En era er slut! Nathan Drake går på pension. Heldigvis kan ejere af en Playstation 4 stadig lige nå at opleve et enkelt eventyr mere med den charmerende gavtyv, for 10 maj 2016 udkom det sidste spil i Uncharted-serien, et spil der har fået den meget passende undertitel A Thief’s End.

Vi mødte første gang Drake her på kapellet, i PS3 spillet Uncharted: Drake’s Fortune. I dette spil begyndte Naughty Dogs helt at konkurrere med Crystal Dynamics ikoniske heltinde Laura Croft om at være den mest handlekraftige eventyrer i spilverdenen. Det virker derfor meget passende idet da Lara i sin sidste inkarnation Rise of the Tomb Raider udelukkende valgte at optræde på X-Box (læs: ”den PlayStation-quisling”!), at de der ejer en PlayStation som de eneste har mulighed for at kunne styre Nathan Drake rundt fra det ene eventyr til det næste. Man kan godt glæde sig for Uncharted 4 er muligvis både det bedste spil i serien og samtidig et af de allerflotteste spil udgivet til konsollen.

Filmisk interaktivitet
Som altid er også det sidste spil i serien meget filmisk. Der bydes på mange, længere cut-scenes som spilleren i løbet af første gennemspilning ikke har mulighed for at skippe. Det kan godt føles en smule frustrerende, især hvis man vælger at starte banen forfra, men heldigvis er de fortællende elementer både virkelig godt lavet og så bliver de aldrig lige så lange som f.eks. dem man oplevede i Quantum Break, hvor man nærmest blev arrigt over, at mellemsekvenserne trækker så langt ud, uanset hvor flotte de ellers måtte være. Det handler jo i sidste ende om at spille – ikke om udelukkende at være tilskuer.

Da spilleren møder Nathan er han faldet til ro sammen med sin hustru – hende den charmerende tøs, som han mødte på hans tidligere eventyr. Han arbejder som erhvervsdykker og har lagt de vilde skattejagter bag sig. Eller det er noget han tror, for pludselig opstår en situation, som tvinger vor stædige hovedperson til for en sidste gangs skyld at iføre sig skulderhylster og gribekrog og kaste sig ud i halsbrækkende situationer og nævekampe med kugler og granater flyvende om ørerne.

Tilbage til barndommen
I det nye spil får spilleren også indsigt i Drakes barndom. For allerede på en af de første baner oplever vi ham på det børnehjem der dannede rammerne om flere af hans ungdomsår. Det er også her vi introduceres til en ny figur i universet – en som bliver central for hele handlingen. Det er nemlig denne figur, der senere i spillet overbeviser Drake om, at en sidste skattejagt er den eneste mulighed der kan træffes.

Drake kommer i løbet af spillet igen på sporet af en legendarisk piratskat, som naturligvis også er det endelige mål for en særdeles velorganiseret forbryderorganisation, der ikke kun er i stand til at stille med en veritabel hær af modstandere, men som også har ressourcerne til potentielt at finde frem til skatten, før Drake, Sully og de andre.


Vanen tro bringer denne skattejagt vores hovedpersoner vidt rundt om i verden, fra det tilsneede Skotske Højland, til den Afrikanske savanne, gennem forsvundne byer dybt inde i jungelen og meget, meget mere. Det er ikke kun et spil der tilbyder solide, åndredrætsstoppende actionsekvenser, men også på nogle virtuelle verdener, der selv når de projiceres op på en stor skærm, har en detaljerigdom der trodser al sund fornuft. Man tager sig selv i, flere gange at standse op og nyde udsigten, hvilket også ville være rart, hvis blot ikke der i næste nu skydes med skarpt efter en.

Voldsomt rørende
En af de ting, som skaberne af serien Naughty Dog, altid har været gode til, er at få skabt nogle figurer som ikke udelukkende er klicheer, men som formår at kunne konkurrere med dem man husker fra gode spillefilm. De udvikler sig faktisk undervejs også i forhold til hinanden. Dialogsekvenserne fungerer ligeledes virkeligt godt og fungerer som motivation til at spilleren gør sig ekstra meget umage i den næste spilsekvens. Stemmeskuespillet er noget af det bedste længe og får i kombination med animatorernes solide arbejde både os til at måbe, grine højt og måske ligefrem at knibe en enkelt tåre. Kort sagt ganske fængende og godt arbejde.

Imponerende er det også at eksempelvis gå langsomt gennem et eksotisk marked, der emmer så meget af liv, at man næsten kan lugte de retter som gadekøkkenerne laver, eller at befinde sig i kjole og hvidt til en eksklusiv antik-aktion på et gammelt, smukt Italiensk slot, eller… Der er ganske enkelt så stor afveksling i de forskellige miljøer man kastes ud i, at det er svært ikke at blive bjertaget af hvor flot og gennemarbejdet det hele er. Der er blevet skabt en nærmest perfekt balance mellem ro og eftertænksomhed og actionsekvenser der er så vilde, at Michael Bay selv vælger at gå over i skammekrogen. Dette store arbejde har også båret frugt for netop i dag, har Sony sendt en pressemeddelelse ud, hvori de skriver at Uncharted 4 har solgt langt over 2,7 millioner kopier efter spillet blot har været på gaden i en uge.

Multiplayer eller ej?
Selv om det er singleplayer-missionen der er den altoverskyggende del af Uncharted-oplevelsen byder spillet også på en meget sjov multiplayerdel, hvor spillere verden over kan konkurrere mod hinanden i kampfærdigheder. Denne del er også ganske sjov og byder på mange timers ekstra udfordrende underholdning eller casual-gaming, alt efter hvor sjovt man synes dette er. Det er bestemt ikke nemt at klare de forskellige udfordringer, men til gengæld vil man opdage at tiden tilsyneladende går meget hurtigt når man kaster sig over denne del af spillet. Der tilbydes mange forskellige game-modes og man kan vælge imellem en hel række avatarer og låse endnu flere op idet man scorer point i denne del af spillet. Der er med garanti en af disse spilformer, der også vil falde i netop din smag.


Helt personligt foretrækker nærværende anmelder dog at genspille singleplayer-delen, for lige som i de tre forrige spil er det muligt undervejs at lede efter skatte som er blevet strøet rundt på banerne ofte bevidst placeret på ofte ganske ufremkommelige steder. Nogle af disse skatte er nemme nok at finde frem til, andre er så godt gemt, at man får lyst til at søge på nettet efter hjælp til at finde dem. Desuden er det muligt, hvis man ikke synes spillet er udfordrende nok, at gennemspille det på en højere sværhedsgrad. På den måde har udviklerne sikret at ens Uncharted-oplevelse bliver ekstra krævende og levedygtig.

Fantastisk farvel
Der er sikkert mange, der vil begræde at dette uigenkaldeligt er det sidste spil med Nathan Drake som hovedperson, men mon ikke Naughty Dog har tænkt sig at skabe noget mindst lige så fantastisk næste gang de sender et Playstation-spil på gaden? Det er i al fald en virkelig gennemarbejdet afsked med deres helt, de har lavet.





Det er klart en fordel at have spillet de øvrige spil i serien, inden man kaster sig ud i fjerde del – men heldigvis er det også til at få remasterede udgaver af de første tre spil til PS4, til en ganske fordelagtig pris. Det er alle sammen spil man virkelig får lyst til at opsøge igen, efter at have brugt de ca. 15 timer det tager at gennemføre det seneste eventyr.

Referencer ad libitum
Uncharted 4: A Thief’s End laver undervejs en masse referencer til både film, spil og bøger som spilleren måske kender til. Det er opdelt i en prolog, 22 kapitler og en epilog, og i den allersidste del giver spillet også sin spiller en konkret anbefaling. Det sker idét en figur i spillet roder rundt på sit værelse og finder en bog på hylden: Faith Erin Hicks’ The Nameless City, som man rent faktisk kan bestille fra Amazon. Det er vist første gang man har oplevet en bog, eller i dette tilfælde en tegneserie, blive reklameret for i et videospil.



Det eneste lille minus ved Uncharted 4 er den måde spileren bliver sat til at styre den allersidste boss-kamp i spillet. Uden at afsløre for meget, så kan lige præcis denne del virke overdrevet svær, selv når man spiller spillet på ”normal” (og nej, det er ikke fordi kapellets faste spilanmelder er ved at blive gammel og ukoordineret). Denne mindre irritation opvejes dog til fulde af resten af spillet, der er noget nær perfekt, både i forhold til den fabelagtige grafik, den gode historie og ikke mindst det gennemarbejdede sjove gameplay, der både byder på gåder (her kunne godt have været flere), køreture, håndgemæng, en masse skydescener og endelig platform-action, der jo har været Naughty Dogs kendetegn siden deres første klassiske spil til den første Playstation.

I den forbindelse og som en slutkommentar kommer her en spoiler, der fik husets ældste søn til spontant at råbe ”Ultimativ nørd-amok!” da han nåede til det. For i en af spilsekvenserne i Uncharted 4 får man simpelthen mulighed for, som Nathan Drake at spille netop Naughty Dogs nok mest ikoniske PS1-spil. På den måde kan man også selv se hvor meget der er sket på blot 20 år. Det kan godt være grafikken er blevet flottere, bevægelserne mere avancerede, men glæden ved at styre en figur rundt i et landskab er lige så fascinerende dengang som nu.