Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Padder og krybdyr / Kristina Nya Glaffey / 133 sider
Gyldendal. ISBN 978-87-02-11955-8
Anmeldt 26/1 2012, 18:52 af Christina Aabo Mikkelsen

Angreb på babyindustrien


Angreb på babyindustrien

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Kristina Nya Glaffey er uddannet fra Forfatterskolen i 2005 og debuterede i 2007 med den roste prosasamling Lykkejægere, hvor hun portrætterede en række kendte personer og undersøgte de sproglige klicheer, der omgiver dem. I Glaffeys anden roman Padder og krybdyr retter fortælleren, som er en yngre lesbisk kvinde, der overvejer at blive insemineret med donorsæd, et vredt og sarkastisk angreb mod den private fertilitetsindustri og dens sammenblanding af cool cash og sproglige klichéer om skabelsen af nyt liv.

Fortælleren er harm over salgsteksterne på fertilitetsklinikkernes hjemmesider, som pakker fertilitetsbehandlingen ind i et sprog, der lyder som om ”Johannes’ Åbenbaring har parret sig med selvhjælpslitteraturen”. Nina Stork, som i 1999 åbnede den første fertilitetsklinik for lesbiske par og enlige kvinder i Danmark, beskyldes for at være pengegrisk, og fortælleren foreslår ”Monopol-Nina en totalrenovering af salgsmetoderne og en konsultation hos Sprognævnet, så dysleksien ikke risikerer at sprede sig til kundekredsen”.

Opgør med homoseksuelt fællesskab
Fortælleren håner udvalget af sæddonorer på Cryos Internationals hjemmeside, og hun latterliggør, at amerikanske firmaer som Family Evolutions og Rosie’s Family Vacation sælger alverdens merchandice og krydstogter til regnbuefamilier, hvor man blot kan ”smide pengene på disken og få oprigtig accept for pengene.” Fortælleren tager et rasende opgør med forestillingen om, at homoseksuelle stadig kæmper en fælles sag, og pointerer, at homoseksuelle i dag tilhører forskellige livsstilssegmenter. Af samme grund er fortælleren vred over, at de sproglige klichéer om solidaritet og fællesskab bliver (mis)brugt af homoseksuelle forretningsfolk til at sælge empowerment til andre homoseksuelle. Fortælleren er heldigvis også i besiddelse af en god portion selvironi, hvilket gør læseoplevelsen ekstra underholdende.

Forældreskab og yngelpleje
Romanen indledes og afsluttes med en associationsrække af spørgsmål, og her giver fortælleren i en noget mere afdæmpet tone udtryk for den tvivl og usikkerhed, som følger med, når man stifter familie – regnbuefamilie i særdeleshed. Der er også indlagt korte tekststykker med faktuelt indhold om jomfrugekkoerne, der parrer sig, og to homoseksuelle hanpingviner i Central Park Zoo, som udruger æg, hvilket selvfølgelig understreger bogens tematik om forplantning og yngelpleje – og homoseksuelles trang til også at få børn.

Befriende politisk ukorrekt
Kristina Nya Glaffey er utroligt velskrivende, og bogen er befriende politisk ukorrekt. Fra 1. januar 2012 er brugerbetalingen på kunstig befrugtning i offentligt regi fjernet igen, hvilket er med til at sikre lige adgang for barnløse til at få hjælp til at få et barn, men jeg mener alligevel, at der er mindst én interessant pointe i angrebet på den private fertilitetsindustri: Hvis man vælger en privat fertilitetsklinik og betaler, hvad det koster, så må det også være rimeligt, at den enlige kvinde/lesbiske forbruger kan stille krav til kvaliteten af den donorsæd, hun køber, og ikke skal tage sig til takke med Mister-hvem-som-helst, der trænger til at tjene en ekstra skilling. Godt, at Glaffeys fortæller tør råbe det højt.


Forrige anmeldelse
« Tavshedens smerte «
Næste anmeldelse
» Isblå spor »


Flere prosaanmeldelser