Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Jeg - en fodboldhipster / Asker Hedegaard Boye / 107 sider
Turbineforlaget. ISBN 978-87-7141-339-7
Anmeldt 10/2 2014, 06:28 af Michael Agerbo Mørch

Fodboldhipsterens sande objekt


Fodboldhipsterens sande objekt

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Dagens samfund oplever en hidtil ukendt specialisering. På alle niveauer inddeles vores samfund i stadig mindre fragmenter, for at producenterne kan målrette deres produkter mest effektivt.

Selvfølgelig i en symbiose med folket, der får mulighed for at dyrke hver sin fetich til det ekstreme. Breddeidrættens hovedhjørnesten, fodbolden, er ikke undtaget denne udvikling, og derfor giver det kun mening, at de mange fodboldaficionados med bogen Jeg - en fodboldhipster nu får lidt guf til bogreolerne. Bogens forfatter, Asker Hedegaard Boye, der er fodboldjournalist hos Weekendavisen og Jylland-Posten, og selv en vaskeægte feinschmecker ud i fodboldens kringelkroge, har begået en underholdende og tempofyldt bog om fodboldkulturens nye nørd: fodboldhipsteren. Gennem 50 råd lærer han sine vigtigste tricks fra sig, og guider kyndigt igennem vildnisset for unge opkomlinge eller gamle kendinge, der egentlig gerne vil have lidt mere stil over sig.

Hedegaard Boye kalder selv bogen for “det søde selvmord” på sin Twitter-konto, og den intelligente selvironi skinner da også tydeligt igennem i bogen. Et eksempel: på første side er der en kort biografi om Hedegaard Boye. Her får vi oplyst, at han er passioneret fan af den engelske klub Blackburn Rovers. I råd nummer to bliver netop Blackburn Rovers brugt som eksempel på en klub man kan holde med, da den har en tilpas glorværdig forhistorie, samtidig med at ingen nutidige fodboldseere husker historien - dog er det stadig vigtigt, at man understreger, at tilhørsforholdet til klubben selvfølgelig begyndte inden succesen. Man er jo ikke en klam medløber, forstås!

Og på den måde fortsætter det. Hvert råd er kort og velformuleret og drevet af en satirisk tone, der giver en munter læsning. Desuden er hvert råd akkompagneret af Allan Buchs simple tegninger, der understreger det satiriske element. Men bogen er også vidende og indsigtsfuld, og man lærer noget om fodbold, selvom det selvfølgelig - i denne sammenhæng - får lov til at opholde sig lidt i baggrunden. For det er tydeligt, at fodboldhipsterens egentlige objekt slet ikke er fodbold men derimod sig selv! Der er så meget fokus på det elitære, det skæve, det esoteriske, at det næsten kammer over i det patetiske. I sin konstante søgen på begivenheder i fodboldens korte historie, som alle andre fodboldelskere er bedøvende ligeglade med, bliver fodboldhipsteren en ekskluderet størrelse blandt fodboldfans. For nok er der nogen fodboldelskere, som falder næsegrus for en fodboldhipsters mange vidensfelter, men de fleste trækker på skulderen og fortsætter med at se topkampene fra England og Spanien.

Alt det ved Hedegaard Boye selvfølgelig godt, og der er ikke skyggen af manglende selvindsigt i bogen. Den er en kærlig afsløring af fodboldhipsterens bevæggrunde og handlemønstre, men også et forsvar for sit eget engagement i fodboldhipsterens univers. Og på den måde er bogen ganske enkelt vellykket.

Forrige anmeldelse
« Vidnet - En tysk soldats beretn... «
Næste anmeldelse
» Det autentiske – Fortællinge... »