Mest læste
[Spilanmeldelse]

1 - Spilanmeldelse
Bloodborne
2 - Spilanmeldelse
Ratchett & Clank – Tools of Destruction
3 - Spilanmeldelse
Assassin’s Creed IV – Black Flag
4 - Spilanmeldelse
Far Cry 3
5 - Spilanmeldelse
The Last of Us
6 - Spilanmeldelse
SpaceChem
7 - Spilanmeldelse
Assassins Creed - Brotherhood
8 - Spilanmeldelse
Knack
9 - Spilanmeldelse
Back to Bed
10 - Spilanmeldelse
South Park: Stick of Truth




Gravity Rush 2 / PS4
Sony Japan / Nordisk /
Anmeldt 4/3 2017, 13:48 af Torben Rølmer Bille

Fri som fuglen


Fri som fuglen

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

At kunne flyve har været en del af den menneskelige forestillingsevne så langt tilbage som nogen kan huske. Som børn forestiller vi os måske at vi kan flyve, som unge begejstres man over superhelte, der har den egenskab og selv som voksne er nogle af de mest fascinerende drømme man kan have, dem hvor man er i stand til at flyve ubesværet rundt.

Denne fantasi er også noget som spildesignere for længst har indset er tiltalende. Det har man kunnet opleve i spil som Saint’s Row IV hvor spilleren, såfremt denne havde allokeret sine point rigtigt, kunne svæve rundt som superhelt, et utal af flysimulatorer og selv i et mere abstrakt spil som Flower, der er en meget poetisk flyvetur rundt i et særpræget digitalt univers.

Spillet Gravity Rush, udkom oprindeligt til Sonys håndholdte Vita-konsol, var også baseret på evnen til at svæve rundt og flyve med høj fart ind i drabelige kampe. Nu er fortsættelsen til Gravity Rush dukket op og lige som i det første styrer man Kat, en smuk, ung pige, der er i stand til at manipulere tyngdekraften og derfor kan flyve ubesværet rundt blandt både bygninger, luftskibe og ikke mindst de utallige farer, der dukker op undervejs.

Noget for pengene
Undertegnede spilanmelder havde i sin naivitet troet at det nye spil var omtrent lige så hurtigt at gennemføre som etteren og havde allerede før spilstart besluttet sig for at skrive at det måske ikke var helt i orden af producenterne at forlange fuld pris for spillet. Det er det dog - for Gravity Rush 2 byder både på en ganske lang kampagne og desuden på et væld af gode, overraskende sidemissioner, der nok skal holde selv den mest garvede spiller beskæftiget i rum tid.


Der er masser at opleve i de store, svævende bymiljøer.

Da spillet starter befinder Kat sig på en slags tømmerflåde-by, der svæver midt i det rene ingenting. Som de der kan huske etteren vil vide, er den verden som spillet foregår i en der består af små eller større øer, der svæver rundt. Enkelte af disse øer er forbundne via broer eller højbaner, andre er fritsvævende og kan kun tilgås hvis man som vores hovedperson er i stand til at flyve (eller rettere manipulere tyngdekraften).

Glemsom heltinde
Ganske som i det første spil har spilfiguren ikke nogen klar erindring om hvordan hun er havnet her eller hvad der er sket med hendes gamle hjemby efter hun reddede den fra de ondskabsfulde kræfter, der truede den med ødelæggelse. Til gengæld har hun som udgangspunkt stort set alle sine kræfter fra etteren, hvilket gør at hun kan løse de opgaver som byens indbyggerne beder hende om. Som en af de første missioner, skal hun sendes ned med en elevator til ned en mine, hvor hun skal assistere med at indsamle de velkendte lyserøde diamanter ind.

I Gravity Rush 2 bruges disse ædelstene som i etteren til at betale for opdateringer af Kats evner. Man kan som spiller enten vælge at ignorere dette, eller også tage på flere sidemissioner og bruge tid på at indsamle diamanter, for at have en langt bedre chance mod nogle af alle de skurke og bosser som spillet senere kaster i hovedet af en.

Selv om man måske kan tro, at det er lidt mærkværdigt at Kat er så hårdt ramt af hukommelsestab som tilfældet er, men lykkes det at nå enden af hovedmissionen, finder man ud af hvorfor det forholder sig på den måde. Kort fortalt får man svar på hvem Kat i virkeligheden var før hun vågnede op i etteren.


Undervejs på sit eventyr møder Kat også Angel, der måske er ven, måske ikke.

Spillet kan sagtens spilles og nydes uden at man har spillet det første, men vil man have det fulde udbytte af historien er der både en række figurer og handlingsforløb fra det første spil som bliver omtalt og kender man ikke disse vil det sikkert forekomme som en noget rodet fortælling. Derfor anbefaler Kapellet, at man får fat og spiller det første spil igennem for at få det fulde udbytte af det nye.

Animeret fortæling
Velkendt er også den animéinspirerede cell-shadede grafik. Der er selvsagt dele af historien der fortælles gennem mere traditionelle cut-scenes, men alle dialoger mellem figurer er holdt i en salgs vrøvlesprog, ledsaget af tegneserie-stills og talebobler der gør at spilleren får oversat vrøvlesproget til noget man forstår.

De imponerende bymiljøer, som er virkelig store er flotte at se på, kan man rejse frit imellem. Grafikken er virkelig flot og byder kun på ganske små fejl undervejs. Flere missioner kræver at man bevæger sig fra den ene ende af Kats verden til den næste og dette kan man gøre ganske enkelt ved at flyve derhen. Selv om der undervejs åbnes op for at man kan teleportere fra den ene ende af spilverdenen til den næste, var det ikke noget som nærværende anmelder benyttede sig ret meget af for det var både nemmere og meget sjovere at flyve fra sted til sted.

Velkendt og nyt
For de der holdt af det første spil i serien vil Gravity Rush 2 være et spil der er lige til at gå til, mens nye spillere selvsagt skal lære udfordringen med at styre Kat rundt i 360 grader og at slå hendes tyngdekraftevne fra så hun dratter ned på de rigtige tidspunkter, eller time hendes ”Gravity Kick” så fjenderne ikke får mange chancer.


Hvad er op og hvad er ned? Selv om det kan være svært at vurdere i starten, lærer man det lynhurtigt.

Kat kan som før også generere et stasisfelt omkring sig og på den måde bruge de objekter hun samler op som projektiler der kan affyres mod fjenderne. Alle disse evner kan selvsagt opgraderes i løbet af spilet, ved at bruge nogle af de point man indsamler.

Det nye ved to’eren er at Kat undervejs finder nogle artefakter der gør både kamp og styring en hel del anderledes. The Moon Stone, sørger for at gøre hende let som en fjer, så hun kan lave Hulk-lignene kraftspring og hendes ”moon-kick” er lynhurtigt og skal bruges mod de fjender er bevæger sig i topfart. The Jupiter Stone virker lige modsat. Denne halskæde giver spilleren ekstra tyngde men giver hende til gengæld evnen til at gennembryde vægge og giver ekstra skade hvis hun kaster sig ind i nærkampe.

Masser at lave
Desuden er spillet, som nævnt meget omfattende. Kat begynder ganske vist i en enkelt lidt afgrænset verden, men snart åbner resten af banerne sig op og selv om det måske kan virke som en spoiler, så transporteres hun også i dette spil ”hjem” til Hekseville - det sted hvor etteren foregik.

Man kan selvsagt godt vælge blot at fuldføre hovedmissionen, men foruden denne er der en lang række sidemissioner som man støder ind i undervejs. Er man koblet op til PSN, er der også onlineudfordringer hvor man kan kaste sig ud i forskellige challenges med andre spillere. Det kan være regulære kapløb på tid eller missioner hvor man skal lede efter bestemte objekter. Finder man en gemt skat, får man mulighed for at tage et billede af denne og uploade den til PSN, så andre Gravity Rush 2-spillere kan se hvor de skal lede ved at nærstudere ens foto. Endelig skule der i løbet af de næste måneder komme en udvidelsespakke med flere missioner hvor man får lov til at styre Kats veninde Raven.

Alle gode gange 3
Langt de fleste missioner er ganske afvekslende, men det kan godt være lidt trættende at de fleste følger et fast mønster, der går på at gøre det man bliver bedt om tre gange i træk, naturligvis med øget sværhedsgrad for hver ny bane. Denne tredeling kan godt blive en anelse forudsigelig. Som i alle gode spil er der også indlagt forskellige typer belønninger som uddeles for at klare disse missioner. Nogle af dem giver Kat andre sæt tøj man kan give hende på, nogle låser op for nye foto-opgaver og endelig er det også muligt at ”vinde” ting til hendes hjem. Så har du tænkt dig at klare spilet 100%, så vil vi her på kapellet vurdere at du skal afsætte rigtig god tid til det.


Hvis man har brug for en pause kan man tage en selfie - og dele det med andre.

Langt størstedelen af både hoved- og sidemissionerne er forholdsvis nemme at klare, men indimellem er der også missioner der er nærmest urimeligt svære. Eksempelvis følte anmelder sig lidt for udfordret på sine evner på den mission der hedder A Legend is born. Her bliver Kat bedt om at lave nogle stunts til en film kaldet Battle Nurse. Især den første opgave der handler om at løbe langs et meget smalt jernbanespor uden at falde ned tærede virkelig på tålmodigheden og var mildest talt frustrerende. Til gengæld er det også undtagelsen der bekræfter reglen, for de fleste udfordringer er ikke nær så vanskelige som denne.

Slutning eller ny begyndelse? Når man når spillets slutning føles det virkelig som om dette er enden på historien om Kat, Raven og alle de andre. Dette er faktisk skønt, i stedet for at man sidder tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål. Det er også en af de spil, som man har lyst til at følge til enden, for selv om nogle missioner som nævnt kan være lidt frustrerende, er de fleste både rigtigt sjove og udfordrende nok til at man ikke vil give op før man har gennemført dem alle.


Nogle boss-fjender er store, nogle - som den her - er ligefrem enorme!

Til allersidst i spillet antydes det at dette måske ikke alligevel er det allersidste vi har hørt til dette univers. Om dette bliver realiseret vil tiden vise, men det ville ikke gøre noget hvis der kom flere spil i serien, for det andet besøg i Kats verden er faktisk bedre end det første, selv om det selvfølgeligt ikke er nær så originalt – konceptet er jo set før. Til gengæld er der tilpas mange nye tiltag og et omfang der gør at det virker friskt og nyt.

Gravity Rush 2 er ganske enkelt et virkeligt fint spil, der vil appellere til alle der er pjattede med det første spil, til alle der kan lide japansk vildskab og ikke mindst følelsen af at flyve rundt lige som man har lyst til. Det er kulørt, skørt og virkelig udsyret i dets designet af monstre og de LSD-lignende landskaber. Historien er fint fortalt men i sidste ende er det mest betagende ved spillet når man mestrer styringen og det helt basale gameplay og kan styre Kat elegant rundt i dette bizarre steampunkunivers.

Forrige anmeldelse
« The Last Guardian «
Næste anmeldelse
» Horizon – Zero Dawn »