Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Hvor skygger ruge / Michael Ridpath / 382 sider
Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-11-42850-4
Anmeldt 23/1 2011, 10:55 af Kim Toft Hansen

En trilogi om en ring – igen


En trilogi om en ring – igen

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er vist ingen, der er i tvivl om, at den skandinaviske krimi har det godt – også i udlandet. Mord, blod og vold i de skandinaviske lande tiltrækker for tiden en hel del opmærksomhed. Og når en amerikansk forfatter nu begynder at skrive ’skandinaviske krimier’, fortæller det lidt om, hvor udbredt den er ved at være. Michael Ridpaths første bind Hvor skygger ruge – første del af trilogien Ild og is – er netop udkommet i en dansk oversættelse.

Den amerikanske politibetjent med islandske rødder Magnus bliver rodet ind i en sag om organiseret narkokriminalitet og politikorruption, fordi han bliver vidne til noget, han ikke skulle have overværet. Derfor vælger hans politiinspektør at sende ham i vidnebeskyttelse på Island, da Reykjaviks politi har brug for en konsulent til at træne dem i storbyvold – og hvorfra ellers end USA skal vi hente en ekspert i det.

Ganske belejligt er der sket et mord – et sjældent et af slagsen på Island – dagen inden Magnus ankommer. En forsker med særlig forstand på islandske sagaer bliver fundet myrdet. Ret hurtigt viser sagen sig at være temmelig kompliceret, idet den trækker spor langt – meget langt! – tilbage i tiden. Omdrejningspunkt for mordet og efterforskningen er et originaleksemplar af en hidtil ukendt saga ved navn ”Gaukurs saga”, som den afdøde har forsøgt at sælge til højestbydende – ikke mindst fordi den kan vise sig at være the missing link mellem Tolkiens norrøne inspiration og Ringenes herre.

Hvor skygger ruge er temmelig gennemskueligt plottet, mens den samtidig spiller på mange velkendte træk, som de fleste læsere af skandinaviske krimier efterhånden kender til hudløshed – og som den skandinaviske krimi da også har hentet fra USA. Magnus er en karakter, vi hurtigt føler os til rette hos: Han er retskaffen til fingerspidserne, hvilket netop skaffer ham de problemer, han må flygte fra. Han har kærlighedskvaler ud over det sædvanlige, en besværlig familiebaggrund og har af flere årsager lidt for nemt ved at falde på flasken.

Hvad skal vi med endnu en af slagsen, er det oplagte spørgsmål? Magnus er ikke kun en genbrugskarakter, en arketype i krimigenren. Han har tilmed mange, lidt for mange ligheder med Halgrim, hovedpersonen i DR’s tv-serie Ørnen, der også fik en vis opmærksomhed i USA ved at vinde en Emmy. Magnus måtte som barn flytte fra Island på grund af nogle problematiske og – for os læsere – i starten ukendte grunde, men langsomt begynder Islandshistorien også at dæmre gennem opklaring af mordet på forskeren. Nærmest som vi også så det i Ørnen.

Samlet set betyder det, at Hvor skygger ruge som roman ikke tilbyder noget nyt hverken fortælleteknisk eller karaktermæssigt. Det hele er set før, og fortællingens struktur er så skematisk, at det undervejs bliver temmelig trægt. Der er dog nogle aspekter af romanen, der kvæler skematismen og letter på det gennemskuelige plot. Dens inddragelse af Islands sagatradition og forbindelsen til Tolkiens Ringenes herre burde få enhver Tolkien-fan til at gibbe lidt efter, ja, ringens kraft.

Hvor skygger ruge er på den måde også symptomatisk for en nyere vinkel på krimigenren i Skandinavien. Dens inddragelse af gammel overtro, overnaturlige forekomster, elvere og ikke mindst sagaen om en ring med en helt særlig kraft blander nogle eventyrelementer ind i genren. Det er måske ikke nødvendigvis så veleksekveret – Johan Theorins Blodlag formår at trække dette ind langt mere subtilt og overbevisende. Tolkien får sin egen stemme – helt bogstaveligt! – i Hvor skygger ruge, hvilket virker en smule kitschet og spekulativt, men må kunne tiltrække nogle læsere, der ikke kan lade sagaen om ringen ligge.

…og som trilogiens inspirationskilde må vi jo også vente en trilogi fra Ridpaths hånd. Romanen antyder dog også, at der er nogle ting, som stadig ulmer uopklaret i det helt store billede. Vi får gravet lidt i Magnus egen tragiske familiesaga, som på sin egen måde går i spænd med det spil, Ridpath indbygger med de islandske sagaer, og det er klart, at vi her må læse videre for at kunne komme til bunds i den lettere fordrukne politibetjent fanget mellem sine to identiteter. Om Magnus kan holde til tre bøger, vil kun tiden vise. Jeg har dog min tvivl.


Forrige anmeldelse
« Menneskehavn «
Næste anmeldelse
» Nådens omkrets »


Flere prosaanmeldelser