Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
9 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
10 - Tegneserieanmeldelse
Habibi




Kinky malebog / Cobolt / 80 sider
Tekst: Magnus Frederiksen, ill: Magnus Frederiksen
Anmeldt 5/12 2016, 08:21 af Torben Rølmer Bille

Gør-det-selv porno


Gør-det-selv porno

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Man kender det alt for godt. Man får en sjov idé, men får af forskellige årsager aldrig ført den ud i livet. Det virker til gengæld som om Magnus Frederiksen er en af de personer, der er mere vedholdende, for hans Kinky malebog virker nemlig umiddelbart som en af disse sjove idéer der faktisk har manifesteret sig i fysisk form.

Som titlen antyder er det en voksenudgave af de kendte aktivitetsbøger for børn. Du ved, dem som man stikker ungerne, hvis de keder sig lidt i feriehytten eller som bedsteforældre velmenende giver dem, da de mener at ungerne burde dyrke deres kreative sider i stedet for at blive hypnotiseret af deres iPads™ og Gameboys™. Bøger, der byder på en lang række aktiviteter, som blot kræver at man har farveblyanter, tusch eller fedtfarver klar.

Kinky malebog skal dog lægges langt væk fra de yngste i familien, for den indeholder små 80 siders opgaver, der alle har det til fælles at de er virkelig pornografiske. Der er selvsagt mere lødige tegninger imellem der blot viser mere eller mindre afklædte mænd og kvinder, ofte fetichistiske i natur, men der er andre steder, der byder på tegninger der åbenlyst viser penetration, analsex, bondage, oralsex og meget andet godt.

Der diskrimineres heller ikke i forhold til hvilke slags deltagere der optræder. Det er mænd med kvinder, kvinder med kvinder, mænd med mænd, transkønnede, dværge, osv. Der er faktisk kun meget få seksuelle udskejelser som der ikke er blevet plads til i bogen - og tænker man sig bare lidt om er disse udeladte sager enten decideret forbudte (muligvis ikke som tegninger, men alligevel) eller så langt ude, at det kun er meget få, der tænder på de ting. Hvad disse ting som er udeladt helt præcist er, må vor ærede læser altså selv må gætte sig til.

Kinky malebog indeholder ud over muligheden for at farvelægge de flotte stregtegninger desuden en lang række opgaver. De minder om de man finder i almindelige malebøger men med et frækt twist. Eksempelvis er der ”tæl pikkene”, ”find vej [gennem labyrinten – red.] til hullet”, ”tegn fissen”, osv. Der er opgaver, hvor man skal tegne eller farvelægge efter tal og andre igen, hvor man skal gøre den halvfærdige tegning færdig, som f.eks. at tegne hvad et monstro er kvinden læner sig imod, eller tegne ansigtet på en kvinde, der iklædt politiuniform blotter sin barm for tilskueren. Det hele, som man måske kan fornemme, er holdt i en meget bramfri og direkte tone. Ganske befriende og ikke så lidt morsomt.

Morsomt er også flere af de situationer, som man bliver opfordret til at farvelægge, f.eks. billedet af en meget stor kvinde, der har lagt sig ovenpå hvad man kun kan fornemme er en meget spinkel mand, Batman og Robin med buler i bukserne eller billedet af en næsten nøgen mand, kun iklædt læderbælte, cowboyhat og guitar. Kort sagt, der burde være noget at finde for enhver smag.

Der hersker ingen tvivl om at tegningerne er ganske gode, men mange af dem virker også om nogle der er blevet fremstillet på baggrund af et foto ved hjælp af et lysbord som væsentligste arbejdsværktøj. Ikke at anmelder påstår at det er en udgivelse udelukkende bestående af aftegninger af fotografier, men teknikken synes, for en gammel tegnedreng, at skinne igennem. Uanset hvordan Kinky malebog er blevet til, er det dog prisværdigt, at udgivelsen i det hele taget er blevet til noget.

Det kan til gengæld være lidt svært at vide, hvem målgruppen til denne udgivelse er. Man kan selvfølgelig købe den til sig selv, hvis man synes den er sjov eller fræk, eller man kan selvsagt også forære det til en man kender rigtigt godt, som man ved også synes det er sjovt med sådan en gave. Det er dog klart anbefalet at man lige bladrer bogen igennem, så man ved selvsyn kan vurdere hvor pornografisk man selv synes den er, før man giver den videre.

Kinky malebog kan sagtens betragtes som en slags kunstprojekt – en håndgribelig metakommentar til pornoficeringen af vores hverdag og en sammenblanding af noget uskyldigt på den ene side og noget vulgært, pornografisk på den anden.

Som skrevet er bogen blot et udtryk for en sjov idé der er blevet realiseret, så er Kinky malebog både en provokerende, fræk og ikke mindst ganske morsom sag, som måske mest af alt vil blive påskønnet som et kuriosum for bogsamleren, der leder efter noget denne ikke har i samlingen i forvejen.

Som et slags postscriptum til denne anmeldelse kan kapellet oplyse, at det faktisk er muligt at få fat i lignende frække malebøger hvis man ser ud over landets grænder. Eksempelvis har Magnus Frederiksen også udgivet The Sex Toy Coloring Book og fra udlandet kan man anskaffe sig titler som bl.a. Sex Position Coloring Book. Hvem ved, måske er dette ligefrem starten på en ny trend? Kapellet følger i al fald spændt og lettere savlende med fra sidelinjen.

Forrige anmeldelse
« Saga vol. 5 «
Næste anmeldelse
» Kampen om Ilden – den komplet... »