Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer




Édith Piaf - Kærlighed, morfin og mirakler Thurø Musikteater
Anmeldt 15/3 2018, 16:32 af Hans Christian Davidsen

Piaf med lidt for megen pjank og pjat


Piaf med lidt for megen pjank og pjat

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Thurø Musikteater har samme beskedne omfang som den ø, teatret har hjemme på i Det sydfynske Øhav. Teatret består blot af den tyske skuespiller Uta Motz og den danske rytmiske musiker Anders Allentoft.

Det startede med, at parret sejlede rundt i Det sydfynske Øhav og gav koncerter i havnene, og siden 2016 har musikteatret præsenteret forestillinger, der er velegnet til små og intime rammer. Således også teatrets musikforestilling om en af Frankrigs mest elskede sangerinder, Édith Piaf. Hendes liv og musik er blevet behandlet i flere fine opsætninger i det danske teaterlandskab. Friskest i erindring står Landsteatrets Spurven , hvor Kirsten Siggaard i 2014 sang og spillede rollen som Piaf.

Morfin og alkohol
Édith Piaf var den lille kvinde med den store stemme, som længtes efter den store kærlighed. Hun kom skævt ind på tilværelsen lige fra start af, da hun var en skrøbelig lille pige med diverse skavanker og voksede op i et miljø, hvor man kunne undre sig over, at de overhovedet fik børn. Mormor gav Piaf rødvin i sutteflasken, og Piaf kom ikke sovende til noget som helst.

Som ung mistede hun et barn, og hendes store kærlighed, Marcel Cerdan, blev dræbt i et flystyrt. Hun kunne ikke holde ud at være alene og kunne være noget en udfordring at være sammen med. Hun havde et kolossalt alkoholforbrug, var på morfin og senere afvænning - men røg atter på morfin efter en alvorlig trafikulykke sammen med sangeren George Moustaki. Sang som en spurv - og fortrød intet: Non, je ne regrette rien.

De mørke sider
Med sang, musik, monolog og skuespil førte Uta Motz og Anders Allentoft publikum gennem Édith Piafs liv og kunst, og det med en enkelt form, som egner sig særdeles godt til mindre kulturhuse og forsamlingshuse. Publikum fik da også en fornøjelig aften, og man endte med at kunne se igennem fingrene med alle de knaster og skønhedspletter, der er i opsætningen.

I forhold til de tidligere fremstillinger, der er set af Édith Piafs liv, tegner Uta Motz et billede af en overrislet sangerinde, der i for lange perioder fjoller rundt. De mørke sider af Piafs liv transporteres primært via Anders Allentofts fortællerstemme som læreren, der indvier sine elever i stoffet.

Men de kommer kun svagt frem i Uta Motz’ spil, der pudsigt nok kommer til at stå som en kontrast til det, som Allentoft fortæller os. Hun ler for ofte lidt småfjoget mellem de gemte flasker og virkningen er, at vi opfatter det at få for meget over tørsten som noget morsomt. Det er det i grund og bund slet ikke. Til gengæld kan Uta Motz virkelig ramme de høje toner. I de mellemste er hun en smule ordinær til at kunne ramme Piaf rigtig overbevisende. Spille violin kan hun også.

Godt underholdt
Piafs katalog af sange ligger godt til Uta Motz' virtuose måde at traktere instrumentet på, mens Anders Allentoft akkompagnerer veloplagt på 12-strenget guitar. Vi fik naturligvis alle de store fra Padam… Padam over Milord til Notre Dame de Paris og også en sang, hun aldrig har sunget - Kurt Weills Youkali - meningen skulle åbenbart være en omvendt pædagogik, nemlig at vise, at Piaf aldrig rigtig var politisk.

Mens sangene i forestillingen er på fransk, er skuespillet på dansk. Thurø Musikteater kommer ikke i dybden med Piaf, men den lidt unuancerede fremstilling til trods er man ganske udmærket underholdt.

Forrige anmeldelse
« I fornuftens land «
Næste anmeldelse
» Prince of Egypt »