Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Flunkerne i Danmark / Cera Ramis / 64 sider
Carlsen. ISBN 978811516652
Anmeldt 16/6 2016, 13:23 af Kim Toft Hansen

Turistflunkerne


Turistflunkerne

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

De nysgerrige Flunker kommer vidt omkring. Rumvæsnerne, der gemmer sig mellem mennesker forskellige steder på jorden, har – med et antropologisk blik – kigget mange kroge af jorden efter i sømmene. Den grundlæggende idé med universet er ganske simpelt bare god. De små, skøre væsner kan både undre sig over, grine af og tænke over jordklodens pudsige måder at indrette sig på.

De fleste børn, børnefamilier og barnlige sjæle har mødt Flunkerne. Bøgerne er såkaldte finde-bøger, hvor læseren – sammen med små, formidlende tekster – skal finde Flunkerne på velkendte steder og i velkendte situationer. Sammenligningen er selvfølgelig oplagt med Holger-bøgerne, men forskellen er, at der for de små (og faktisk også de store) er noget lærdom at hente i bøgerne.

For danskere er der derfor selvfølgelig rigtig interessant, at Flunkerne nu besøger Danmark. I en tid, hvor nordic cool er hot på verdensscenen, er det selvfølgelig oplagt at spille ud med en bog om et af de skandinaviske lande. Men den er jo i særdeleshed påfaldende, fordi de to spanske tegneserieskabere Joaquín Cera og Juan Carlos Ramis (som her arbejder under duoen Cera Ramis) kaster et udefrakommende blik på Danmark.

Dette udenforstående blik på det ’typisk’ danske er Flunkernes antropologiske sjæl. Det er her, hvor det er muligt – både som spanske forfattere og ved hjælp af deres rumvæsner – at være søgende efter nogle særlige karakteristika om et bestemt fænomen. Med et slet skjult satirisk blik kan børnebogen derfor også vække nogle tanker hos den voksne, som måske bladrer med i bogen.

Hvad er det så, der er ’typisk’ dansk for det spanske forfatterpar – og for Flunkerne? Det er Langelinje i København, Dybbøl Mølle i Sønderjylland, H.C. Andersen, vikingerne (og Vikingemuseet i Roskilde), Grønland, Kronborg i Helsingør, Legoland, Den Gamle By i Aarhus, Amalienborg i København (og kongehuset) og Knuthenborg Safaripark samt en opgave, hvor Flunkerne skal finde hinanden på et større udvalg af turistikke seværdigheder rundt omkring i landet.

Det, som jo gør dette interessant (også for voksne interesserede hoveder), er, hvordan Danmark derved er karakteriseret gennem kongehus, forlystelsesparker, eventyr og vikinger samt en række historiske fænomener. På mange måder er Flunkerne i Danmark en anderledes turistbog om Danmark, og der er nok at gå på opdagelse efter på alle siderne, der er lidt forskellige i sværhedsgraden.

Der er også drysset nogle fjollerier og sorte jokes ud hist og her, fx at Nikolaj Coster Waldau pludselig optræder i hele tre udgaver på Langelinje. Ydermere er der også små hints til dansk kultur, som man kan tage med som et ’norientalt’ blik på os: eksempelvis optræder ordensmagten, danske lovhåndhævende betjente, over det hele. Altså er synet på Danmark, at det er et ordenspræget land, hvor politiet er en nyttig hjælp – fx til at jage Rambo ud fra Kronborg eller styre skitrafikken på Grønland.

Flunkerne i Danmark er en rigtig fin bog, der både udviser kærlighed til og satirisk omgang med Danmark. Årsagen skulle være, at der i Danmark er mange læsere af bøgerne om Flunkerne – så nu har ’vi’ fået vores helt egen bog. Det er da en lille sej ting at kunne sige. Men bogen er ikke uden kritisk brod, fx omkring de lidt tossede forlystelsesidéer og den vedholdende kongefamilie. Heldigvis er vi jo et land, der kan tåle satirisk omgang med os selv (!). Så tak for blikket, tak for bogen. Den kan bringe nogle rare timer på jagt efter små, skøre, farvede væsener.


Forrige anmeldelse
« Slagteren «
Næste anmeldelse
» Jubilæum »


Flere prosaanmeldelser