Alle bogens 11 forfattere bor eller har i deres barndom boet i Sønderjylland - eller Sydslesvig. Med bogens titel Sønderjylland medregner forlaget Lindhardt & Ringhof også den sydlige del af det tidligere hertugdømme Slesvig. Det er heller ikke forkert. Spørgsmålet er blot om de fleste danskere i dag vil opfatte Sydslesvig som en del af det historiske område Sønderjylland, når de ser bogens forside i en boghandel.

Med som forfatter fra Sydslesvig er Anke Spoorendonk, tidligere minister i Slesvig-Holsten og medlem af landdagen i Kiel for Sydslesvigsk Vælgerforening.

Anke Spoorendonk skriver ligesom de øvrige af bogens bidragydere i en personlig essayform til et væld af superflotte fotos taget af både professionelle fotografer og dygtige hobby-fotografer. Hun beretter fra sin spæde barndom i landsbyen Busdorf syd for Slesvig, hvor ringen sluttes, da hun som senere kultur- og justitsminister i den slesvig-holstenske delstatsregering blev øverste ansvarlig for museerne på Gottorp Slot og overlandsretten i den pompøse bygning kaldet “Den røde elefant” - to bygninger hun i sin barndom og ungdom i Slesvig så ofte var passeret forbi.

Forfatterne skriver om deres forhold til Sønderjylland. TV-værten Dorte Callesen fra TV Syd om sin opvækst i Christiansfeld, der blev grundlagt af tyske brødremenigheds-folk og ikke blot opkaldt efter byen Herrnhut i Sachsen men også anlagt med Herrnhut som forbillede. Engang et lille tyskpræget samfund i det sønderjyske, men i dag knap nok en del af Sønderjylland mere. Sådan følte mange lokale det i hvert fald, da byen ved kommunalreformen i 2007 valgte at blive en del af Kolding i stedet for Haderslev Kommune.

Der Nordschleswigers tidligere chefredaktør Siegfried Matlok er altid en fornøjelse at læse. Han skriver godt på begge grænselandets hovedsprog og altså her på dansk.

“Hvordan i alverden kan sådan noget gå til?”, spurgte en bekendt fra Nørrejylland mig engang, da han hørte, at grænsen mellem dansk og tysk gik tværs ned gennem familien Matlok. Det er svært rigtigt at forklare mennesker, som ikke kommer fra grænselandet, men i Sønderjylland/Sydslesvig er det ikke ualmindeligt. Og Siegfried Matlok fortæller, hvordan hans Opa fik de nationale skærmydsler i familien dæmpet ved at foreslå et slag ludo i stedet for - Eller “Mensch, ärgere dich nicht”, som spillet meget apropos hedder på tysk.

Man får altid en ny og overraskende vinkel på grænselandet ved at læse Matlok.

Tysk popkultur i Sønderjylland
Tre af de yngre forfattere, journalisten og forlæggeren Ole Sønnichsen, forfatteren Torben Munksgaard og kreativ redaktør Uffe Buchard har alle været børn og unge i Sønderjylland i 1980erne og 1990erne henholdsvis på Nordals, i Haderslev og i Aabenraa.

De beretter om en tid, da sønderjyske børn så Sesamstraße på tysk-tv og unge købte magasinet Bravo og i øvrigt var præget af tysk popkultur og musik, blandt andet 1980ernes Neue Deutsche Welle. I øvrigt var det ofte i Flensborg, det foregik, hvis man skulle ud og slå til søren eller holde blå mandag. Sådan er det næppe i dag. Der er blevet flere tv-kanaler at vælge imellem, og de spændende musikalske strøminger, de fik gennem slesvig-holstenske radiostationer og tyske tv-kanaler er vel i dag blevet overhalet indenom af Spotify, YouTube, Netflix og alt muligt andet. Tysk populærkultur Sønderjylland er ikke det samme som før. Udbuddet er simpelthen eksploderet, og kulturpåvirkningen fra USA og Storbritannien blevet langt mere massiv.

Søren Ryge Petersen, havemanden fra dansk tv, voksede op i Achtrup i Nordfrisland syd for grænsen, hvor der blev talt både dansk, tysk, sønderjysk og plattysk. Han siger, at der sker noget inde i hans hjerne, når han krydser Kongeåen ved Vamdrup, og afslører, at han havde privatøkonomiske fordele ved at bo i Sydslesvig som ung, når han kunne smugle Lucky Strike med over grænsen til vennerne i Danmark.

Forfatteren og journalisten Grete Lise Holm fortæller os “hvad det handler om”. Hun stammer fra Tønder og voksede op i Vejstrup, et af de sogne, der efter 1864 indgik i en byttehandel mellem Danmark og Preußen, da Danmark fik nogle lunser til gengæld for de tabte kongerigske enklaver inde i selve hertugdømmet Slesvig. Det handlede i hendes familie slet ikke om dansk eller tysk, men om rig eller fattig. Alt afhænger af øjet, der ser.

Fremragende fotos
Hans Jørgen Bonnichsen, den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste i Danmark, er fra Haderslev og her og der alle vegne. Han fortæller sin historie om familiens store får, Onkel Gustav, der blev nazist under Anden Verdenskrig og nærmest blev retoucheret væk af det officielle familiebilleder. Tidligere minister Bertel Haarder har aldrig lagt skjul på sin sønderjyske fortid med en opvækst på Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord, og han lader os få et indblik i den åndsfrihed og det grundtvigske frisind, han oplevede dér i sin ungdom.

Endelig har forfatteren Anna Elisabeth Jessen, der i 2019 udsendte den anmelderroste roman Om hundrede år, skrevet en rørende historie om den skæve sønderjyske eksistens Allan, som hun engang lavede en radiomontage om. Den fortælling kunne være hentet et hvilket som helst sted i provinsdanmark, men den er udmærket at have med, så det ikke bare bliver en stor lovsang det hele. Sønderjylland har ligesom alle andre steder på jorden sine skyggesider og ufortalte historier.

Bogen er illustreret med det ene fremragende foto efter det andet. Her er man ikke gået på kompromis.