Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer




BØH! Flensborghus
Anmeldt 1/5 2018, 17:54 af Hans Christian Davidsen

Angst - i verdens lykkeligste land


Angst - i verdens lykkeligste land

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det kan være hylende morsomt at fortælle en historie om noget, der ikke er særlig morsomt. Skuespilleren Farshad Kholghi kan kunsten i en-mandsforestillingen Bøh!, der handler om noget, som 300.000 danskere lider af i mildere eller sværere grad: Angst. I verdens lykkeligste land?

Farshad Kholghi ved, hvad han spiller om. Han har selv haft en stemme inde i sig selv. En stemme, der havde et vågent øje for alle farerne og alt det, der kan gå galt. Stemmen var så stærk, at han måtte til psykolog for at få den væk. Til flere dagblade har han fortalt, at han først faldt til ro, da han fik en kone, der hvilede i sig selv.

Det er ikke historien om han selv, som han breder ud i Bøh!. Han lader klogeligt nok den fiktive figur Adam få hovedrollen i komedien.

- Jeg holdt min angst for mig selv. Gjorde den helt privat. Jeg var ikke normal, men holdt angsten hemmelig, for jeg ville jo gerne være normal - udadtil. Først da jeg råbte “Hjælp!”, fandt jeg ud af, at jeg sad i samme båd med en hel masse andre - især skuespillere, fortæller Farshad Kholghi, før han hopper over i Adam.

Men det var bare ikke en båd. Det var Titantic.

Den indre stemme
Herefter giver Kholghi ellers kropssproget en ordentlig spand kul. Gør sig kosteligt morsom som inder, thai, russer og en temmelig forstyrret alternativ behandler. Han slipper godt af sted med at imitere udlændinges forkerte udtale af det danske, skifter mellem flere roller på få sekunder med baggrundsmusik som eneste hjælpemiddel. Der skal ikke bare lidt, men meget til at holde sådan et persongalleri og en svær handling kørende i godt to timer, men Kholghi kører med klatten.

Nogle damer bagest i salen skraldgriner, og i pausen fortæller et par bagefter, at de helt havde glemt, at de var trætte. Men på scenen kæmper den stakkels Adam med en despot - en diktator, der får det, som han vil have det. Adam er blevet  lun på Eva, som han ser danse med en lækker latino.

- Du har ikke en chance mod ham! Du er en taber! siger despotens stemme inde i Adams hoved.
- Jeg elsker…., siger Eva, før hun bliver afbrudt:
- Ja, det forstår jeg godt. Han er også utrolig lækker ham Banderas… kommer Adam hende i forkøbet.
- Adam! Du bliver ved med at lave jokes… jeg elsker…. dig…

Spøgelser
Kærester?! Ægteskab?! 40 procent af alle giftermål kan føre til skilsmisse!!! Selv om det jo kunne være, at Adam (og Eva) kom til at tilhøre de 60 procent. En kop kakao på en date kan i yderste konsekvens føre til sukkersyge, og et møde med en kvinde til en #metoo-anklage. Adam ser spøgelser. Det er mentalt, det er galt. Lykkepiller, alternativ behandling, sprut, mødet med en klog inder og en thai-psykolog, der må starte med at “pisse” vinduer, fordi hun endnu ikke har fået sin uddannelse godkendt i Danmark… Der er ingen mirakelkur mod angst.

Først i mødet med en russisk løvetæmmer - frygtløs over for store rovdyr, men hundeangst for publikum - er der chance for en returbillet til normaliteten. Russeren kaster sig ud. Adam bliver reddet fra selvmord - og “den største glæde i livet er at vide, at alle de andre har det lige så dårligt”.

Det er et fantastisk virkelighedsnært og gennemført humoristisk one-man-show, Farshad Kholghi tryller frem. Formentlig er der stadig fem millioner danskere, der ikke lider af angst - men en snert af den har vi vel alle sammen. Identikationsfaktoren mangler ikke, og er det overdrevet, fremmer det bare forståelsen. Farshad Kholghi er vel næppe set bedre.

Forrige anmeldelse
« Prince of Egypt «
Næste anmeldelse
» Vandringsforelæsninger om myre... »