Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre




Martin / Eksistensen / 136 sider
Tekst: Tom Kristensen, ill: Tom Kristensen
Anmeldt 27/1 2017, 08:25 af Michael Agerbo Mørch

Den grafiske Luther


Den grafiske Luther

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Reformationsjubilæet er godt i gang. For de få, der endnu ikke har opdaget det, er det i år 500 år siden, at Luther smækkede sine 95 teser mod den katolske afladspraksis op på Slotskirkens dør i Wittenberg, og det fejres på heftig vis i protestantiske kredse gennem hele året!

Der er udgivet biografier, film, LEGO-figurer, undervisningsmateriale, teaterstykker, og meget mere om reformationsbegivenheden og særligt dens hovedperson, Martin Luther. Nu har Eksistensen sendt en grafisk roman på gaden – tegnet og fortalt af Tom Kristensen – som er en slags biografi om Luther og en introduktion til hans liv og grundlæggende tanker.

For kendere af Luther er der intet nyt at hente. Pointen er nemlig, at nybegyndere kan starte her, og det lykkes umiddelbart overbevisende. Bogen er generelt tro imod Luthers projekt, og der er ikke medtaget kritik af Luthers figur eller tankegang. Det er i mine øjne acceptabelt, når bogens hensigt ikke er at diskutere Luthers arv, men at være en igangsætter.

Bogen indskriver sig i en dansk tradition, hvor fokus er på Luthers unge liv (ca. 1513-1525). De sidst tyve år af hans liv bliver han i manges øjne mere stiv og dogmatisk, hvilket ikke bifaldes blandt nutidens teologer. I denne bog runder vi da også først år 1526 på side 123. Bogen dropper et par danske referencer undervejs (Grevens fejde, det Stockholmske blodbad, etc.), som ikke altid har klar forbindelse til personen Luther, men jo dog reformationen, så det kan sikkert forsvares. Bogen er på den måde et lokalt værk, målrettet dansk sammenhæng, så periferistoffet er måske med til at underbygge relevansen her til lands, selvom jeg personlig havde sprunget den del over.

Bogens tegnestil bærer næsten skitsens præg. Der er ingen klar tusch, men det fungerer overraskende godt, selvom enkelte frames kan miste karakteristika, der derfor faretruende nærmer sig overflødighed. Det ses særligt i de billeder, hvor der ikke er supplerende tekst, for der kan billedet ikke altid bære informationen i sig selv. Det er uheldigt. Enkelte frames er delt lidt underligt op, så et billede er skåret over i tre uden klar begrundelse (fx s. 63). Farvelægningen er rigtig god, og den akkompagnerer indholdet fint. Den iskolde blå farve har en særlig intensitet, mens de røde og gule farver bruges økonomisk, også i de religiøse sammenhænge i bogen. Godt valg.

Luther er en historisk person med eminent status. Hans betydning for kirkelivet og kulturen i Nordeuropa kan ikke overdrives, og det er vigtigt ikke at glemme hans indsats. Derfor er det tilfredsstillende, at vi nu har et flot introduktionsværk i den grafiske genre, som man med fornøjelse kan give til nye reformationsfans. Bogens enkelte svagheder opvejes af dens engagement og fortællelyst, og det er to gode ting, når det handler om formidling.

Forrige anmeldelse
« Den femte Beatle «
Næste anmeldelse
» Klip mig »