlag af børnene i hjemmet, eftersom det så ud som om at der var nogle blyantsstreger som var smittet af på omslagets ellers forholdsvist hvide flade. Det viser sig dog, at det er netop sådan coveret skal se ud, det er trykt så det virker lidt ”nusset”, lidt skitseagtigt. Som om ikke alle blyantsstregerne der kom før tuschen er blevet visket helt ud. Vender man bogen 180 grader rundt (på den korte led) får man en helt anden forside. Det er et genoptryk af den 20 sider lange tegneserie om Søren Kirkegaard, der blev bragt som et særtillæg i Politiken da Kirkegaard ville have fyldt 200.

Kirkegaard-delen er der virkeligt kælet for, både rent layoutmæssigt og i forhold til indholdet. Det er både en rigtig sjov og fin introduktion til Kirkegaards filosofi og levned. Det giver mening at den har fået sin egen del, for mange af de andre tegninger, i Hvad føler du lige nu? er helt tydeligt skabt i et noget højere tempo. Ytournel udtaler selv i nogle af de interviews der fungerer som en lille indledning fra det ene kapitel til det næste, at han tegner meget hurtigt, altid har gjort det og faktisk nyder den måde at arbejde på. Bogen starter nemlig med tegninger fra 2002, næste kapitel hedder 2003 og så fremdeles indtil vi når 2016.

Selv om der sikkert har været et højt tempo bag mange af illustrationerne så er der blandt de mange satiretegninger, visuelt spidse kommentarer og striber også billeder der må have taget en veritabel evighed at lave. Et eksempel kunne være hans imponerende tegning af publikum set fra Orange Scene på Roskildefestivalen eller hvad med forsidetegningen af alle de hold der deltog EM i fodbold i 2014. Begge er tegninger man kan bruge rigtig langt tid på at nærstudere.

Ytournels stil minder en hel del om Rune T. Kiddes, især når han laver striber, f.eks. de der har givet bogen dens titel, men stregen får en anderledes grafisk kvalitet når manden er blevet sat til at lave større illustrationer eller satiretegninger. Faktisk viser bogen ganske tydeligt at manden er en både dygtig og meget alsidig tegner, der samtidig har en virkelig god sans for humor og gode pointer.

Én ting må være at lave selve tegningen, men samtidig må det også være en udfordring på daglig basis at levere ideer, der både kan være originale og samtidig kommentere det emne som den ledsagende artikel omhandler. Selv om det sikkert er et meget interessant job, må det også være et der kræver en særlig stamina, men Ytournel fortæller selv at dette faktisk ikke er noget der bekymrer ham, han trives i stedet med at arbejde sådan.

Det er selvsagt ikke alle tegningerne der, som det også antydes på forsiden, er lige gode eller lige originale, men ud over at være et indblik i Ytournels arbejde, så giver udgivelsen også et indblik i hvad der har rørt sig af begivenheder og diskussioner i perioden 2002 til 2016. Ikke forstået på den måde at alle samfundsrelevante, politiske, teknologiske eller kulturelle emner fra perioden bliver berørt, men det er svært ikke at fornemme de sidste års vigtigste samtaleemner når man bladrer sig gennem Hvad føler du lige nu?

Der er masser af både fine tegninger, gode grin og satirisk skarpe kommentarer som stadig synes relevante, selv om de selvsagt er skabt til at kommentere eller illustrere en bestemt kontekst der ligger flere år tilbage. Hvad føler du nu kan måske indholdsmæssigt beskrives som det uægte barn Svikmøllen ville få sammen med en udstilling af en enkelt kunstners retrospektive værker – i dette tilfælde Ytournels.

Du hører til målgruppen for denne bog hvis du 1) kan lide morsomme og tankevækkende tegninger 2) holder af satire eller 3) bare mangler en coffee-table-bog, der signalerer, at du har en god smag i humor. Uanset om man hører til en eller flere af disse tre (eller den 4., men sjældne, ”Folk-der-vil-samle-alle-paratekster-om-Søren-Kirkegaard”-gruppen) så kan du garanteret finde noget for dig i Hvad føler du lige nu?.

Forrige anmeldelse
« Kviks brudefærd «
Næste anmeldelse
» Metrozone »