Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




For alt i verden / Martin Høybye / 160 sider
Songcrafter. ISBN 978-87-998448-0-7
Anmeldt 5/3 2016, 14:50 af Teddy Tofte

Musik og prosa støder sammen i ny musikroman


Musik og prosa støder sammen i ny musikroman

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Så er vi nået til en anderledes cocktail. En roman og et musikalbum, som godt nok kan nydes hver for sig, men som i samspil bliver til en anden slags oplevelse, noget du ikke har oplevet før. Kombinationen af de to elementer er ikke nyt som sådan, men det sker sjældent, at vi ser sådan noget, og endnu sjældnere at vi tager os tid til at springe os ud i oplevelsen. Men, spørger du, er det så en oplevelse? Til det kan jeg svare: ja og nej. Hav tålmodighed med mig og tillad mig at forklare mit tvetydige svar.

Er musikken god? Ja.

Er romanen god? Nogle gange.

Er kombinationen af musikken og romanen en god idé? Ja, bestemt.

Lad os tage udgangspunkt i bogen først, For alt i verden, af musikeren Martin Høybye. Bogen er ikke særlig lang, men den er ufattelig detaljeret i sin beskrivelse af miljøer, personers udseende, trivielle tanker og følelsen af 80’erne og 90’erne. Så selvom den kun er på 160 sider, føles det nogle gange, som om du er ved at kæmpe dig igennem en murstensroman.

Der er ingen tvivl om, at hr. Høybye kan skrive – faktisk er nogle af beskrivelserne ganske smukke og tankevækkende – men det kunne have været rart at klippe noget af fyldet væk, så vi kan koncentrere os om historien og hovedpersonens udvikling fra barn til nybagt musiker. Det er faktisk helt hjerteskærende at kæmpe sig igennem detaljer på detaljer, fra side til side, og så blive ramt af noget smukt og poetisk i teksten, som ville have haft større betydning for læseren, hvis alt det andet omkring ikke havde været der.

Romanen handler om den unge Thøger, som vokser op i Horsens og ender med at blive en særdeles skrøbelig mand, efter hans forældre bliver skilt. Som ung mand kommer han på et socialpædagogisk opholdssted med skæve eksistenser, og selvom det ikke er et drømmescenario for ham, er det ikke desto mindre her, at hans interesse for musik begynder at spire. Han lærer at spille guitar, han møder piger, som knuser hans hjerte, og han er pludselig med i et band. Gennem årene forsøger han at finde sin egen stemme, indtil skæbnen en dag spiller et puds på ham.

Vi kan kalde det for en socialrealistisk roman, forklædt som en musikroman. Forfatteren ved, hvad han skriver om, og mange af begivenhederne føles meget personlige. Og selv hvis de ikke er personlige, så må jeg tage hatten af for forfatteren, som forstår at skrive så realistiske karakterer og øjeblikke, at de føles, som om de sagtens kunne have fundet sted i datidens Aarhus eller Horsens. Thøgers fremgang som musiker, efter han for første gang hører bands som Dire Straits og The Police, virker også aldeles ægte. Blandt al galskaben omkring ham føles opblomstringen af hans interesse for musik som hr. Høybyes egen forhold til musikken som ung. Flot skrevet.

Blandt teksten i romanen dukker der en del sangtekster op. Her er det, at du med fordel kan hente musikken og lytte til den. Jeg fandt albummet på Spotify, men det er vist også muligt at finde det andre steder. Albummet hedder For The World og artisten er Martin Høybye selv. Når hver gang Thøger får en idé til en sang og skriver den ned, er det rart at kunne læse teksten igennem først og absorbere ordene, inden musikken bliver spillet. Men når sangen så begynder, giver det ordene liv, og det er med til at forhøje den følelse, som Thøger netop gik igennem og som fik ham til at skrive sangen.

Musikken fejler ikke noget. Det er faktisk rigtig godt. Høybyes stemme er ren og instrumenterne passer sammen. Jeg mener at kunne antyde en Bob Dylan-agtig fornemmelse fra de fleste af sangene, men det gør ikke noget, eftersom Dylan også er en inspiration til Thøger. Selvom jeg nok ikke kommer til at læse bogen igen, vil jeg uden tvivl vende tilbage til albummet i ny og næ.

Det er naturligvis kun godt, at musikken forbedrer romanen, for det betyder jo, at konceptet om en musikroman rent faktisk virker. Musikken giver et dejligt afbræk fra en til tider tung roman at kæmpe sig igennem. Så jeg skulle mene, at For alt i verden er en kompetent debutroman fra en dygtig debutant, som enten skal koncentrere sig om musikken fra nu af, eller give sin næste roman en ekstra gennemskrivning før den bliver sendt til udgivelse.


Forrige anmeldelse
« Iskold Død (org. Glacé) «
Næste anmeldelse
» fordi at »


Flere prosaanmeldelser