Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




vores.net – mediebogen for folkeskolen II / Henrik Poulsen / 148 sider
Dansklærerforeningens Forlag. ISBN 978-87-7996-553-9
Anmeldt 25/5 2012, 09:00 af Ove Christensen

Web 2.0 – medie eller miljø?


Web 2.0 – medie eller miljø?

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

De sociale medier spiller en vigtig rolle i mange menneskers liv. Her fortsætter man de samtaler, man har startet tidligere på dagen, her fremstiller man sig selv som den, man gerne vil være – eller have de andre til at se. Her forholder man sig til hverdagens tildragelser og spørger om, hvad man har for til i morgen, når man nu ikke kan finde sin lektieoversigt. De sociale medier er en vigtig del af den måde, man netværker på og dermed bliver til som socialt væsen.

De sociale medier er ikke alene Facebook og selvfremstilling, men også et sted hvor man orienterer sig. Man læser nyheder på nettet, man dyrker sine interesser på nettet, man er politisk aktiv på nettet, man henter løsninger til sine opgaver på nettet, man udvikler sig og finder måske en kæreste på nettet (eller rettere: gennem nettet, da det jo fungerer som et medie).

Med den rolle nettet spiller i det moderne, senmoderne eller postmoderne samfund, er det naturligt, at det også må have en plads i undervisningen. Og her er det interessant at se på, hvilke løsninger især folkeskolen finder frem til for at løfte den udfordring de nye medier – de flydende medier, de digitale medier, de sociale medier, web 2.0 – udgør. Dybest set kan man gribe udfordringen på to måder: man kan betragte nettet som et objekt, der må undervises i, eller man kan betragte det som et miljø, der udgør konteksten for undervisningen.

Dette kan også betragtes på værktøjsniveau. Man kan betragte apps, computere, tablets, smartphones, nettjeneste som SÆR-værktøjer, der kan drages ind ved særlige lejligheder. Svarende til miljø-tænkningen kan værktøjerne blot inddrages uden særlig refleksion over, at netop disse bliver inddraget. I det første tilfælde er det værktøj et særligt objekt og i det andet en del af den kontekst, elever og lærere færdes i, hvorved dets særlige karakter glider i baggrunden.

Henrik Poulsen er forfatter til vores.net, der er en undervisningsbog om ”web-fælleskaber, web-kommunikation og web-tekster. Med andre ord: en bog om medier.” Hermed fastlægger han også bogens diskurs – altså den tænkning, der ligger i fremstillingen for nu at henvise til et af de begreber, der bliver anvendt i bogen. Det med tekstens tænkning – de underliggende værdier og taksonomier, teksten er et udtryk for gennem til- og fravalg – ser Poulsen ganske vist bort fra efter definitionen, hvor det snarere kommer til at betyde genrekarakteristika, som når det hedder: ”At chatte har en diskurs, der kan minde om sms-beskeden…”.

Diskursen i vores.net tilsiger, at nettet er et medie på linje med andre medier som bogen, talen (der dog ikke anderkendes som et medie hos Poulsen, når han hævder, at medier kræver fravær af enten afsender eller modtager), radio osv. Men samtidig fremgår det, at nettet – de flydende medier, web 2.0 – er noget kvalitativt anderledes, der gør det meningsfuldt at tale om henholdsvis Gutenberggalaksen og Googlegalaksen – altså en transformation fra industrisamfund med klare videnshierarkier osv. til en flydende modernitet – for nu at anvende Zygmunt Baumans term. Dermed bliver det underligt at betragte Vores Net udelukkende som et medie, der kan analyseres og beskrives med kommunikationsmodellen.


Billedtekst: Udsnit af bogens forside taget med min telefon, der øjeblikkeligt synkroniserer med min DropBox- og Hojokikonti, men ikke med Flickr.
(Illustration: Gunhild Rød)

vores.net modsiger i sin egen behandling pointen om det kvalitative anderledes ved de flydende medier og den betydning, det har samfundsmæssigt. Dette smitter også af på den forestilling om læring, undervisning og læremiddel, der ligger i bogen. Bogen lægger helt klart op til en curriculumbaseret undervisning, hvor viden er prædefineret. Der er nogle udmærkede opgaver i bogen, men de fungerer klart som en anskuelse af det, der skal læres (læs: det vigtige). Og selvom det nok så kækt hedder ”Undervisning i dag er kollaborativt” (forfatterens skrivefejl) – så er det egentlig ikke kollaborativ læring, der lægges op til i bogen, men snarere at man kan arbejde i grupper for at finde de rigtige svar. Der er ikke tale om, at eleverne skal konstruere meningen med det, de arbejder med. Viden forstås her som en overensstemmelse mellem et værensmæssigt indhold og et symbolsk udtryk, hvis man skal anvende en højstemt filosofisk terminologi.

Når nu al den brok er lagt frem her i anmeldelsen af én, der ikke underviser en 9. klasse i dansk, skal det også anføres, at det på mange måder er en sober og sympatisk bog, Poulsen har skrevet. I seks kapitler kommer han fint omkring en række væsentlige elementer ved web 2.0 som et eller flere medier. Der er noget upræcis begrebsbrug ind imellem og nogle mærkelige skrivefejl, som er gået gennem korrekturen. Man kan også diskutere om den direkte henvendelsesform, bogen anvender, er hensigtsmæssig. På mig virker det som om, teksten taler ned til læserne.

Men dette forhindrer ikke, at vores.net sammen med lærervejledningen udgør et godt undervisningsmateriale til at indløse de mål, der er sat for danskundervisningen. Lærervejledningen giver læreren et godt redskab til at anvende vores.net i forhold til at forberede eleverne til en Guttenbergsk eksamen. Hele dimensionen med ’dannelse for det 21.århundrede’ er berørt mange steder i materialet, og det trækkes også frem som noget helt afgørende i lærervejledningen, hvilket virker fornuftigt – også i et mere fremadrettet perspektiv, hvor eksamen ikke er det absolutte slutpunkt.

Hvis man forventer en lærebog, der har som ambition at være med til at ændre skolen fra at være gutenbergsk til at være mere i tråd med en flydende modernitet, hvor viden er et resultat af problemløsning og ikke en fast defineret størrelse, så bliver man skuffet. Bogen lægger hele sit lod i Gutenberggalaksen, selvom den vil hævde noget andet. Den hjemmeside, der følger bogen, giver ikke meget, selvom det naturligvis er sympatisk, at Merete Pryds Helles forsøg på at skrive flydende moderne litteratur her inddrages som et supplement til lærebogens beskrivelse af ’Litteraturen i vores net’ i kapitel 6 (kapitlet virker mærkelig uforløst og ufærdigt i bogen).

Den tilhørende hjemmeside er i øjeblikket ikke nogen støtte, da den ikke er etableret sådan for alvor. Der ligger tre interviewstumper med Merete Pryds Helle, der har skrevet nogle litterære tekster med inddragelse af ’nye medier’.

vores.net er en lærebog for lærebogsorienterede lærere, der ikke har lyst til selv at få fingrene i netmaskerne, og for elever, der helt sikkert kan blive klogere på betingelser, rammer og kontekst for det, de går og gør, når de går på nettet.

Forrige anmeldelse
« De måske kristne «
Næste anmeldelse
» Nordisk samtidspoesi. Særlig J... »