Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Noget du skal vide / Janni Olesen / 189 sider
Gyldendal. ISBN 9788702065589
Anmeldt 24/8 2008, 16:29 af Karen Østergaard Richter

Noget du skal vide


Noget du skal vide

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Noget du skal vide er skrevet af Janni Olesen, som er født i 1975. Romanen foregår i Aalborg og er et tidsbillede af forfatterens egen generation af unge i midten af tyverne og starten af trediverne.

I Noget du skal vide møder læseren tre hovedpersoner, hvor af de to i menneskeskikkelse er den unge VUC-kursist Jakob, der i begyndelsen af romanen bor sammen med den yndige og velhavende men usikre Maria, samt den ligeledes unge Elisa, der underviser i psykologi på VUC, og blandt andre underviser Jakob. Elisa er meget fascineret af den indadvendte, intelligente kursist, der ”ligner en lille dreng i en fuldt ud seksuelt kapabel indpakning” (s.64). Jakob er ulykkelig i sit forhold til Maria, og hans fortrængte homoseksuelle fantasier begynder mere og mere at dukke op til overfladen og kræve udlevelse.

Via internettet kommer Jakob i kontakt med BiFyr29, som viser sig at være den billedskønne filosofilærer Thomas, der ligeledes har sin daglige gang på VUC og bor sammen med kæresten Sissel. Thomas er en charmerende, smuk og insisterende skabning, for hvem det lykkes både at forføre Elisa og Jakob, og hvis psykopatiske træk kommer mere og mere til udtryk gennem romanen. Den tredje og sidste hovedperson i romanen er Aalborg. Vi møder byen og dens omgivelser igen og igen, når romanens figurer tager os med til VUC i Paul Paghs Gade, til larm og politisirener på Frederiks Torv, torvedag på Grønttorvet, Sygehus Nord i Reberbansgade og rundt i Nordjylland til skumle møder på tankstationer nær Hobro og til vinindkøb i Brugsen i Støvring.

Romanen er bygget op med skiftende scener, hvorfra vi møder Jakob i form af jeg-fortælleren og Elisa som en tredjepersonsfortæller. Jakob præsenteres gennem sit samspil med kæresten Maria, som keder og trætter ham, og som med sin umiddelbare sødme og sårbarhed står i stærk kontrast til den bitre, ustabile og lyststyrede Jakob. Elisa møder vi i mødet med bankrådgiveren Brian og siden hendes forældre, som alle er med til at understrege Elisas mangelfuldhed. Elisa ville gerne have været læge, men hendes mor mente ikke, at Elisa skulle ”gabe over mere end [hun kunne] klare”, så derfor blev hun underviser. ”Underviser kan man altid blive” sagde Elisa far (s.51).

Men Elisa har svært ved at finde et fuldtidsarbejde, hvilket bankmanden Brian finder yderst problematisk. Elisa selv nyder ”sit [aftenskolejob] med analfabeterne inde i Kayerødsgade hver onsdag aften” (s.47) inden jobbet på VUC byder sig. Møderne med Elisa og Jakob og alle deres oplevelser afbrydes romanen igennem af små filmiske indslag skrevet i kursiv, der maler farverige billeder af personernes sindsstemninger, som når odderne i Marias hoved forgæves kæmper mod strømfloden af tårer (s.19), når det lykkes Jakob at forføre den smukke læge i fantasiens grænseløse univers (s.27-28), og når Jakobs vrede i tankerne bliver til nedbrænding af Vesterbro og Borgergade og drabet på to teenagepiger og en hund (93-94).

Romanens gennemgående tema er hovedpersonerne Jakob og Marias problematiske forhold til dem selv, hinanden og andre mennesker. Især den intime og følelsesmæssige af slagsen volder de to skæbner problemer. Elisa har allerede i sine tidligere tyvere erkendt, at hun, grundet sit ikke særligt attraktive ydre, hellere må etablere sig i et længerevarende forhold. Manden i forholdet omtales humanisten og indbegrebet af deres forhold ses symbolsk i beskrivelsen ”Humanisten brød sig ikke ret meget om hendes krop. Han beundrede dens former, men tog afstand fra dens specifikationer” (s.67-68). Parrets manglende kemi resulterer i, at Elisa søger tilfredsstillelse og viden om samlivets mere intime sider i pornofilmenes kødfulde univers, og efter humanisten følger en række ”seksuelt højspændte” og ganske følelsesmæssigt uengagerede mænd, som fyren i Århus med ”kæreste [og] lækre lædermøbler [og] en meget stor penis” (s.71).

Også Jakob døjer med parforholdet og intimiteten. Han finder trøst og tilfredsstillelse i sine homoseksuelle fantasier, onani, besøg hos prostituerede og erotiske møder over internettet med webcams, indtil spændingen udløses, og Thomas gør fantasi til virkelighed. Forholdet mellem Jakob og Thomas bliver mere og mere hedt, og selv kæresten Sissels afsløring af dem midt i elskovsakten, får ikke sat en stopper for det intense og stærkt seksuelle, homoseksuelle forhold. Også Elisa indleder et forhold til den smukke og intellektuelle Thomas, som dog gradvist mister interessen. Forholdet afsluttes endeligt, da Elisa finder sin dygtige og særlige elev Jakob i depotrummet knælende foran Thomas med munden fuld (s.153). Et sådant syn kan nok tage toppen af enhver forelskelse.

At romanen er sat i Aalborg virker på én gang givende og opgivende for en aalborgenser. Janni Olsen kender byen, og beskrivelsen af busturen mod Nytorv er smuk og rammende: ”En 2A’er mod Nytorv efter mørkets frembrud er det tristeste sted i verden når man er på vej hjem til den man ikke er sikker på at man nogensinde har elsket” (s.11). Det er sjovt at følge romanens figurer til torvedag om lørdagen, men Noget du skal vide er fuld af ting, som man ved i forvejen, men virkelig ikke har lyst til at vide, og det gælder også fremstillingen af Aalborg med prostitution på Gøglerbåden og homoseksuelles møder i swingerklub i Nørresundby.

Og sådan har jeg det med hele romanen, med personerne, med temaerne og med sproget. Noget du skal vide er en ganske ubehagelig og vred bog, som handler om to sørgelige skæbner i en sørgelig by, som dog også selv opfører sig hensynsløst over for andre mennesker og derved ikke vækker synderlig sympati hos læseren, når den hensynsløse opførsel vendes mod dem selv. Romanens karakterer er stereotype helt ind til kernen af deres håbløse tilværelser og inderste fantasier. Han er en ung forvirret knøs med en fantastisk begavelse, en yderst stærk libido og en lille, forskræmt dreng i maven, som bliver offer for den smukke, intelligente psykopat, og som har klassiske, homoseksuelle fantasier om sin unge, lækre læge. Hun er humanisten, der ikke kan finde et fuldtidsarbejde, en køn og kedelig pige, der kaster sig i armene på ikke-ledige mænd, og som altid må nøjes.

Der er en lang række genkendelige elementer i personerne, i beskrivelsen af Aalborgs midtby og temaerne om de vanskelige interpersonelle relationer og forbruget af andre mennesker, men romanen når bare ikke rigtig ind og bliver ikke vedkommende. Måske er det fordi, sproget ikke rigtig passer til karaktererne, for jeg kan f.eks. ikke forestille mig en unge knøs tænke: ”Mine tanker vendte vrangen ud af mit hoved, og beslutningen om at forlade hende lå som et ufordøjet foster i min mave, prisgivet og hjælpeløst og stadig i live”(s.7). Eller måske er det fordi, jeg føler, at jeg allerede ved Noget du skal vide, eller fordi jeg kender til det, men ikke vil vide af det.

Janni Olesen har begået en modig, barsk og vred roman fuld af uhæmmede billeder og karakterer. Det er et stykke underholdende litteratur, som helt sikkert nok skal forarge og afkræve reaktioner hos de uindviede. Og som karakteren Jakob så rigtigt siger: ”Stol aldrig på anmeldelser, aldrig (s.99)”.


54
Forrige anmeldelse
« Bitterfissen «
Næste anmeldelse
» Drivjagt »


Flere prosaanmeldelser