Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
9 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
10 - Tegneserieanmeldelse
Habibi




Saga vol. 2 / G. Floy Studio / 144 sider
Tekst: Brian K. Vaughn, ill: Fiona Staples
Anmeldt 18/11 2015, 09:10 af Torben Rølmer Bille

Rumopera i tegneserieform


Rumopera i tegneserieform

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er som tegneseriefan indimellem svært at orientere sig i det væld af kvalitetstegneserier, der bliver udgivet både herhjemme, men også udenlands. Er man tegneseriefan står man ofte i butikkerne og lader sig imponere over flotte, farvestrålende tegninger, men så kun for at blive skuffet over fortællingen, eller omvendt: man fornemmer at historien er god, men til gengæld halter det grafiske udtryk. Sådan er det heldigvis ikke med Saga, der nu er kommet i den 2. hardbackudgivelse herhjemme. For her er både fortællingen og det visuelle helt i top.

Saga vol. 2 tager helt naturligt tråden op fra det fantastiske første første bind men det kræves så også, at man kender dette, da historien ellers vil være umådelig svær at hitte rundt i. Vor lille familie, der jages af mange forskellige fraktioner i galaksen befinder sig stadig på deres levende rumskib og nu er de endda i selskab med svigerfamilien. Det kan for uindviede lyde som en halvdårlig amerikansk sæbeopera, men det er i udgangspunkt også ideen, for det er vaskeægte rumopera, af den bedste slags.

Læseren bliver i hvert fald kastet ind i en historie om kontroversiel, kosmisk kærlighed, intergalaktisk politik og ikke mindst en masse fantastiske scenerier, som baggrund. Det er som i den første del konsekvent udsyret og samtidig sært velkendt, for som også blev nævnt i anmeldelsen af første bind, så virker det som om skaberne både i ord og billede forsøger bevidst at ramme læsere, der er villige til at lege med i deres intertekstuelle, popkulturhyldende science fiction univers.

Selv om der i både streg og ord forekommer en lang række elementer fra andre fortællinger og verdener som virker velkendte, så er det visuelle og narrative genremiks virkelig så vellykket, at Saga kommer til at fremstå som et ganske unikt og memorabelt univers, der til trods for sine mange overnaturlige og fantasifulde mærkværdigheder, samtidig føles sært velkendt og troværdigt inden for sine egne rammer. Man kan måske ligefrem, forsigtigt påstå at der er tale om en slags tegneseriemæssig verfremdungseffekt.

Dette skyldes ikke kun den centrale historie om den forbudte romance mellem to væsener, der traditionelt bekriger hinanden men også at serieskaberne i første bind introducerede et ganske overvældende figurgalleri, som i anden omgang får mulighed for at udvikle sig mere. Dermed ikke sagt at figurerne i Saga er så komplekse som i en roman, men blot at der er potentiale for at de kan udvikle sig i retninger som kan være overraskende og uventede.

I Saga vol. 2 er Marko, Alana og Hazel stadig på flugt fra alskens universelle trusler der vil dem til livs. Tillige er Markos forældre uventet dukket op og det skaber indledningsvis nogle problemer for alle. Samtidig andetsteds intensiveres jagten på dem, nye kræfter hyres for at komme familien til livs og ikke mindst, så bliver en bestsellerforfatter der bor i et afsidesliggende fyrtårn pludselig også draget ind i det hele. En forfatter der tilsyneladende skriver lige så kulørte kærlighedshistorier, som den vi er vidne til her og som på den måde kommer til at fungere som et metalag i fortællingen.

Det er dog ikke kun historien, der er interessant at følge med i for Saga fungerer primært takket være Fiona Staples fine streg og hendes eminente sans for farvelægning. Det er simpelthen en fryd at lægge øje til. Hvorvidt det er hende eller Brian K. Vaughn, eller for den sags skyld dem begge, der bestemmer figurenes look, eksempelvis nuttede bi-figurer der sagtens kunne optræde på en børnekanal, forskellige biologiske hybrider, skræmmende fantasykæmper, edderkoppekvinder eller lyserøde spøgelser, vides ikke, men det fungerer i al fald overraskende godt i sammenhængen.

Selve fortællingen lider i dette andet bind muligvis en anelse på bekostning af det univers og de mange figurer der skabes undervejs, men det gør ikke så meget, for selv om der ikke sker handlingsmæssige kvantespring, så er der til gengæld nok både farefulde og morsomme situationer til at man er fanget hele vejen igennem.

Saga er en af de slags tegneserier der har det hele. Den fremtryller en masse memorable figurer, fortæller en både gribende, morsom og spændende historie og så er den vildt flot tegnet. Det er en af de udgivelser som bestemt vinder ved genlæsning. Endelig hører Saga til den slags serier, der lige som de bedste tv-, film- og romanserier er endog meget svært tålmodigt at vente på det næste bind. De er ude på Engelsk, men her i kapellet er vi sikre på, at G-Floy også nok skal servicere et dansk publikum inden ganske længe.

Forrige anmeldelse
« Lille kvast 3-4 «
Næste anmeldelse
» I morgen bliver bedre. 1. Konge... »