Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Vild med hund / Heidi Vesterberg / 208 sider
Rosinante & Co . ISBN 978-87-638-4397-3
Anmeldt 28/11 2016, 13:30 af Torben Rølmer Bille

Hygge for hundeelskere


Hygge for hundeelskere

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Journalist Heidi Vesterberg har begået en charmerende lille bog om menneskets bedste ven – hunden. Med udgangspunkt i hvordan hun selv mødte sin udkårne (den besidderiske bomuldshund Theo), undersøger hun forholdet mellem hund og menneske på kryds og tværs.

Rygraden i bogen – og noget af det mest interessante ved den – er en række interviews, hvor Vesterberg har taget en passioneret hundeejer med på luftetur, så netop hans eller hendes syn på hunden og det, den gør ved os, bliver skildret.

Her er det især tankevækkende og sjovt at læse om tegner og dramatiker Nikoline Werdelin og om standupkomiker Sebastian Dorset. Som Werdelin for eksempel siger: ”Når man har en hund ved sin side, så er man på en eller anden måde påklædt.”

Vi får også barnets vinkel på pagten mellem hund og menneske, ligesom det er svært ikke at blive fascineret, når man læser om livet med en specialtrænet servicehund. Der er meget i historierne, som man genkender, hvis man selv er hundeejer, og man tager sig efter endt læsning i at gå og kigge på sin hund en ekstra gang og vende nogle af de livskloge betragtninger fra bogen i tankerne.

Bogen rummer også en række ”fun facts” om hunde og hundeejere. Eksempelvis en liste over berømte hunde i populærkulturen eller en guide til den perfekte elevatortale for travle hundeejere. I den mere eksotiske afdeling er der sågar et interview med hunden Theo med en dyretelepatør som mellemled.

Alt i alt er Vild med hund en letlæst og varm bog, som de fleste hundeejere vil klukle og nikke genkendende til under læsningen. Af samme grund vil den være den ideelle gave til hundeelskeren. Endeligt, gør det da heller ikke noget, at forsidecoveret er enormt lækkert at se på og ville gøre sig godt som coffee-table bog i ethvert hjem.

Forrige anmeldelse
« En krusedulle om dagen «
Næste anmeldelse
» Næste skridt i professionelle ... »