Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Zerschnittene Filme – Zensur im Kino / Frank-Burkhard Habel / 126 sider
Gustav Kiepenheuer Verlag, Berlin. ISBN 978-3378010697
Anmeldt 28/1 2013, 20:35 af Hans Christian Davidsen

Egon Olsen fik kniven


Egon Olsen fik kniven

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

I DDR var der fast arbejde til dem, der gerne ville censurere og forvanske film. En af de film, der kom under saksen, var danske Olsen-Banden.

Olsen-Banden var populær i DDR. Men arbejder- og bondestatens censurkontor klippede en hæl, hvis der var dele af filmene, der ikke passede til socialisternes virkelighedsbillede.

I bogen Zerschnittene Filme opremser filmhistorikeren Frank-Burkhard Habel det ene morsomme, tragikomiske og meget sigende filmeksempel efter det andet, eksempler på film, som DDR-borgerne ikke fik at se i deres helhed eller i autentisk oversættelse. Fordi der var en scene eller en replik, som ville ødelægge det helhedsbillede, som filmcensuren ellers havde sagt god for med den enkelte film.

DEFA er en forkortelse »Deutsche Film AG«, der var en folkeejet virksomhed (volkseigenes Betrieb) i DDR. DEFA havde sæde i filmstudierne i Babelsberg mellem Berlin og Potsdam. I DEFA Synchronstudio blev Adolf Hitlers kontrafej for eksempel klippet ud af den østtyske version af Olsen-Banden i Jylland. I filmen får Egon Olsen (Ove Sprogøe) sig et chok, da han ser diktatoren skule ned fra væggen i bunkerens mørke indre. Ifølge DDRs statsdoktrin måtte der ikke laves skæg med den slags ting.

Alkohol og marxisme
I den danske version af Olsen-Banden deruda’ (Die Olsenbande schlägt wieder zu) siger Kjeld (Poul Bundgaard) om sin svigerindes søn: "Han er en total tragedie. De stakkels forældre! Han har kun alkohol og marxisme i hovedet". I DDR-oversættelsen blev sætningen forkortet til: "Han har kun alkohol og kvinder i hovedet". Hvilket jo kan give mening under al den stund, at politbureauet i arbejder- og bondestaten jo anså det som et plus, hvis man havde hovedet fyldt med marxisme.

I en anden scene i samme film siger Egon Olsen: "Af grunde, som intet menneske forstår, må smørret ikke sælges uden for Fællesmarkedet, for eksempel i Rusland, hvor der er smørmangel". Der var som bekendt ikke mangel på noget som helst i den tidligere Sovjetunion, så Rusland blev i DDR-versionen ændret til "underudviklede lande".

Måske skulle forfatteren her have påpeget, at der i de vesttyske oversættelser blev klippet, når filmenes EF-kritik blev for skrap kost.

Forvanskning med humor
I den tiende film Olsen-Banden går i krig (Die Olsenbande steigt aufs Dach) ironiserer Henning Bahs og Erik Balling, filmseriens to forfattere, over det danske samfunds centralpersonregister.

Egon Olsen stiller i en replik indirekte spørgsmålstegn ved databeskyttelsen. I DDR måtte borgerne helst ikke komme så vidt som til at forholde sig kritisk over for statens oplysninger om det enkelte menneske. Egon Olsens sætning blev derfor forvansket i den østtyske udgave, der dog ikke er helt uden humor:

"Hier werden sämtliche Informationen über Dänemark und die Dänen aufbewahrt, wichtige Informationen und völlig belanglose, allgemein zugängliche ebenso wie solche, die so geheim sind, dass niemand weiss, ob man überhaupt wissen darf, dass man das gar nicht wissen darf".

Kendere af de tyske Olsen-Banden-oversættelser er generelt enige om, at de østtyske oversættelser i deres humor og indlevelse ramte langt mere plet end de noget mere intetsigende og stramme vesttyske oversættelser.

Frank-Burkhard Habels Zerschnittene Filme er en særdeles underholdende bog, der også behandler film som Casablanca, Greven fra Monte Christo og Scarface. Man kunne også hive detaljer frem fra disse film, men jeg har i denne anmeldelse valgt at bruge eksempler fra de populære danske Olsen-Banden-film, der jo var mindst lige så populær i den i virkeligheden meget småborgerlige arbejder- og bondestat.

Denne bog er ikke kun for filmnørder, men også for kritisk tænkende mennesker, der ynder at vide, hvor og hvornår der bliver manipuleret med os. For man kommer i hu, at det ikke er det, der bliver sagt, der er det mest interessante – men det, der ikke bliver sagt.

Forrige anmeldelse
« Masuren – Ostpreussens verges... «
Næste anmeldelse
» Mit Carsten Niebuhr im Orient »