Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Med kærlig hilsen / Katrine Lilleør / 120 sider
Lindhardt og Ringhof . ISBN 9788711564387
Anmeldt 1/6 2017, 14:46 af Torben Rølmer Bille

Dagen før døden


Dagen før døden

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

I en brun papkasse for mange år siden fandt undertegnede en ganske obskur bog udgivet i 1872. Den var skrevet af den franske videnskabsmand Louis Figuier, som er mest kendt for Jorden før syndfloden. Lige som denne var bogen en sær blanding af metafysik, kristne budskaber og pseudovidenskab. Bogen kostede en flad tier og bar den besynderlige titel Dagen efter døden. Den blev straks indkøbt, idet bogens allerførste sætning var en af de bedste nogensinde. Med krøllede gotiske bogstaver stod der: ”Læser, du skal døe”. En sandhed, der ikke er til at komme udenom. For uanset hvor glade eller hvor frustrerede vi kan være over dette liv, uanset hvor forskellige vi end synes at være fra hinanden, så er døden, sammen med fødslen, det, som er fælles for os alle.

Døden er i mange familier sikkert stadig et tabu, eller i al fald noget man sjældent snakker om, med mindre man da har den tæt på, takket være sygdom, alderdom eller noget helt tredje. Det er da heller ikke en rar tanke, for ens eget endeligt kan både forekomme abstrakt og ganske skræmmende, måske især for de, der ikke er religiøse. Der er sikkert også mange af vores læsere, der har oplevet et eller flere dødsfald i den nære familie, og hvad enten det er en forælder eller et vellidt kæledyr, som er død, kan det være svært emotionelt at vænne sig og forholde sig til dette savn.

I stedet for at anskaffe sig en udgave af Dagen efter døden (som ærligt talt ikke er til megen hjælp i sorgens stund), så er der netop udkommet en bog, som alle, der ved de skal dø, burde anskaffe sig. Helst i rum tid før døden indtræffer. Det er sognepræst og skribent på Berlingske Katrine Lilleør, der har skrevet bogen Med kærlig hilsen, en bog der bærer den passende undertitel Tanker ved livets afslutning.

Bladrer man i bogen i en boghandel, vil man hurtigt opdage, at der ikke er ret meget tekst, men i stedet en masse blanke sider, som det er meningen, at bogens ejer selv bør udfylde. Det kan forekomme ret tosset at give gode penge for en sådan bog, for kunne man ikke bare anskaffe sig en billig notesbog og dér skrive de tanker ned, som man måske har gjort sig om døden? Svaret er, at det kunne man da, men det fine ved Lilleørs udgivelse er, at hun gennem sit virke som præst har årevis af erfaring med præcis, hvilke overvejelser, praktiske gøremål og tanker, der opstår i forbindelse med et dødsfald. De ting, man skal notere i denne bog, er derfor ikke for ens egen skyld, men i stedet for at glæde og hjælpe de efterladte.

Det er en meget medmenneskelig og ikke mindst dejlig lavpraktisk måde at tage hånd om dette tunge emne på, for Lilleør har delt sin bog op i en række afsnit, som hver især berører nogle af de overvejelser man kunne gøre sig i forbindelse med ens egen bortgang. Det er også i disse korte tekster, at Lilleør viser, at hun har masser af erfaring, for fint får hun formidlet, hvorfor det er vigtigt at få føjet nogle ord eller praktiske oplysninger ind i bogen omkring netop det emne, som er overskriften for det nærværende kapitel.

For at give nogle eksempler så kan brugeren eventuelt overveje, hvad der skal stå på ens gravsten, om det skal være ens fulde navn, ens kælenavn. Skal der på stenen være en tekst, som passer godt til afdødes syn på livet? Dernæst hvilken slags sten bør det være, skal der skal være en form for udsmykning, osv., osv. Det er tanker, som man måske har gjort sig, idet man har taget en spadseretur på en kirkegård eller ligefrem besøgt familiens gravsted, men sjældent er det noget, man har skrevet ned og gjort helt konkret.

Hvad man derimod måske ikke har tænkt på, er hvor på præcis på kirkegården, man gerne vil ligge. Vil man begraves i nærheden af ens bopæl? Har du ligefrem selv har købt et gravsted? Skal der plantes nyttetræer på stedet? Ja, det virker virkelig, som om forfatteren har dækket stort set alle aspekter af de ting, som måske kan forekomme lavpraktiske, men som også de elementer, der i princippet kan gøre ens sidste rejse langt mere smertefri for de efterladte. Hvis man før ens død har truffet sådanne valg, som man mener passer bedst til en, så bliver resten af ens familie jo fri for at tage den slags beslutninger. Det er både nemmere for dem, og så giver det dem en sidste hjælpende hånd med, selv om man ikke fysisk kan hjælpe dem mere.

Ud over selve begravelsen, de salmer man vil have, de folk man gerne ser sige et par mindeord over kisten eller bagefter til gravøllet mm., er der i bogens start mulighed for at nedfælde, hvilke sociale medier man er på, om man ønsker at få gjort ens hjemme- eller facebookside til en slags mindeside, eller få lukket den ned. Der er også mulighed for at nedfælde, om man har lavet et testamente, om man er organdoner, hvilke passwords man bruger til ens computer, hvilke bankonti man ejer, om der er gæld, hvad ens pinkode er til forskellige kontokort osv.

Det kan måske virke ekstremt, for idet man nedfælder en masse meget privat information i en bog, gør det så ikke en meget sårbar såfremt ens eksemplar af Med kærlig hilsen skulle forsvinde, eller hvis ens hjem bliver brudt ind i? Det gør det sikkert, men så kunne man jo overveje at leje en bankboks, hvor bogen kunne blive opbevaret i og så efterlade nøglen til denne boks til ens nærmeste. Det virker i al fald både nutidigt og fornuftigt at give ens efterladte så få problemer som muligt med at få adgang til de personlige oplysninger, som ellers kan være meget svære og tidskrævende at få adgang til.

I det hele taget er Med kærlig hilsen en bog, som er tænkt som den sidste gave, man kan give sine kære. Det er en både meget kærlig, varm og fin idé, for som nævnt kommer forfatteren rundt om alle aspekter. Ud over de mange praktiske overvejelser er der også sider, hvor bogens ejer kan skrive om dennes liv, give gode råd til efterkommere og i det hele taget nedfælde nogle af de ting, som har været vigtige i ens liv. Uanset om man tror på et liv efter døden, så kan en bog som denne også være med til at give de efterladte en stemme fra afdøde, som de så alligevel kan ”høre” gennem teksten og forholde sig til, selvom vedkommende ikke er blandt dem længere. Kort sagt en rigtig sympatisk udgivelse, som vi her i kapellet håber virkelig slår an.

Forrige anmeldelse
« At opfinde virkeligheden «
Næste anmeldelse
» Krig - Forløb i medier »