Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Hvad er kristendom / Halvor Moxnes / 180 sider
Akademisk Forlag. ISBN
Anmeldt 28/12 2008, 11:54 af Kim Toft Hansen

En kritisk indføring


En kritisk indføring

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det skete i de dage, men er vi i det hele taget nogenlunde klar over, hvad det var, der skete. I disse dage, hvor julen har været allestedsnærværende, og marv og ben er blevet udsuget af pengegriske højborge i skyggen af finanskrisens overhørte budskab om mådehold, må det være påtrængende at søge tilbage til en skildring af, hvad det var det egentligt handlede om. Dette er muligt med Halvor Moxnes’ velskrevne indføring, der bærer den simple titel Hvad er kristendom (uden spørgsmålstegn!). Den er udkommet i Akademisk Forlags udmærkede Hvad er-serie.

Selvom de fleste i vore egne blot er såkaldte kultur- og lejlighedskristne, som når vi eksempelvis omkring juletid bryder ud i skjønsang om budskaber, vi ikke længere helt forstår, så er det alligevel følsomme emner at kredse omkring. Derfor kan en indføring i kulturelle mekanismer, der har været en del af vores virke i over tusinde år, godt være sin sag at skrive. Der skal selvfølgelig en betragtelig fænomenologisk reduktion til for, at indføringen ikke ender i forkyndelse.

Helt muligt er dette (selvfølgelig) ikke, men Moxnes når temmelig langt ved at skelne mellem en tekstnær læsning af vigtige tekstpassager på den ene side, mens han på den anden beskæftiger sig med kristendommens mere institutionelle rammer. Den tekstnære formår at trække nogle forståelsesrammer op for, hvordan sprog, overleveringer og tidsmæssige forskydninger har været årsag til forskellige tolkninger – eksempelvis blev ægteskabet ikke opfattet som helligt, inden det blev oversat til ’sakramente’ i den latinske oversættelse. Samtidig er dette derfor også en metode, der rent analytisk kan komme tæt ind under de budskaber, som teksten har rent teologisk, filosofisk og kulturelt.

Den institutionelle ramme er i stedet et af de områder, som påføres de fleste kritiske toner, selvom det selvfølgelig klart hænger sammen. Her er indføringen præget af et historisk rids over, hvordan forståelsen og udfoldelsen af kristendommen har formet sig over tid. Der er sket nogle skel i de tekstlige fortolkninger, der har ledt til forskellige storformationer, såsom den ortodokse, den katolske og – af størst vigtighed for de fleste skandinaver – den protestantiske. Det er også inden for de institutionelle rammer, at det kristne budskab for mange udenforstående er blevet så fatalt fortolket. Moxnes er selv homoseksuel, og har derfor i den grad oplevet diskriminationen, som kirken har stået for over for det, der skiller sig ud.

Derfor er Moxnes bog i den grad en kritisk indføring, mere end den blot er deskriptiv. I sobre toner bevæger han sig gennem emner i tiden, der har stået kristendommen nær: den historiske Jesus, gudsbilledet, etikken, den kirkelige organisation, køn, politik og globalisering. På trods af bogen mindre omfang, når den vidt omkring, mens den samtidig er yderst velskrevet. Den er derfor hurtigt læst, men den sætter nogle vægtige spørgsmål undervejs, som er vigtige at have in mente, mens man udgyder salmernes apokryfe forlydender.

Moxnes er norsk, og bogen er direkte oversat fra norsk til dansk. Det betyder også, at den ikke på nogen måde lægger en særlig dansk vinkel på kristendommen – i bedste fald en skandinavisk vinkel. Det er også udmærket, for kristendommen er trods alt stadig den største religion på tværs af interne skel, men i nordisk sammenhæng har især N.F.S. Grundtvigs fortolkninger af kristendommen haft en særlig betydning, mens Kierkegaard i høj grad også har lagt et tænkningens åg ned over tolkningen af testamenterne. Løgstrup nævnes i forbifarten, men hverken Grundtvig eller Kierkegaard tages med. Det kan selvfølgelig have sin årsag i, at bogen i udgangspunktet er skrevet til et norsk publikum, men hvor Grundtvig måske er en særlig dansk dublet, så er det forunderligt, hvordan Kierkegaard kan forbigås – trods bogens omfang.

Men det rokerer ikke ved, at bogen er en fin og solid indføring, der på ingen måde lader teksterne eller institutionerne ”få ret”. Den lader kristendommen tale gennem sine historiske forandringer, og accepterer derved, at det kristne budskab (og religion i det hele taget) bestandigt er under forandring. Selvom det er svært, når julen står for døren.

Forrige anmeldelse
« Fra interaktion til relation «
Næste anmeldelse
» Ungarn 1956 »