Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
8 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
9 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Alma Mater / Gunnar F. Klinge / 277 sider
Vigmostad/Bjørke. ISBN 978-82-419-0988-7
Anmeldt 4/4 2017, 23:50 af Lars Ole Bonde

Alma Mater har det morderisk dårligt


Alma Mater har det morderisk dårligt

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Hvis man får lyst til at læse Spinoza, mens man læser en kriminalroman, er det så fordi man er en lidt sær læser, eller fordi krimien er noget særligt? Jeg er tilbøjelig til at mene det sidste, men må samtidig udstede den advarsel, at krimien nok ikke er noget for læsere, som ikke bliver nysgerrige efter at vide hvad følgende latinske sentenser betyder, og hvordan de er forbundet med universiteternes historie i Europa: Alma mater. Non multa, sed multum. Sub specie aeternitatis.

Hvis du stadig hænger på, er bogen sandsynligvis noget for dig. Den er helt sikkert nørdet, fordi den eksplicit handler om alvorlige forbrydelser (mord, bedrageri, svindel, magtmisbrug) knyttet til universiteternes ændrede styring og funktion i det senmoderne samfund; men den har også mange mere almene kvaliteter: den er godt skrevet; plottet er interessant og logisk (inden for dets særlige ramme); hovedpersonerne er sympatiske, og der lægges ikke nødvendigvis op til en serie. Desuden er den ikke særlig lang.

En lettere afdanket politimand bliver inddraget i en (selv)mordsag på grund af influenzaens hærgen blandt afdelingens ’rigtige’ opdagere. Han er ikke så god til feltarbejde, til gengæld kan han – som tidligere universitetsstuderende (a la salig Morse) – bruge hovedet og historisk metode. Så han opdager mærkelige sammenhænge i en sag, der omfatter flere tilsyneladende selvmord og ulykkestilfælde og et rigtig spektakulært mord. Vi kommer helt til tops i den akademiske verden i Norge, og hvis man kender lidt til Universitetet i Oslo (UiO) og ”campus” Blindern, er det en fryd at læse bogen, hvis intriger udspiller sig i disse mere eller mindre hellige haller.

Politimanden Bjørn Falck er en mellemting mellem Jo Nesbøs Harry Hole og Henning Mankells Wallander, og det er jo ikke nogen dårlig blanding. Fortælleteknisk bliver romanen løftet af, at der også optræder en biperson, en kvindelig akademisk universitetssekretær, som vi følger tæt og parallelt med at sagen optrævles. Det viser siger, at netop hun sidder inde med nøglen til opklaringen – og at hun faktisk gør noget ved det/den!

En insider-roman
For læsere med en akademisk baggrund er bogen fuld af berigende detaljer, personer og refleksioner. Hvis man kender UiO og Blindern, er der en skøn mangfoldighed af ”steder” og atmosfærer at glæde sig over.

Persongalleriet omfatter en magtfuldkommen og lettere arrogant dekan, en frustreret forbigået professor, IT-nørder, en stresset akademisk sekretær osv. Hele intrigen handler om universitetets forvandling gennem de sidste 50 år: fra den frie kritiske tænknings højborg (i Humboldts ånd) til den politisk målstyrede uddannelses- og forskningsanstalt. Forskningens vilkår er i centrum her, og nogle forskere er – i hvert fald i denne bog – parat til at gå meget langt for at sikre deres revir og indflydelse. Man mærker at Gunnar F. Klinge kender systemet og spillet indefra – som både student og administrator ved UiO.

Det er forskellige holdninger til udviklingen, der skaber dramaet, og fortælleren lægger fint disse holdninger ind i replikker og dialoger, fx når den forbigåede professors afhandling karakteriseres for følgende holdning:

…det har foregått en slags ideologisk kupp, der universitetes rett til å bestemme selv ble erstattet av en formålsrasjonell nyttetenkning. Etter det har de som har gått i takt, blitt belønnet, og de som har protestert, blitt skviset ut.
(s. 185)

Heroverfor står den magtfulde dekans forklaring:

Gjennom politiske reformer og intern reorganisering har vi styrt institusjonene i retning av større autonomi. Parallelt med dette har vi styrt de forskningspolitiske prioriteringene mot de fagfeltene som kan hevde sig internasjonalt. (s. 216)

Lyder det bekendt? I Norge har der ganske vist været en strukturreform (2014) på universitetsområdet, som ikke har en klar parallel i Danmark, men de forskellige holdninger kender vi udmærket. Det er fint at få dem sat i spil i en kriminalintrige, når det sker så sikkert som her - med eller uden hemmelige selskaber og sære ritualer.

Bogen vil sikkert blive oversat til dansk – men spring bare det led over: Den er ganske let at læse på norsk (bokmål).


Forrige anmeldelse
« Hævn «
Næste anmeldelse
» Termin – en fremstilling af v... »


Flere prosaanmeldelser