Mest læste
[Spilanmeldelse]

1 - Spilanmeldelse
Bloodborne
2 - Spilanmeldelse
Ratchett & Clank – Tools of Destruction
3 - Spilanmeldelse
Assassin’s Creed IV – Black Flag
4 - Spilanmeldelse
Knack
5 - Spilanmeldelse
Assassins Creed - Brotherhood
6 - Spilanmeldelse
The Last of Us
7 - Spilanmeldelse
Far Cry 3
8 - Spilanmeldelse
South Park: Stick of Truth
9 - Spilanmeldelse
SpaceChem
10 - Spilanmeldelse
Back to Bed




Hidden Agenda / PlayStation 4
Supermasssive Games / Sony Interactive Entertainment / Sony
Anmeldt 18/1 2018, 13:57 af Torben Rølmer Bille

Fælles om opklaringen


Fælles om opklaringen

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Du husker måske hverken Steve Jacksons bog Warlock of Firetop Mountain eller Rose Estes Dungeon of Dread, som begge udkom i 1982. For de, der ikke kender disse bøger, var det bøger, hvor læseren selv kunne vælge mellem en række forskellige plots, som fortællingen kunne udvikle sig på. På en side læste man måske en beskrivelse af en dyster fangekælder, man befandt sig i. Hvis man havde lyst til at ”gå ned af en mørk, snæver og fugtig korridor” skulle man bladre til side 28, men foretrak man at ” undersøge lokalet, man befandt sig i”, skulle man i stedet bladre om til side 35.

Selv om en sådan reference måske kan forekomme som en ganske mystisk måde at indlede en anmeldelse af et nyt PS4-spil på, så giver det faktisk en form for mening. I spillet Hidden Agenda skal spilleren – eller man burde rettelig sige spillerne - nemlig forsøge at fange en seriemorder og undervejs opklare morderens motiver. Selv om der er ganske stor forskel på flot HD-renderet grafik og nogle billigbøger med s/h-tegninger, kan spillets design ikke desto mindre ses som en direkte videreudvikling af den type bøger, som de to der blev nævnt ovenfor. Sagt på en anden måde: Hidden Agenda er i den grad et spil, hvor de valg, spillerne udsættes for, ofte har klare konsekvenser for, hvordan historien udfolder sig efterfølgende.

Flertallet bestemmer
I modsætning til bøgerne er Hidden Agenda et spil, hvor det er flertallet af spillerne der bestemmer udfaldet. For at kunne spille det kræver det dels en Playstation 4, selve spillet og så en smartphone, hvor man skal installere en Hidden Agenda-app før man kan komme i gang . Det er så telefonen man benytter i stedet for de traditionelle Dual-Shock controllers.


De valg du træffer har ofte altafgørende påvirkning på det videre spil.

Spillet er et socialt spil, der også i løbet af spillet stiller spillerne spørgsmål som, f.eks. ”hvem er den modigste bandt jer”, og den der udråbes til vinder, kan egenhændigt få lov til at træffe en svær beslutning, som dukker op senere.

Spillet består primært af en række meget stemningsfulde og realistisk animerede film, der stopper på afgørende tidspunkter og stiller spillerne overfor et ultimatum. Ofte skal disse beslutninger træffes af alle inden for et bestemt tidsrum, så man skal indimellem være hurtig på mobilen, for at ens valg reelt får en effekt fremadrettet. Det er på disse steder også muligt at smide en joker og overtage styringen, hvis man ikke er enig med det, ens medspillere beslutter - i princippet en handling, der også kan gentages af de andre spillere, såfremt disse også har optjent jokere undervejs.

Forgrenet fortælling
Da spillet blev gennemført første gang, nåede husets ældste dreng og hans far godt nok slutningen af spillet, men det føltes langt fra som en sejr. Ikke alene var vores primære hovedperson kommet i fængsel, hvor hun skulle afsone en livtidsdom, mens den rigtige morder – kunne man se i en afsluttende cut-scene – fik lov til at gå frit omkring og fortsætte sine djævelske gerninger.

I spillets introduktion gøres der også et stort nummer ud af, at alle handlinger kan have konsekvenser og nogle er så vilde at de ligefrem påvirker helheden. Disse typer forgrenede fortællinger er heller ikke nye i videospilsammenhænge, for hvem husker f.eks. ikke spil som Dragon’s Lair eller det danskproducerede Blackout? En af ulemperne ved denne måde at designe spil på er, at spildelen (altså bl.a. videosekvenserne der afspilles) bliver ret ensformig, idet f.eks. forskellige ledetråde stort set altid er placeret de samme steder, og at man bliver nødt til at se de samme sekvenser igen og igen, hvilket godt kan blive lidt trættende.


Op med labberne, kammerat! Men spørgsmålet er om vi har fat i den rigtige gerningsmand?

Det skal i al retfærdighed siges, at ens telefon bliver brugt til mere end blot at vælge mellem A eller B – for i nogle sekvenser skal man styre ens cursor rundt på skærmen for at finde forskellige ledetråde, der kan hjælpe med opklaringen. Andre steder kan man vælge at bruge prikken som sigtekorn og vælge om man ligefrem vil affyre skud mod den person, man holder i skak. I andre situationer skal man også blot reagerer lynhurtigt, for ikke pludseligt at blive overrumplet af morderen. Det skal i øvrigt nævnes at teknologien fungerer helt fint også hvis man som Kapellets spilfan, sidder med en gammel iPhone4s.

Som Se7en med bomber Det er helt tydeligt at spillets designteam har været interesseret i at skabe en historie, der kunne minde om film som Se7en eller andre dystre neo-noirs. For i handlingens centrum er seriemorderen kendt som ”the Trapper”. Han kidnapper folk, placerer bomber på disse og så alarmerer politiet, så der er deres tilstedeværelse, der gør at bomben sprænger. Det skal dog siges at allerede under anden gennemspilning lykkedes det os at redde flere af de ofre, der blev sprængt i luften første gang. Dernæst var der også flere andre handlingselementer, som var tydeligt forskellige. Hvor mange slutninger der er vides endnu ikke, men der må i sagens natur være en del.


I spillets dystre noir-univers regner det selvfølgelig hele tiden.

Det kræver altså ikke meget mere end to gennemspilninger (som tager et par timer), før man mærker at spillet kan gå i flere retninger. Fra mindre detaljer til større ændringer i fortællingen. Så selv om det ludiske element er begrænset, så er det stadig udfordrende at forsøge at få fortællingen til at udfolde sig på en måde, der gør at man når frem til en langt bedre slutning end den, der blev beskrevet tidligere. Stemningen i spillet er virkelig god, stemmeskuespillerne dygtige og selv om enkelte animationer godt kan virke lidt stive i det, så er helhedsindtrykket overbevisende.

Mod en løsning
Der er overordnet to måder man kan spille spillet på, enten ”story mode” hvor man er fælles om opklaringsarbejde eller ”competitive”, hvor man forsøger at modarbejde hinandens beslutninger. Om det er den ene eller den anden måde, der er den mest interessante må være op til dig og dine venner at beslutte.

Hidden Agenda vil derfor tiltale alle som holder af gode, dystre krimifortællinger. Det er ganske flot lavet, har en velskrevet historie, der bl.a. er lavet af gyserikonet Larry Fessenden (der også lægger stemme til en af spillets mest suspekte figurer). Det skal så afgjort have ros for at forsøge sig med at lave et party-spil der for en gang skyld ikke fokuserer på paratviden, sangevner eller lignende. Det er også fedt at spillet gør at mange spillere (op til seks) kan deltage, så længe de har en smartphone, og er hverken afhængig af at man ejer ekstra hardware eller en masse controllers til sin Playstation 4.

Endelig er prisen på spillet virkelig rimelig. Det kan købes i fysisk form til ca. 150 Dkr. og i skrivende stund er prisen på Playstation Store lidt over 100 Dkr. Det er penge givet godt ud, for mens mange thrillerfans sikkert allerede spændt går og venter på Quantic Dreams Detroit: Become human, der synes at være det næste ”must have”-spil for de, der holder af denne type af forgrenede fortællinger, så bør man samle vennerne og prøve, om det ikke kan lykkes at nå til den bedst mulige slutning i Hidden Agenda og muligvis samtidig afdække den rigtige historie om, hvem ”the Trapper” i virkeligheden er.

Forrige anmeldelse
« Horizon – Frozen Wilds «
Næste anmeldelse
» Shadow of the Colossus »