Sulaiman Addonia blev født i Eritrea – hans mor var eritreaner, og hans far var etiopier. Som barn boede han midlertidigt i en flygtningelejr i Sudan efter massakren i Om Hajar. Teenageårene tilbragte han i Jeddah, hvor han studerede. Han har boet i London siden 1990. Kærlighedens konsekvenser er hans debutroman.

Bogen begynder i Eritrea, hvor Naser sammen med lillebroderen bliver sendt bort af moderen for at redde ham fra krigen. Da onklen får nys om deres flugt, henter han dem til Jeddah i Saudi-Arabien. Nasers første indtryk af byen er, at den er meget sort og hvid – her mener han mændene i deres traditionelle, hvide tøj og kvinderne i deres sorte abayaer. Naser og lillebroderen vokser op hos onklen og får en traditionel muslimsk opdragelse. Som 15-årig bliver Naser forulempet og rager efterfølgende uklar med onklen, der bortviser ham fra hjemmet og nægter al kontakt med ham og lillebroderen.

Naser står nu alene i en by, hvor borgerne konstant overvåges af det religiøse politi. Naser må for at overleve finde et arbejde, og Jasim tager ham til sig i sin café, hvor han kan sove i baglokalet. Jasim har dog skumle bagtanker; i hans café gør tjenerne mere end bare at servere, de betjener om natten de enlige mænd, der kommer forbi cafeen og ikke ser anden udvej for at få afløb for deres seksuelle drifter i et samfund, hvor mænd og kvinder er forment sammenkomster.

Naser kommer dog ud af miljøet og får et anstændigt arbejde, der lige giver nok til, at han kan leve. Naser føler sig dog enormt ensom, og afsavnet af moderen og broderen nager ham. Lige indtil en dag, hvor en kvinde i en sort abaya smider et brev ned til ham på gaden. Bare at læse sedlen er forbudt og kan forårsage straf, men Naser tager udfordringen op. Denne korrespondance udvikler sig til en hed forbudt romance, der ender ud med katastrofale konsekvenser.

Bogen er en sød roman om grænseoverskridende sjæle i et lukket samfund. Et samfund som udadtil synes blottet for kærlighed og begær, på nær hos de få, som tør tage chancen. Det er en historie om den magt, kærligheden kan udøve over mennesket, og hvordan den kan fjerne følelsen af tomrum og afsavn. Naser genoplives af denne følelse af kærlighed i en periode, hvor han er allerlængst nede efter misbrug og afsavn.

Taget i betragtning af at dette er en debutroman, gør Sulaiman Addonia et forbløffende flot arbejde. Han kender uomtvisteligt til det saudi arabiske samfund og dennes normer, og han formår at give et mere nuanceret billede af de sorte figurer, der præger gadebilledet – kvinderne. Kvinder, som er underlagt mand og religion, men som stadig føler begær og længsel. Kvinder, som lever et kedsommeligt og trivielt liv, der ikke lader dem udfolde deres jeg.

Endvidere giver den et billede af, hvor langt nogle vil gå for kærlighed – tilmed sætte deres liv på spil og omgå fjender, som om de var ens bedste venner. Det er en sød og optimistisk historie, der dog ender ganske sørgeligt – men dette er blot endnu en styrke, da virkeligheden ikke altid ender rosenrødt som i de amerikanske film. Alt i alt en sød og hjerteskærende fortælling om to elskende, der ofrer alt for at være sammen, men ikke får lov – med andre ord Romeo & Julie i saudi arabisk stil.