Mest læste
[Spilanmeldelse]

1 - Spilanmeldelse
Bloodborne
2 - Spilanmeldelse
Ratchett & Clank – Tools of Destruction
3 - Spilanmeldelse
Assassin’s Creed IV – Black Flag
4 - Spilanmeldelse
Far Cry 3
5 - Spilanmeldelse
Assassins Creed - Brotherhood
6 - Spilanmeldelse
The Last of Us
7 - Spilanmeldelse
SpaceChem
8 - Spilanmeldelse
Knack
9 - Spilanmeldelse
Back to Bed
10 - Spilanmeldelse
South Park: Stick of Truth




Inside / PS4 / X-Box One
Playdead / PR Nordic
Anmeldt 24/10 2016, 17:54 af Torben Rølmer Bille

Imponerende indie


Imponerende indie

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er en igangværende diskussion i gamer-miljøer om hvorvidt de store spilfirmaer er ved at løbe tør for gode, originale ideer. Dette handler ikke kun om hvordan designerne udnytter de spilmotorer som eksisterer, den måde spildesignet er skabt på, hvordan spilleren i løbet af spillet kan opgradere sin avatar eller udstyr eller måske helt grundlæggende hvilke historier som spillene fortæller.

Er man derfor kørt lidt sur i endnu et førstepersons skydespil, et generisk sportsspil eller er man faret vild i en åben spil verden, der tilbyder ”uanede” muligheder, er det heldigvis muligt at finde gode alternative spiloplevelser.

Mange, der er blevet trætte af de store spilfirmaers dominans, vender derfor opmærksomheden mod uafhængigt producerede spil. Disse er som oftest skabt af entusiastiske gamers til andre lige så entusiastiske gamers. Et af de allerbedste bud på en anderledes spiloplevelse er i skrivende stund spilet Inside. Det er skabt af folkene på PlayDead Studios – det samme spilfirma der i sin tid gav X-Box- og Playstation-fans det stemningsfyldte og poetiske Limbo.

Nemt at gå til, svært at mestre
Limbos ånd er næsten håndgribeligt til at spore i Inside for lige som forgængeren, forekommer grafikken næsten monokron (med et par enkelte undtagelser), spildelen utrolig simpel, selv om det af denne grund bestemt ikke er noget let spil. Ganske som forgængeren er stilen et 2 ½D-platformsverden. Det skal forstås som om at spillet basalt set er et sidescrollende platformspil, der dog leger med dybdeperspektiver i forhold til banernes design.


Selv om spillet ret beset er i 2D, så arbejdes der stadig med perspektivet, så fokus også indimellem flyttes til baggrunden

Der er også lighedspunkter med Limbo at spore helt i spillets start, hvor man lærer at styre den navnløse spilfigur. En ung dreng, der skal mangt og meget igennem, før man når til spillets ganske mærkværdige slutning en fire-fem timer senere.

Spilleren lærer hurtigt at styre figuren, for styringen består stort set kun af egenskaben af at kunne gå enten til højre eller venstre, hoppe ved en knaptryk eller holde knappen nede, for at aktivere maskiner, åbne døre, etc. Det til trods, er Inside ikke bare ligetil, for som forgængeren, så trues spilleren af at blive opdaget af sine forfølgere, eller blive dræbt eller lemlæstet af de mange farer, der venter på dennes vej.

Skjulte skatte
Spillet er ikke inddelt i egentlige levels, niveauer eller baner, men opleves som en lang bane, der til gengæld konstant skifter karakter og udseende. Således kan Inside byde på både regnvåde grisestier, skumle skove, uhyggelige fabriksbygninger befolket af dræberrobotter hvis søgelys du bestemt skal holde dig ude fra og meget, meget andet.


Idet spillet skrider frem, er det endda muligt at sejle i en kugleformet ubåd

Er du en opmærksom spiller og vandrer du væk fra alfarvej, er det faktisk muligt at finde nogle trofæer undervejs, som dog er rigtigt godt skjult og enkelte som virker nærmest umulige at komme i nærheden af. For Inside er ud over et platformspil også et spil der i høj grad afhænger af spillerens evne til at løse fysiske gåder. Til gengæld er det en god ide at samle alle sagerne ind, for gør man det forlyder det, at man så får mulighed for at se en alternativ slutning på spillet.

Hjernedøde droner
Virkeligheden i Inside er ganske dystopisk. Det virker som om den verden der omgiver spilleren, er styret af nogle videnskabsmænd og deres håndfaste, fascistoide håndlangere. De forsøger at få alle andre til at gøre nøjagtigt som de vil.

Vi oplever f.eks. fjenden læsse lange rækker af viljeløse mennesker ind i lastbiler, eller ind af døre, der antyder at de føres til den sikre død. Reminiscenser om Anden verdenskrigs ”Endlösung” er ikke til at ignorere, men spilleren finder aldrig helt ud af hvad hovedformålet med forskerenes eksperimenter i grunden er.


Hvis man ikke falder ind i geled, så opdager fjenden en og så er man stort set død

Til gengæld er der en række gåder, der udelukkende kan løses ved at spilleren ifører sig en form for hjelm, der gør ham i stand til at kontrollere en eller ofte mange af disse viljeløse droner. De skal bruges, for at komme videre fra dette punkt i spillet, enten ved at de i fællesskab åbner for en tung dør, eller lignende. På andre tidspunker i spillet skal spilleren selv forsøge at efterabe disse droners mekaniske bevægelser, i et forsøg på ikke at blive opdaget af vagterne.

Stemning, fremfor spektakel
Inside er på mange måder et stemningsbåret spil, der godt nok har en historie, men hvor det mere er oplevelsen og indlevelsen i spillets på én gang fremmedartede og velkendte univers der bliver det som imponerer.

På denne vis er spillet nært beslægtet med spil som Journey eller selvsagt det førnævnte Limbo, i den forstand at man måske ikke vil huske spillet for de intense eller udfordrende baner, men mere som en fascinerende helhedsoplevelse, som bliver siddende i kroppen i lang tid efter konsollen er blevet slukket.

Kapellet melder sig derfor gladelig ind i koret af anmeldere, der i løbet af de sidste mange måneder har skamrost Inside - for det er virkeligt et fængende spil, der ikke minder om ret meget andet på markedet.


Vil du klare spillet bliver du nødt til at slæbe en død gris gennem regnen

Der er flere elementer i spillet, der rent gameplay-mæssigt er tæt på genialt og har man først en gang sat sig til rette med controlleren i hånden, er det svært at slippe det igen. Sværhedsgraden er virkelig god og på samme måde som Limbo så er spillet indrettet på en måde, at det er intuitivt at gå til – så selv de der ikke spiler så meget som undertegnede gør, nemt kan komme i gang med det.

Mere vil ha’ mere
Som et lille informativt post scriptum, kan det nævnes at umiddelbart efter Inside havde fået verdenspremiere på X-Box One (i juli 2016) meddelte en af hovedkræfterne bag PlayDead – Dino Patti – at han ville forlade firmaet for at søge nye udfordringer .

Man kan så blot håbe at dette ikke er det sidste man hører til hverken Dino eller PlayDead – for selv om de udelukkende har skabt to spil, så har begge været med til at gøre resten af verden opmærksom på at danskproducerede spil er mindst lige så konkurrencedygtige som grøn teknologi, bacon eller lækkert design.

Inside er et både billigt og forholdsvis kort spil – men oplevelsen i både lyd, billede, den imponerende animation og ikke mindst evnen som spildesignerne har haft til konstant at overraske og gentænke ellers fortærskede spilklicheer er helt bestemt alle pengene værd.

pil op
Forrige anmeldelse
« No Man's Sky «
Næste anmeldelse
» The Last Guardian »


Spilanmeldelser