Jeg er hverken gravid eller tv-kendis som Sofie Linde, men jeg kan alligevel sagtens relatere til hendes bog Fårking gravid (med den geniale undertitel En fremmed flytter ind). Bogen udspringer af en personlig dagbog, som Linde påbegyndte, da hun – efter flere liter hvidvin og øl – opdagede, at hun var gravid. Det er der kommet en særdeles underholdende bog ud af. Den er også lidt klam. Men mest underholdende.

Omdrejningspunktet i Fårking gravid er selvsagt graviditet, og hvad sådan en invasion egentlig gør ved din krop, din psyke og dit liv. For som Linde selv udtrykker det, ”er det sgu hårdt arbejde at bage den”, den baby, også selvom man glæder sig til at blive mor for den. Så hvad stiller du egentlig op, hvis du ikke oplever den søde ventetid som særligt sød – stik modsat alles forventninger? Eller faktisk ligefrem hader den ventetid og de livsforandringer, der følger med allerede dér? De oplevelser og tanker, som Linde beskriver, handler især om tre ting: Den konstante frygt for, at der er sket noget med baby inde i maven; frustrationerne over alle de ting, du ikke længere må eller kan, når du venter dig; og det fysiske og psykiske ubehag ved at være gravid.

Igennem bogen følger vi op- og nedturene, morgenkvalmen, humørsvingningerne og omverdenens reaktioner. Og vi får det hele med! Sofie Linde har smidt filteret væk, så der er detaljerede beskrivelser af alt fra prutter over bumser til første store toiletbesøg efter fødslen. Det er ikke for de helt sarte sjæle, men omvendt er det nok ikke så anderledes fra de detaljer, mange veninder ville sidde og dele med hinanden.

Det ucensurerede touch går igen i de mange personlige Instagram-billeder, som bogen er illustreret med. Igen er Linde modig og viser både deller og manglende makeup frem, og hvor er det da egentlig utroligt befriende! Hun er heller ikke bleg for at berette, hvilken hormonpsykose hun nærmest følte sig hensat i, eller hvilke mængder hun indtog spandauere og trefarvet is i under sin graviditet. I Fårking gravid er der maratonlangt til de overskudsagtige speltmødre, der har helt tjek på glutenindhold og ikke-allergifremkaldende skyllemiddel.

Forløbet i bogen strækker sig over graviditet og fødsel til den første tid med en baby i lejligheden. Sidst i bogen bliver ordet desuden givet videre til først Lindes lægeuddannede mor og så (mere interessant) Lindes kæreste, så der kommer flere vinkler på emnet. Sproget i Fårking gravid er generelt holdt i en chicklittet tone – ungt, uformelt og opfindsomt. I det hele taget vil dem, der holder af chicklit-genren, sikkert også kunne lide dette værk.

Har jeg selv lyst til at være gravid efter at have læst Sofie Lindes bog? Hell no! (Som Linde nok ville have formuleret det). Jeg er nok mere på vej til nærmeste nonnekloster. Men det har været et fascinerende kig bag facaden at læse den her bog, og målgruppen for den er bestemt ikke bare vordende – eller værende – mødre. Har du ikke selv børn, vil du muligvis få lettere ved at forstå dine veninder eller kvindelige kolleger nu, når de fortæller om deres graviditet.

Om Linde overdriver trængslerne ved at være gravid, skal jeg af indlysende grunde ikke kunne sige. Uanset hvad er Fårking gravid én kvindes oplevelse, og det er både interessant og underholdende. Desuden bliver der ganske tiltrængt brudt et par tabuer omkring, hvad kvindelighed og moderskab egentlig er.