Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Giv teksten liv – Greb der griber / Christina Pontoppidan & Andreas Immanuel Graae / 196 sider
Samfundsliteratur. ISBN 9788759324592
Anmeldt 19/3 2016, 10:59 af Torben Rølmer Bille

Må fagbøger være underholdende?


Må fagbøger være underholdende?

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Svaret er: gu’ må de da så! Såfremt de altså også har noget reelt at byde ind med, ud over floskler, tomme løfter og muligheden for at læseren kan lege buzz-word-bingo med sig selv.

Det hører til sjældenheder… nej, det sker faktisk aldrig, at undertegnede læser en fagbog fra cover til cover i løbet af en eftermiddag. Sådan en praksis er normalt forbeholdt gyserromaner, lumre tegneserier eller skæv prosalitteratur. Det var ikke desto mindre det som skete da Hr. Bille satte sig til rette med Giv teksten liv.

En af grundene til at den blev slugt i en grådig mundfuld var muligvis fordi Giv teksten liv handler om den kreative skriveproces, som anmelderiet må siges at høre under, men også fordi det er lykkedes de to forfattere bag værket, at skrive en fagbog, som for en gang skyld praktiserer det bogen prædiker - for gennemgangen af hvordan man gør en tekst spændende og læsværdigt, sprudler selv af fortælleglæde og benytter sig af de greb, tricks og kneb som præsenteres for læseren undervejs.

Vi kender det alle sammen, foredraget hvor en underviser eller selvbestaltet ekspert udi tekster fortæller sine tilhørere at man skal starte med at ”fange” læseren af en given tekst med en ”interessant” overskrift, som gør at modtageren får ”lyst til at læse videre” – men når man spørger ind til hvordan man konkret gør dette, så kommer mangen en foredragsholder eller underviser ofte til kort og begynder at forklare, at dette naturligvis hænger sammen med genren, læsermålgruppens præferencer osv. For de, der måske enten selv har stået i en sådan situation og manglet konkrete svar på den slags spørgsmål, eller har lyst til at få nogle mere konkrete svar på den type spørgsmål, bør overveje at anskaffe sig Giv teksten liv.

Helt konkret er bogen delt op i tre hovedsektioner, der hver er inddelt i tre. Den første del Fokusgreb ser nærmere på de teknikker, der kan skabe en relation mellem tekst og læser, med blik for både hvad der gør en given tekst interessant. Dette handler både om at gøre forfatteren bag teksten synlig, skabe et ordentlig flow i teksten så læseren transporteres fornuftigt gennem teksten, men også samtidig at bruge tid på at gengive vigtige detaljer, der kan berige læseoplevelsen.

I anden del Formgreb arbejdes der med at bryde vante rammer for teksttyper, uden samtidig at give afkald på indholdet. Her er det også meningen at skribenten skal udfordre sig selv konstant, gennem bl.a. at skabe benspænd for sit eget virke, i stedet for at falde tilbage på vante rutiner. Endelig arbejdes der her med at få teksten til at indlede en flirt med læseren, så denne kan føle sig nærmest forført af indholdet.

I den sidste del, Formuleringsgreb handler det at omsætte visuelle og auditive elementer til tekstlige – bl..a. gennem metaforik, rim, eller andet og endelig at forsøge at arbejde konkret med at tilføre forskellige lag, gennem blandt andet tvetydigheder, eller decideret leg med betydninger. Afslutningsvis gives en nærmest Jørgen Lethsk opsang til skribenten om at holde sine sanser åbne og være modtagelig for forskellige indtryk eller kaste sig selv ud i uvante situationer, der alle sammen kan være med til at forme skribenten på længere sigt.

Alle disse elemeter bliver undervejs understøttet med konkrete teksteksempler, der fremhæver de pointer der bliver præsenteret undervejs, samt en lang række lavpraktiske opgaver, som den der læser bogen og som vil forsøge at følge dens råd konkret kan kaste sig over. Dette minder meget om det der sker i At tegne er at se, som vi anmeldte for nyligt og som nærværende bog da også nævner. Hver enkelt del afsluttes med en kort opsummering af de vigtigste pointer, der ikke kun var en fin hjælp da denne tekst skulle skrives, men som også giver et fint overblik, til de der har brug for en hurtig, overskuelig gennemgang af de vigtigste råd forfatterne giver undervejs.

For enkelte læsere, kan ovenstående måske fremstå som noget frelst, newsspeak-hipstergøgl, men stol på eders udsendte, når han indleder denne anmeldelse med at skrive at forfatterne ”for en gang skyld praktiserer det de prædiker” – for bogen leverer virkelig varen og er heldigvis fuld af helt konkrete tips, tricks og øvelser, som med garanti vil gøre langt de fleste halvhjertede tekster langt mere læsværdige og interessante for deres modtager, uanset hvilken genre man skriver i.

Forfatterne selv kommer henholdsvis fra en retorisk, journalistisk og litteraturteoretisk baggrund og de forsøger at forene elementer fra alle disse områder til et hele og selv om der med garanti vil være f.eks. litterater der mener at Giv teksten liv måske kan forekomme lidt popsmart og mangler en solid teoretisk base, så er det måske lige præcis meningen. Formidling handler ikke nødvendigvis altid om sidelange kildeangivelser, eller evnen til at citere Kierkegaard, men i stedet om at skrive så folk kan forstå det – og det kan forfatterne af Giv teksten liv.

Det er også en bog, der er lækker at læse for ud over et interessant indhold er der blevet lavet et virkeligt indbydende layout på bogen noget som mange andre fagprosabøger vitterligt kunne lære noget af. Hvem ville ikke mene at det kunne bliver mere interessant at læse om molekylær biologi eller betonkonstruktioner, hvis det blev præsenteret på både en indbydende og velformuleret måde? Konsekvent gives der også eksempler på hvad forfatterne mener når de f.eks. anbefaler at man bør arbejde med ”benspænd” i en given tekst.

Det bliver måske, som Anders Breinholt ville sige det ”ananas i egen juice”, når man skriver en anmeldelse af en bog, der netop beskriver skriveprocesser. Har nærværende anmeldelse måske konkret benyttet de tips bogen anbefaler? Den kritiske røst som kan træffes at have nærlæst bogens første kapitel vil måske undre sig over at denne anmeldelse her mangler det personlige pronomen ”[CENSURERET – red.]”, som Giv teksten liv anbefaler man bruger for at komme tættere på sin læser. Dette er simpelthen fordi undertegnede, som et af de benspænd han bevidst har sat sig i forbindelse med anmeldelser i Kapel-regi netop har bestemt sig for aldrig at skrive ordet ”[CENSURERET – red.].” hér.

Der er sikkert mange, der beskæftiger sig med kommunikation i det daglige, for hvem mange af anbefalingerne i bogen vil være nogle som man enten foretager ubevidst, eller som man allerede bevidst bruger og benytter i sit arbejde med tekster. Alligevel kan Giv teksten liv med garanti bekræfte denne praksis og hvem ved inspirere skribenten til at have en mere konsekvent bevidsthed om, at man som har et ansvar det ligger ud over den rene formidling, nemlig at gøre den så interessant, at læseren også har lyst til at læse den til ende.

Forrige anmeldelse
« Memoria - Skizofrene erindringe... «
Næste anmeldelse
» California notes »