Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Lær at lindre ubehag og smerte og Visualisering for børn / Bobby Zachariae / CD'er, ingen sider
Rosinante. ISBN 9788763820530 og 9788763822138
Anmeldt 7/7 2012, 08:19 af Lars Ole Bonde

Hvad er indre billeder?


Hvad er indre billeder?

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Psykologiprofessor Bobby Zachariae fra Aarhus Universitet fortsætter sin populære serie med selvhjælps-cd’er med to nye udgivelser. Den ene cd er for voksne og består af to øvelser, én til håndtering af psykisk og fysisk ubehag, én til smertelindring. Den anden cd er for børn. Det er en spændende nyhed og en af de første cd’er af sin art på dansk.

Inden jeg går nærmere ind på indholdet af de to cd’er, vil jeg skrive noget mere generelt om, hvad visualisering og indre/mentale forestillingsbilleder egentlig er, psykologisk set. Zachariae giver i bookletterne følgende enkle definition: ”Visualisering er en psykologisk teknik, der udnytter det forhold, at vi foruden at tænke i ord også tænker i indre ikke-sproglige billeder og forestillinger. Vi danner såkaldte indre forestillingsbilleder.” Med de ”indre sanser” kan vi se billeder, høre lyde, lugte og smage, mærke kropslige fornemmelser og følelser og opleve erindringer. Den indre sanseverden har altså lige så mange modaliteter som den ydre.

Hvis vi graver et spadestik dybere viser det sig, at mentale forestillingsbilleder (eng. imagery) har været et kontroversielt fænomen i psykologihistorien i 100 år. Forskerne har skændtes om spørgsmålet ”er der billeder (f.eks. elefanter) i hjernen?” Er mental billeddannelse en selvstændig måde at tænke på? Debatten er opsummeret i bogen The Case for Mental Imagery af Stephen M. Kosslyn og kolleger (Oxford University Press 2006). De to konkurrerende teorier kaldes hhv. ”propositional” og ”depictive”; den første anvender ord, syntaks og logik til at beskrive det, der opleves som indre billeder, mens den anden hævder, at der er tale om en billedlig repræsentationsform af den ydre verden, som den opleves af/med de indre sanser. Kosslyn er selv fortaler for den sidstnævnte teori, som kan underbygges neuropsykologisk, og som helt klart er den teori der passer bedst ift. den form for visualiseringspraksis, som Zachariae står for.

Mange mennesker oplever spontant opståede indre billeder under musiklytning, og musik kan forstærke intensiteten af billeddannelsen og tilføje en følelsesmæssig dimension. Dette udnyttes i såkaldt receptiv musikterapi, altså psykoterapi baseret på musiklytning, specielt metoden ”Guided Imagery and Music”, hvor specielt sammensatte programmer med klassisk musik fremkalder, stimulerer og støtter den indre billeddannelse, som er terapiens arbejdsmateriale.

Autogen træning for voksne
Lær at lindre ubehag og smerte arbejder med dybdeafspænding og autogen træning. Det sidste begreb dækker over, at cd-brugeren forestiller sig en række kropslige reaktioner og sansninger, f.eks. at lemmerne bliver tunge eller lette, varme eller kølige eller at kroppen ’gør noget’. Der er altså ikke tale om fysiske bevægelser eller faktiske sanseindtryk – det er alt sammen noget bevidstheden forestiller sig. I øvelsen der handler om at håndtere psykisk og fysisk ubehag, som brugeren først har identificeret via instruktioner i bookletten, skal han/hun forestille sig en farve og en lyd eller et ord, som kan bruges til at neutralisere, blødgøre eller opløse ubehaget. I smertelindringsøvelsen skal brugeren forestille sig en smertelindrende væske, som bliver smurt på det smertende sted i kroppen, og at væsken (og musikken) optages i kroppen med en lindrende effekt. De autogene kernebilleder vokser organisk ud af den lange indledende afspændingsøvelse, og de foreslåede redskaber er let forståelige og derfor med gode muligheder for at virke efter hensigten.

Christian Alvads musik understøtter det autogene arbejde med diskrete klangflader, der ligger tilpas langt tilbage i lydbilledet, og som ikke påkalder sig selvstændig opmærksomhed som ”musik”. Der er tale om disede synthesizerakkorder, ofte strygerklange, som enten bevæger sig i korte loops med 5-6 akkorder, der gentages med små variationer, eller i en slags åndedrætsbevægelse fra en let spændingsfyldt akkord (f.eks. mol) til en spændingsløs akkord (f.eks. dur). Tempoet er langsomt, og der er sjældent en mærkbar taktart eller rytme. Musikken understøtter således de mentale forestillinger dynamisk og klangligt. I smertelindringsøvelsen er der på et afgørende sted – nemlig da den lindrende væske introduceres – et bevidst klangskift, hvor der tilføjes et harpelignende motiv. Det er en fint tænkt musikalsk forstærkning af den autogene effekt.

Autogen træning for børn
Evnen til at danne mentale billeder er medfødt, og de fleste børn har meget let ved at visualisere. Desværre er denne evne ikke i høj kurs i vores kultur, som lægger mere vægt på sproglige og matematiske kompetencer og abstraktionsevne. Zachariae lægger op til, at de tre øvelser på cd’en introduceres af og udføres sammen med en voksen, hvorefter barnet selv kan udføre dem. Også bookletten er skrevet til voksne/forældre med gedigen dokumentation af visualiseringens mange gavnlige effekter.

Den første øvelse hedder Rejse til et trygt sted. Først lærer barnet afspændingsproceduren, og fremgangsmåden er den samme som på voksen-cd’erne, blot formuleret mere børnevenligt. Derefter skal barnet forestille sig et sted, der er trygt, sikkert og dejligt at være – et kendt sted eller et fantasisted. En trappe og en rutchebane anvendes som billeder på vejen fra og til stedet. Musikken understøtter processen ved at skifte karakter, da det sikre sted introduceres: El-klaver erstatter strygerklangene samt klokkespiltoner, der har ledsaget afspændingsøvelsen, og musikken tager form af en lille melodi, der dog stadig klart er baggrund, mens Zachariaes stemme er forgrund. Anden øvelse befordrer Indre styrke og velbefindende ved sygdom og feber. Her er kernebilledet ”kroppens hjælpere”, en visuel metafor for de hvide blodlegemer, som kan give barnet en følelse af kontrol og af at kunne gøre noget aktivt. Den tredje øvelse giver Redskaber til håndtering af smerter og ubehag. De to redskaber, barnet skal forestille sig, er hhv. ”en kasse med magiske farver, der kan lindre smerter ubehag”, og at ”pakke de ubehagelige symptomer ned i en kasse”. I begge tilfælde understøtter musikken visualiseringsprocessen med enkle, gentagne sekvenser og klang- og temposkidt på velvalgte steder.

Cd’er er meget velproducerede og forsynet med informativt ledsagemateriale. Især børne-cd’en er et velkomment bidrag til selvhjælps-biblioteket.

Forrige anmeldelse
« Wahlverwandtschaft «
Næste anmeldelse
» Selvbiografi og Brev »