Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Factfulness. 10 grunde til at vi misforstår verden – og hvorfor den er bedre end vi tror / Hans Rosling med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund / 376 sider
Lindhardt og Ringhoff. ISBN 9788711557266
Anmeldt 26/7 2018, 14:52 af Lars Ole Bonde

Factfulness og probabilisme – en modgift til dystopier og pessimisme


Factfulness og probabilisme – en modgift til dystopier og pessimisme

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Da lægen og folkesundhedsforskeren Hans Rosling 5. februar 2016 fik konstateret fremskreden kræft i bugspytkirtlen, aflyste han med det samme alle sine 67 planlagte foredrag – for at kunne koncentrere sig om at være sammen med sin familie, og for at kunne færdiggøre denne bog, som han havde arbejdet på i et halvt års tid sammen med sin søn og svigerdatter. Bogen var færdig, da Hans Rosling døde 7. februar 2017. Et af de aflyste foredrag var en keynote på den europæiske folkesundhedskonference i Stockholm i november 2017. Jeg deltog i konferencen og havde som mange andre set frem til at høre Hans Rosling, men fik i stedet glæden af at høre hans søn Ola, som talte i samme stærke, engagerede og engagerende stil.

At læse bogen her er som at opleve en række Rosling-foredrag som sammenhængende tekst, for de pædagogiske og retoriske greb er de samme:

* Den autoritative brug af statistik og fakta, som ikke kan betvivles, og som viser verdens tilstand på en række vigtige områder.

*Præsentation af statistikken i et historisk perspektiv, som kan vise verdens forandring over kortere og længere tid.

* Grafisk tilrettelæggelse af de statistiske præsentationer (”boblediagrammer), så man kan følge udviklingen i alverdens lande over mange år i én bevægelse.

* Brugen af multiple-choice-opgaver, så publikum kan teste egen viden på stedet.

* Sammenligning af publikums opgaveløsning med andre, udvalgte publikummers.

Med disse redskaber får Rosling (som jeg herefter bruger som samlebetegnelse for alle 3 forfattere, selvom fortællerstemmen for det meste er Hans’) meget hurtigt gjort det klart for tilhørere og læsere, at vi – såvel som særdeles kloge og prestigefyldte publikummer ved andre lejligheder – klarer opgaverne dårligere end en samling chimpanser, som selvfølgelig – ud fra tilfældighedsprincippet – vil kunne besvare en tredjedel af de tre mulige svar korrekt.

Mange af os hænger simpelthen fast i en forældet, ukorrekt og negativ forståelse af verdens tilstand! Hvordan kan det dog være? Rosling anfører 10 instinkter, som vi alle sammen har, og som vildleder os så meget, at vi meget ofte vælger at konsultere vores følelser frem for (tilgængelig) viden, når vi skal besvare de 13 faktaspørgsmål, som publikums- og læsertesten omfatter, fx :

1. Hvor mange piger afslutter underskolen i verdens lavindkomstlande?
A. 20% B. 40% C. 60%. (Det rigtige svar er C)
10 uvidenhedsbefordrende instinkter
De 10 instinkter, som forhindrer os i at svare korrekt, behandles i hver sit kapitel i bogen:

* GAP-INSTINKTET – som får os til at tænke i dikotomier, i klart adskilte grupper (”dem og os”), selvom virkeligheden sjældent er klart polariseret eller præget af dybe kløfter.

* NEGATIVITETS-INSTINKTET – som får os til at fokusere på dårlige/negative nyheder, selvom vi godt ved, at gode nyheder/positive tendenser slet ikke får samme opmærksomhed i medierne.

* LIGE LINJE-INSTINKTET- som får os til at tænke at (tal)tendenser vokser proportionalt, hvilket de ret sjældent gør.

* FRYGT-INSTINKTET – som får os til at fokusere på (ofte medie-formidlede) skræmmende ting og risici, der ikke bliver relativeret eller sat ind i en større sammenhæng.

* STØRRELSES-INSTINKTET – som får os til at fokusere på enkeltstående tal, der ser store ud, uden at vi sætter dem ind i en sammenhæng eller sammenligner dem med andre relevante tal.

* GENERALISERINGS-INSTINKTET – som får os til at se generelle tendenser og ligheder mellem meget større grupper og globale fænomener, hvor der måske slet ikke er noget grundlag for det.

* SKÆBNE-INSTINKTET – som får os til fordomsfuldt at se forhold som statiske eller ”naturlige” og glemme, at de fleste vigtige forandringer sker langsomt og over lang tid.

* ENKELT PERSPEKTIV-INSTINKTET – som får os til at fokusere på fænomener, vi kender godt – og glemme, at der er mange ting vi ikke ved, især om lidt mere ukendte områder.

* SKYLD-INSTINKTET – som får os til at lede efter (og udpege) syndebukke, hvor der sandsynligvis ingen er. Systemer betyder ofte mere end enkeltgrupper.

* NØDVENDIGHEDS-INSTINKTET – som får os til at ønske (og måske af politikerne forlange) nye tiltag og beslutninger her-og-nu, selvom der måske slet ikke er dækning for det.

I hvert kapitel gennemgås de problemer, det pågældende instinkt giver os, når vi skal forstå en ofte kompliceret sammenhæng. Der gives en lang række eksempler, og mange fleste af dem har den store styrke, at de er baseret på Hans Roslings lange personlige erfaring som læge - med gerning ikke bare i Sverige, men i mange af verdens fattigste lande. Også tankevækkende anekdoter og oplevelser fra foredragsturnéer bidrager til anskueliggørelsen af den overraskende omfattende uvidenhed (som ofte bunder i etnocentrisme). Til sidst i hvert kapitel får vi at vide, hvordan vi med factfulness kan få styr på vores tænkning om problemet. Her er den enkle, grafiske sammenfatning af de 10 ”mod-opskrifter” (s. 283):


Ill. fra bogen (c) L&R 2018


Factfulness er ikke naiv optimisme
Det er vigtigt for Rosling, at bogens budskab ikke forstås som (naiv) positiv tænkning. Forfatterne har et skarpt blik for verdens reelle problemer, som ofte nævnes i bogen, i de relevante kontekster. I kap. 10 nævnes fx ”De fem globale risici, vi bør bekymre os om: (risikoen for) Global pandemi, Økonomisk sammenbrud, Tredje verdenskrig, Klimaændringer og Ekstrem fattigdom. Men de vil have os – og verdens politikere, opinionsdannere og beslutningstagere – til at fokusere på reelle problemer (som de nævnte) frem for fordomsfulde fejltagelser.

En af de største, hyppigste og vigtigste fejltagelser er at opdele verden i ”udviklede lande” (fx karakteriseret af små familier med få børn og lav børnedødelighed) og ”udviklingslande” (store familier med mange børn og høj børnedødelighed) – et eksempel på det dikotomiske Gap-instinkt. I dag giver det imidlertid kun mening at opdele verdens lande i lav-, mellem- og højindkomstlande. Rosling opererer med en meget klar og kontant opdeling i 4 niveauer, idet der er to mellemindkomstniveauer: 1 milliard mennesker på Niveau 1 tjener under 2$ pr person pr dag; 3 milliarder på Niveau 2 tjener mellem 2 og 8$; 2 milliarder på Niveau 3 mellem 8 og 32$, og 1 milliard på Niveau 4 over 32$ pr person pr dag. Langt størstedelen af verdens befolkninger lever med andre ord i mellemindkomstlande, mens vi fortsat tænker i Niveau 1 vs Niveau 4.

Factfulness i praksis?
Bogens sidste kapitel hedder Factfulness i praksis. Her beskrives det kort, hvordan bogens ”tommelfingerregler” (se tegningen ovenfor) kan bruges til at befordre kritisk tænkning i uddannelsessystemet, til at informere faktabaserede strategier i forretningslivet og organisationsarbejde. Vi kan desværre ikke regne med, at journalister, aktivister og politikere vil bidrage i nævneværdig grad, for det er ikke deres rolle eller mål ”at præsentere verden som den virkelig er” (s. 279). Derfor må vi lære at bearbejde nyheder lang mere kritisk. Til det formål findes der enorme mængder materiale frit tilgængeligt på hjemmesiden for Gapminder, den organisation Hans, Ola og Anna Rosling stiftede i 2005: www.gapminder.org).

At udvikle et faktabaseret verdensbillede kræver først og fremmest ydmyghed og nysgerrighed; til gengæld slipper man for at skulle mene noget om alting:

I den forbindelse betyder ydmyghed at være bevidst om, at dine instinkter kan gøre det vanskeligt at finde frem til fakta. Det betyder, at du bør have et realistisk syn på omfanget af din viden. Det betyder, at du med glæde vil sige ”det ved jeg ikke”. Det betyder også, at du skal være parat til at skifte mening, hvis du opdager nye fakta. Det er dejligt afslappende at være ydmyg…. (s. 275)

Bliver verden bedre eller værre?
For nogle år siden var jeg tilsvarende optaget af en anden bog om verdens tilstand: Ross Jacksons Occupy World Street. Vejen til en værdig fremtid fra 2013. Det er også en bog med megen statistik og grafik, og den giver et helt anderledes negativt billede af verdensordenen. Den afgørende forskel er, at Jacksons bog handler om den globale økonomisk-finansielle-politiske orden, mens Roslings bog i langt højere grad handler om hvad man kunne kalde den videnskabelige-uddannelsesmæssige dagsorden. Spørgsmålet er, hvordan man skal forholde sig til, at begge fremstillinger – så vidt denne anmelder kan skønne – er retvisende?

Jackson dokumenterer fx de stigende forsvarsbudgetter, de store økologiske problemer, som den ensidige satsning på olie, kul og gas har medført, og han skriver meget om økonomisk ulighed (målt som Gini-koefficient). En fornem kvalitet ved Jacksons bog er, at han skitserer en mulig politisk-økonomisk strategi for (mindre) lande, hvis befolkning og politikere ønsker økologisk bæredygtighed og respekt for menneskerettighederne.

I det store perspektiv har Rosling fx en graf (s. 75), der viser, at 56% af verdens befolkning i 194 lande i 2015 levede under demokratiske forhold, mod 1% i 1816 og (ca.) 10% i 1930erne. Samtidig ved vi, at mange demokratier – også i store lande – udhules indefra og vel dårligt nok fortjener denne betegnelse. Det kan statistikken jo ikke vise, da den blot afspejler en nominel definition af hvad demokrati er. - Rosling appellerer til vores sunde fornuft og giver os som borgere redskaber til at sortere i den uendelige strøm af informationer, som sjældent er retvisende. Men jeg synes ikke, bogen indeholder et bud på, hvordan factfulness eventuelt kan bruges eller trænge igennem i det politisk-økonomiske system. Roslings svar på den kritik vil nok være, at man slet ikke kan forvente en factful indstilling hos politikere.

Factfulness udkom for et par måneder siden og har fået en meget stor gennemslagskraft, også internationalt. Det er virkelig opmuntrende i et globalt perspektiv, og denne anmeldelse kan naturligvis hverken gøre fra eller til. Men jeg vil alligevel benytte lejligheden til at anbefale bogen stærkt – helt generelt, fordi den kan få mange af os til at tænke bedre og klogere om verden, og mere specifikt til gymnasie- og universitetslærerkolleger, som med bogen og dens mange tilhørende internetressourcer får mulighed for at inddrage uhyre vigtige aspekter af verdens sande tilstand i deres undervisning. - For det er nok sådan, at den eventuelle politiske effekt af factfulness skal komme nedefra – som et folkeligt krav om et vidensbaseret, nysgerrigt og fordomsfrit korrektiv til populisme og og fake news.

pil op
Forrige anmeldelse
« Fagets videnskabsteori «
Næste anmeldelse
» En lille bog om kærligheden »



Flere sagprosaanmeldelser