Mest læste
[Spilanmeldelse]

1 - Spilanmeldelse
Bloodborne
2 - Spilanmeldelse
Ratchett & Clank – Tools of Destruction
3 - Spilanmeldelse
Assassin’s Creed IV – Black Flag
4 - Spilanmeldelse
Knack
5 - Spilanmeldelse
Assassins Creed - Brotherhood
6 - Spilanmeldelse
The Last of Us
7 - Spilanmeldelse
Far Cry 3
8 - Spilanmeldelse
South Park: Stick of Truth
9 - Spilanmeldelse
SpaceChem
10 - Spilanmeldelse
Back to Bed

Ratchett & Clank – A Crack In Time / PlayStation 3
Insomniac Games / SCEE / Nordisk
Anmeldt 2/12 2009, 21:08 af Torben Rølmer Bille

Den sidste Lombax?


Den sidste Lombax?

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er gået omkring to år siden det sidste Ratchett & Clank spil i fuld længde. Sidste år blev spillet Quest for Booty godt nok sendt på gaden (og på Playstation Network) men selv om det var ganske sjovt, så var det også ret hurtigt overstået. Spillet kostede også langt mindre end et normalt PS3 spil og medregner man den lave pris, så fik man faktisk ret meget spil for en klatskilling. Heldigvis er der nu endeligt kommet en direkte efterfølger til Tools of Destruction, som samler den narrative tråd op, der hvor sidste spil slap.

Krøniken
Tools of Destruction sluttede ret dramatisk, for efter man havde besejret Lord Tachyon blev de små aliens; Zoni (udtales sjovt nok ”Sony”) - der hidtil havde hjulpet vore to helte - grebet af en pludselig trang til at teleportere Clank væk og lade Ratchett stå tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål. A Crack in Time åbner derfor med afsløringen af, at Clank befinder sig et par meter fra universets absolutte centrum hvor Zonierne har bygget et enormt universelt ur, som desværre er ved at gå i stykker. Desuden er uret truet af den onde Dr. Nefarious, som erfarne R&C spillere har stiftet bekendtskab med et par gange tidligere.

Clank skal med urets hjælp rette op på alle de tidsparadokser der er opstået efter urets skaber - som gennem spillet viser sig at have en direkte relation til Clank – er død. Samtidig i en helt anden ende af galaksen, har Ratchett også sine problemer, for ikke alene er Tachyon åbenbart stadig på spil, men den uduelige Kaptajn Quark har også rodet sig ud i flere problemer. Man har ikke spilet mange timer før det viser sig at Ratchett ikke alligevel er den sidste Lombax i universet, for han løber ind i en anden af slagsen, en som endda kendte Ratchetts forældre.

We need bigger guns!
Selv om historien i A Crack in Time er glimrende fortalt, så sjov at man flere gange griner højlydt undervejs og stemmeskuespillet (både på engelsk og dansk) er helt i top, så forbliver attraktionen ved Ratchett og Clanks de fantastiske verdener man besøger, de mange puzzles, der skal løses og ikke mindst de utallige kampe, der skal udkæmpes. Som i alle tidligere spil er gameplayet helt i top og fascinationen ved konstant at få udvidet ens omfattende arsenal af blasters, raketstyr og kuglelynsaffyringsdimser, er på ingen måde formindsket. Der plejer altid at være et par nye opfindsomme våben i et nyt R&C spil, men der er nu en vist tryghed i at bruge de gamle kendinge.

Et af de fedeste nye våben er ”the Rift Inducer” som åbner et lille sort hul til en parallel dimension, hvori der bor et evigt sultent tentakelvæsen. Et øje på en stilk kigger sig vildt omkring mens tentaklerne skyder ud og forsøger at gribe fat i alle de fjender, som måtte befinde sig i umiddelbar nærhed af det sorte hul. Især kombineret med ”the Funk-o-matic” der som bekendt får fjenderne til at standse og danse, er det nye våben ret effektivt.

I det nye spil er det nu også blevet muligt at optjene point og tilpasse ens våben efter behov, så man på den måde pimper våbenet til præcis den situation man måtte befinde sig i; skal den granat man kaster klæbe til ofret, eller bare eksplodere lodret op i luften? Valget er nu dit!

Inspiration fra Nintendo?
Mens Clank i en stor del af spillet er fanget på det store ur, så er Ratchett i vant stil konstant på farten gennem galakserne, på jagt efter sin mekaniske ven. Her er der også sket en udvikling, for der er nu langt større frihed til at flyve rundt og undersøge alle småplaneter, asteroidebælter og andet for en lang række sidemissioner. Man kan vælge at bugsere skibe, der er strandet frem til deres destination, komme i åben rumkrig med andre rumskibe eller flyve til den store arena, hvor man kan finde zombier, våben-upgrades og meget mere.

Hvis man lander på en af de mange måner, åbner der sig også forskellige udfordringer og når man vandrer rundt på disse planeter, så minder det unægtelig om følelsen af at spille Super Mario Galaxy, som man godt kan have mistænkt spildesignerne for at være fans af. Det er ikke et decideret plagiat, for udfordringerne i A Crack in Time løses ofte langt mere voldsomt end i Marios bolchefarvede univers.

Ingen grafikfejl
Selv om folkene på Insomniac Games efterhånden har mange års erfaring med deres to helte, så er det stadig imponerende at man - selv med de kritiske briller skubbet helt frem på næsen - ikke kan finde en eneste fejl i den grafiske del af spillet. Alt fungerer upåklageligt og styringen, følelsen af tyngdekraft og ikke mindst det altid fremragende banedesign, viser at programmørerne virkeligt har lagt sig i selen og fået gennemtestet alle aspekter før spillet ramte butikkerne. Det er noget man meget gerne kipper på hatten for!

Dertil kommer at de puzzles som er indlagt i spillet er virkeligt opfindsomme. Ikke mindst de som Clank skal forsøge at løse inde i uret. Her er der baner, hvor Clank kan fryse tiden og gennem at ”optage tidsforløb” kan en version af ham stille sig på en knap, der åbner for en dør som den anden version af ham kan gå ind af for at aktivere en platform, som den tredje version af Clank kan stille sig op på, for endelig at nå udgangen. Det lyder måske forvirrende og giver da også spilleren lidt mere udfordring, end hvad man ellers ser i spil af denne type.

En helstøbt oplevelse
A Crack in Time er et spil, som både yngre og lidt mere erfarne spillere med en forkærlighed for platformspil vil blive glade for at finde under deres juletræ i år. Selv om spillets hoveddel godt kan overstås på ca 10-12 timers koncentreret spillen, så udvider de mange sidemissioner, arenakampene og jagten på de i alt 40 zonier spillets levetid betydeligt.

Når man samtidig får serveret en ret bevægende historie om familie og venskab samt en grafisk side, som er den flotteste i seriens historie, så kan man ikke lade være med at smile begejstret næsten hel vejen gennem spillet. Som andre anmeldere har pointeret, er der måske ikke så frygteligt megen nytænkning i det nyeste eventyr med Ratchett & Clank, men til gengæld formår spillet stadig at levere det varierede og sprøde gameplay, som gør at man til stadighed vender tilbage til en af Playstations mest standhaftige brands.

Forrige anmeldelse
« Uncharted 2 – Among Thieves «
Næste anmeldelse
» Assassin's Creed II »