Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
8 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Poul & far har travlt / Poul & far i svømmehallen / Andreas Bræstrup Kirstein / 32 pr. bog sider
Politikens Forlag. ISBN 9788756791069 / 9788756791052
Anmeldt 21/3 2009, 13:50 af Torben Rølmer Bille

Hverdagslune uden efterspil


Hverdagslune uden efterspil

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der findes primært to slags kategorier af bøger for de allermindste familiemedlemmer. Den ene type er den slags bøger, som udspringer fra fantasifuld leg med billeder, ord og remser, der kun har løs tilknytning til dagligdagen, som eksempelvis Halfdan Rasmussens ABC, Strids Mustafas Kiosk eller Morgenthalers Dyrefabler. Den anden type er lidt mere jordnære historier, der handler om, hvordan man skal opføre sig, eller som på bedste pædagogiske vis søger at fortælle noget om virkeligheden, eks. Peter Pedal, Alfons Åberg samt et utal af pegebøger om gårdens dyr, store maskiner osv. Poul & Far-bøgerne tilhører klart den sidste kategori.

De første to bøger om Poul & far udkom i 2007 og nu er tredje og fjerde bog kommet. De handler alle om drengen Poul, hans far og Pouls dukke - Pia Linda, og de er både gode, korte historier, som udspringer af en hverdag, som både de fleste forældre og børn sikkert kender til.

Poul & far har travlt gengiver en morgenstresset situation, hvor faderen hele tiden jager på Poul, som dog med besindig zenagtig ro gennemgår alle morgenens ritualer; nattøj af, tøj på, morgenmad, tandbørstning og på med overtøjet så man er klar til børnehave. Poul sørger naturligvis også for, at Pia Linda gennemgår de samme trin, mens Pouls far blot stæser rundt i baggrunden og bliver mere og mere frustreret. Da Poul er klar, finder han efter at have ledt rundt i lejligheder en udmattet far, sovende på sengen.

I Poul & far i svømehallen ifører Poul sig alt sit nye svømmegrej; badebukser, svømmebriller og svømmefødder og insisterer trodsigt på, at han er helt klar til svømmehallen, selv om far fortæller, at det er vinter, og derfor meget koldt udenfor. Til trods for frostvejr får Poul blot en cykelhjelm på og bliver sat bag på fars cykel. En blå dreng med klaprende tænder bliver forfrossent båret direkte ind i svømmehallens sauna, og efter en sjov svømmetur tager de to en taxi hjem.

De to bøger udmærker sig på at være fokuseret på far/søn relationen, for foruden Pia Linda er kvindekønnet seriøst underrepræsenteret. Derfor kan man som 70’er barn ikke lade være med at drage paralleller til især Alfons Åberg, selv om Poul & far naturligvis er lidt mere tidssvarende.

Til gengæld kan man som forælder godt savne, at historierne er lidt bedre afrundet. Selvfølgelig kan der være en idé i at lade punchlinen i Poul og far har travlt være, at hvis man stresser, så bliver man også mere udmattet – men det er ikke noget, de mindste fanger. De spørger i stedet til, hvordan Poul så kommer i børnehaven? Det samme gælder også for Poul & far i svømmehallen, for spørgsmålet om, hvordan far får sin cykel tilbage, står pivåbent.

Det er meget muligt, at det er ganske bevidst tænkt fra forfatterens side, så forældre og børn har et godt udgangspunkt for at tale videre om handlingen, men det gør også oplevelsen underligt utilfredsstillende. Selvom man som forælder godt kan grine med ungerne over den blå dreng i cykelstolen, eller far, der ligger og sover i stedet for at være klar til at komme af sted, så gives der samtidig et indtryk af, at Pouls far er meget ansvarsløs overfor din pode. Det kan man naturligvis også godt snakke med ungerne om, og i det mindste kan man hævde sig selv på ikke at være lige så dårlig en forælder.

Måske er det meget at læse ind i en børnebog for de allermindste, men når man nu kender til så mange andre børnebøger, så savner man altså den gode slutning på hver historie. Der har ikke nødvendigvis nødig at være en morale eller en lektie man skal have lært, men mange børn foretrækker altså lukkede sammenhænge. Til gengæld er den skrevne tekst god i al sin enkelthed, og bøgerne kan derfor også med fordel bruges til at træne læsning med lidt ældre børn.

Illustrator Rasmus Bregnhøi skal have al den ros, han fortjener. For tegningerne i de to bøger er meget sjove, ret funky, og så er der en hel del ting, man kan pege på og bruge til ordtræning med ungerne. Endelig bør navnet på smykkebutikken, som optræder på allerførste side i Poul & far i svømmehallen, nævnes – for ”Ravkæde-juntaen” er da helt ubetaleligt morsomt fundet på!


Forrige anmeldelse
« Den trettende fortælling «
Næste anmeldelse
» Zehras flugt »


Flere prosaanmeldelser