Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Livets dilemmaer – en bog om eksistentiel psykologi / Bo Jacobsen / 246 sider
Hans Reitzels Forlag. ISBN
Anmeldt 6/12 2009, 21:47 af Signe Marie Bonnerup Hansen

Lykken er op – og nedture i konstruktiv forening


Lykken er op – og nedture i konstruktiv forening

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den eksistentielle psykologi beskæftiger sig med de specifikt menneskelige sider af vores liv. Med andre ord beskæftiger den sig med, hvorledes mennesket er forskelligt fra dyrene. Desuden arbejder den med det enkelte menneskes forhold til de centrale livsdilemmaer, tilværelsens store spørgsmål, som mennesket – netop fordi det er menneske – formår at reflektere over. Det er netop disse livsdilemmaer, som bogen Livets dilemmaer tager fat i. Bogen er skrevet af Bo Jacobsen, som er professor ved Center for Forskning i Eksistens og Samfund ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Jacobsen er desuden praktiserende psykolog og specialist i psykoterapi.

Bogen henvender sig til både studerende, forskere og praktikere, men den ville også sagtens kunne læses af alle andre, som har interesse i emnet. Der skal nemlig ikke så meget til for at kunne relatere til de menneskelige udfordringer, som bogen liner op, idet den løbende viser, hvordan de emner, som den eksistentielle psykologi arbejder med, har direkte betydning for det almene menneskes liv. Den eksistentielle psykologi er imod de faseopdelinger, som vi finder hos andre grene af psykologien, men fokuserer derimod på hvert enkelt menneske som et individ, der skal forstås og lyttes til. Den er imod, at psykologien bruges som sygeliggørelse, når der blot – ifølge de eksistentialistiske psykologer – er tale om almenmenneskelige kriser. Der sættes fokus på, hvorledes psykologien kan hjælpe det enkelte menneske til udvikling og ikke bare bør sætte ind ved kriser. I føromtalte sygeliggørelse ligger også en række kliniske betegnelser, som der således i denne bog tages afstand fra. Dette medfører netop, at bogen kan læses og forstås af en bred læserskare.

Bogen indeholder løbende begreber, som kan hjælpe med at beskrive de tanker og følelser, som kan opstå i forbindelse med de dilemmaer, som bogen tager op, nemlig lykke / lidelse, kærlighed / aleneværen, medgang / modgang, dødsangst / livsengagement, valgfrihed / livsforpligtelser og livets mening i en kaotisk verden. Jacobsen giver derved læseren et anvendeligt ordforråd indenfor disse emner og en forståelse for egne refleksioner samt en række praktiske løsningsforslag på eventuelle problemstillinger. På baggrund af alt dette bliver bogen en vigtig bog i dagens samfund, hvor vi ofte glemmer, at det perfekte ikke findes, og at det er ganske normalt at opleve kriseperioder i sit liv. Kriserne er vigtige at få med, og den eksistentielle psykologi argumenterer her for, at en normal livsproces ikke behøver at indeholde sygeterminologi.

I forbindelse med de fleste af de eksistentielle dilemmaer, som bogen opstiller, fremføres også andre psykologiske retningers syn på problemstillingen. Herefter forklares den eksistentielle psykologis vinkel, som selvfølgelig favoriseres. På den måde giver bogen et overblik over en del af de forskellige psykologiske retninger, som findes, når man ser bort fra de fordomme, som vil være, da synsvinkelen ligger hos en fortaler for den eksistentielle psykologi. De forskellige andre psykologiske retninger nævnes kort og generaliseres ofte. Her er det fordelagtigt at kende de teoretikere, der henvises til, på forhånd for at få et mere nuanceret billede af hver enkelt teori. Dog sker det ofte, at de teorier, der anvendes, gennemgås, så læseren kan følge med, og der gives oplysninger om, hvor man kan læse mere om teorierne. Bogen er således gennemgående letforståelig, og Jacobsen må anerkendes for at få psykologiske teorier ført fra vanskeligt til forståeligt.

Skal man kritisere noget ved Livets dilemmaer kunne det være, at den af og til bliver lidt sort/hvid i sin opstilling af eksempelvis behandlingsformer. Selvfølgelig favoriseres den eksistentielle psykologis metoder, men der kontrasteres for kraftigt til andre af psykologiens grene, som typisk opstilles mere mekaniske og generelle, end de er.

Bogens hovedpointe er gennemgående, at livet er op- og nedture, og at lykken må være en konstruktiv forening af disse to ting. Det er essentielt her, at lidelsen inkorporeres i lykkebegrebet, og alt dette medfører faktisk stor optimisme under læsningen.

Forrige anmeldelse
« d`Alemberts drøm «
Næste anmeldelse
» De skal sige tak! – Kulturhis... »