Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Svalerne i Kabul / Yasmina Khadra / 128 sider
Gyldendal. ISBN 9788702076578
Anmeldt 5/5 2009, 10:10 af Mie Poulsgaard Jørgensen

Kærlighed i Kabul


Kærlighed i Kabul

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Yasmina Khadra (pseudonym for Mohammed Moulessehoul) er født i 1955 i algerisk Sahara. Da han debuterede som forfatter, var han højtstående officer i den algeriske hær. Siden forlod han hæren og gik i eksil i Frankrig, hvor han stadig er bosat. Khadras bøger udkommer verden over, og han er blandt de mest læste nordafrikanske forfattere. Svalerne i Kabul indgår som en selvstændig roman i hans mellemøsttrilogi, der også omfatter Attentatet (2006) og Sirenerne i Bagdad (2008).

Svalerne i Kabul finder sted omkring årtusindeskiftet i et krigshærget Afghanistan, der styres med hård hånd af talebanerne. Sharialoven er gældende, dvs. landet styres af islamiske love, hvor kvinderne tvinges til at bære burka, og hvor offentlige henrettelser hyppigt florerer. Krigen har ødelagt landet Afghanistan, der ligger sønderbombet, og Kabul er også mærket efter mange års krig. Krigen har også trængt dybt ind i sjælen hos befolkningen; kvinderne er slettet fra bybilledet og er blevet nogle svalelignende, spøgelsesagtige figurer der i sin blå burka forsvinder i bybilledet, og mændene mangler arbejde og penge, og mange er blevet invalide i krigen.

Midt i dette brutale klima flettes fire skæbner sammen. Velstående Mohsen har måttet opgive sin drøm om at blive diplomat og har måttet sælge sit hus og flytte med sin smukke, veluddannede kone, Zunaira, i en faldefærdig lejlighed, der synes under deres værdighed. Dette har gjort forholdet mellem ægteparret ganske anspændt, og Mohsen render ofte forvirret rundt i gaderne, fordi han er frustreret og forvirret over forholdet til sin smukke kone. Zunaira er vred over tingenes tilstand i Kabul, og hun foragter burkaen, og ofte går denne vrede ud over hendes mand.

Atiq har kæmpet for mujahedinerne mod Rusland og er nu fangevogter for et fængsel i Kabul, hvor de fleste fanger hurtigt overføres til offentlig henrettelse. Derfor er han ofte alene i fængslet, hvor han sidder med sine mange tanker. Disse tanker er tit henvendt til hans kone, Musarrat, som lider af en uhelbredelig sygdom, som langsomt tærer hende ihjel.

En dag går Mohsen og Zunairas skænderi for vidt, og en ulykke sker. Zunaira bliver anklaget for at have dræbt sin mand, og hun idømmes død ved offentlig henrettelse. Atiq bliver forblændet af Zunairas skønhed og manerer og bliver hovedkulds forelsket i hende, så forelsket at han ville sælge sig selv for at befri hende. Hvad skal der nu ske med Atiq, Zunaira og Mussarat?

Svalerne i Kabul er en emotionel rejse ind i et krigshærget land, der efterlader hykleriske, skinsyge og sårbare mennesker. Det er en hyldest til kvinderne, der har trukket det korteste strå, og lever efter Sharia og mændenes lov. Det er en barsk fortælling om realiteterne under det Talibanstyrede Afghanistan, og hvilket udfald denne ideologi har haft for afghanerne og især kvinderne. Det er en historie om kærlighed, og hvor langt man vil gå for kærligheden, og hvor ufatteligt galt det kan gå for elskende. Det er endvidere en historie om at ofre sig for de, man elsker mere end sig selv. Bogen fylder ikke mange sider, men siger utrolig meget på sine få sider. En prisværdig bog om den afghanske ulykke og de utallige kvinder, der under Taliban levede i mandens skygge.


105
Forrige anmeldelse
« Lyden af bier «
Næste anmeldelse
» Kabul i flammer »


Flere prosaanmeldelser