Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre




Dansker / Forlaget Fahrenheit / 155 sider
Tekst: Halfdan Pisket, ill: Halfdan Pisket
Anmeldt 25/3 2016, 10:15 af Michael Agerbo Mørch

Sidste tur med kakerlak


Sidste tur med kakerlak

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Om det har været intentionen eller ej, så skriver Halfdan Piskets trilogi om sin fader sig ind i den aktuelle flygtningedebat. Der er vel efterhånden ingen tvivl om, at spørgsmålet om Danmarks ansvar over for de mennesker, som af den ene eller den anden grund kommer til landet, udgør det mest presserende politiske spørgsmål i disse år. Pisket har med sin biografi af sin fars barske historie givet et konkret og håndgribeligt eksempel på, hvor vanskeligt det er at komme til Danmark og forsøge at finde fodfæste.

Men uanset de mulige realpolitiske konnotationer, så er Dansker, som de øvrige bind i serien, Desertør og Kakerlak , fremragende graphic novel-kunst. Standarden for, hvad man kan og vil med tegneseriemediet er blevet rykket gennem værkerne, da de både kunstnerisk og erfaringsmæssigt byder ind med overvældende meget.

Den sort-hvide streg passer godt til det dunkle undergrundsdanmark, som sætter rammen for fortællingen. Der er en fin og balanceret afstemning mellem tekst og billede, så teksten er præcis og informativ, mens billederne hele tiden fortæller mere og bidrager til historien. Det generelle forhold er, at teksten indleder det enkelte “frame,” mens billedet så overtager og fører videre derfra. Meget flot udført. Min kanonreference vil være Art Spiegelmans Maus, der selvfølgelig er et mesterværk, men som nok alligevel overlæsser sine “frames” med for megen tekst. Her er balancen i Piskets fortælling bedre.

Historien er som sagt stadig en biografisk fortælling om Halfdans far, James Pisket, som nu har bosat sig på Christiania, hvor han tjener sine penge ved at sælge hash. Han møder trofast – men forpligtet – op hos kommunen til jobcenter-samtaler og bistandssnak. Men James Pisket er en kakerlak, der klarer sig selv. Han stoler ikke på nogen, og han lever en fortættet tilværelse med hash og dealeri på Staden. James udvikler sig dog også gennem historien, da en opholdstilladelse begynder at komme på tale. Han begynder at overveje sit forhold til sin ekskone og deres to børn, og han reflekterer over mulighederne for reelt at skabe sig en fremtid uden kriminalitet. Det er hårdkogt men sensitivt, og det er skøn underholdning, der vil noget.

Flere tricks er markeret i bogen. Det voldelige eller skræmmende er som i de foregående bind stadig markeret ved hættelignende skikkelser, der ikke har mund eller næse, men kun nogle cirkelrunde ringe som øjne. En afpersonalisering, som bliver meget stærk, når man læser fortællingen. Drømme og/eller hallucinationer fylder også godt op, og de er markeret med bølgede rammer. Forholdet mellem drøm og virkelighed bliver mere sløret, når man lever som hashmisbruger. To kapitler har slet ingen tekst men kun billeder, hvor moderne danmarkshistorie på en genial måde flettes sammen med James Piskets liv. Og så et sidste lille højdepunkt. Teksten til billederne er for det meste markeret som kommentarspor, altså en udenforstående person, der beretter. Men i særligt intense øjeblikke, som da James Pisket vil tilgives for sin manglende tilstedeværelse af ekskonen Arla, flyttes teksten over i en taleboble, så det giver en sug i maven, når man læser: “Jeg ved godt at jeg ikke altid har været der. At jeg med mine valg valgte jer fra”. Så gibber det virkelig i én.

Pisket har stramt komponeret et trebindsværk om faderens tumultariske liv. På titelbladet takkes forfatteren Hans Otto Jørgensen, som fra starten har “været den ekstra hjerne på dette her”. Måske er biografien som litteratur af den grund lykkes så overdådigt, som det er tilfældigt? I hvert fald afslutter Dansker et mesterværk af en dansk graphic-udgivelse, som vil stå som en milepæl i mange år.

Forrige anmeldelse
« Perkeros – Diabolus in musica... «
Næste anmeldelse
» Munch »