Mest læste
[Musikessay]

1 - Musikessay
Signe er single
2 - Musikessay
Sonic Youth
3 - Musikessay
Sangeren der selv designer sit tøj
4 - Musikessay
Nye toner i musikradioen
5 - Musikessay
Interview med Tina Dickow
6 - Musikessay
Lokal musik med udsyn
7 - Musikessay
Happy new ears!
8 - Musikessay
Vildskaben beholder vi
9 - Musikessay
Interview med Spleen United
10 - Musikessay
Fejl er spændende

Vildskaben beholder vi

- Interview med Dúné

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme af sted. Farvel til provinsbyen Skive og af sted til København og den store verden: Tokyo, Los Angeles, Moskva...Alle syv unge medlemmer i det danske popband Dúné har siden kanonstaten i 2007 fået deres studentereksamen.

Her er også Dúnés feminine syvendedel, Cecilie Dyrberg, mellem al den slags ting, der nu er i et baglokale, hvor musikere forsøger at holde sig en smule privatliv, når de er på turne: En udslidt sofa, ledninger, en skål frugt, lidt øl og et popblad.Jeg møder dem til et interview før en club-tour til intime scener med numre fra Enter Metropolis.

Og det efter en sommer på store festivalscener.- Vi glæder os. Sådan er det altid: Når man har spillet på de store scener, glæder man sig til at komme tilbage på de små. Og har man stået på de små scener længe nok, så lokker de store igen, siger Matthias Kolstrup og Cecilie Dyrberg.

- De fede ved de store scener er lysshowet, den store crowd og stemningen. Men det er også mere et show. På de små scener skaber man koncerten sammen med publikum. Man står ansigt til ansigt med publikum, og derfor bliver de intime koncerter aldrig blot et show, siger de to.

Lunkne anmeldelser
Albummet Enter Metropolis har fået lidt mere lunkne anmeldelser end det første, We Are In There You Are Out There. Men Dúné var forberedt på det værste:

- Efter en superstart er risikoen for at blive sablet ned desto større.

- Alle anmelderne havde jo en forestilling om, hvordan vi burde lyde. Det pudsige er blot, at anmelderne tit modsiger hinanden. Nogle anmeldere elskede vort nummer ”Please Bring Me Back”, andre kunne ikke døje det. Og mens vi i Danmark har fået en lidt dæmpet modtagelse, så har de været helt vilde i Tyskland, siger Cecilie Dyrberg - der spiller synthesizer, guitar og er backingvokal.

- Vi er blevet dygtigere musikere, og ældre naturligvis. Det synes jeg også, man kan høre, især på Matthias' tekster, der har fået mere dybde. Husk på, mange af teksterne på vort debutalbum var skrevet i en alder af 14-15 år. Alligevel har vi formået at holde den ungdommelige vildskab og energi, så derfor er jeg stolt at vor ny plade, siger Cecilie Dyrberg.

Bor i Berlin
Alle medlemmerne af Dúné bor nu i Berlin. For at få nye impulser uden for Danmark og for at komme tættere på bandets tyske pladeselskab Sony/Columbia.- Siden vi slog igennem for to år siden, har vi turneret over hele verden og er blevet mange erfaringer rigere. Vi har været mange eksotiske steder, og vores anden plade er også inspireret af det.

Det er svært at sige lige nøjagtigt, hvad der er sket. Det er en langsom udvikling. Uden at fornærme Skive, men det er jo blot en lille provinsby, hvor der ikke sker en skid. Vi er kommet ud nogle steder, hvor vi ellers ikke ville være kommet. At spille i Japan er jo bare en helt anden verden - enormt syret og med en voldsom fanmentalitet, som vi slet ikke kender i Europa. Når japanerne går på gaden, er de kontrollerede, og foran en scene slipper de vildskaben løs. Det var en meget stærk kontrast, siger Mathias Kolstrup.

Dokumentarfilm
Før mange Dúné-koncert er bliver der på storskærm vist bandets dokumentarfilm, Stages, som man kan få smagsprøver på ved at klikke sig ind på dr.dk/pirattv. En film, der ifølge Matthias Kolstrup og Cecilie Dyrberg går nogle gange chokerende tæt på.- Vi havde ikke regnet med, at den ville være så intim. Filmen viser nogle sider frem af os alle sammen, som vi ikke engang havde set hos hinanden før. Filmen følger vore op- og nedture, og den er meget personlig, siger Cecilie Dyrberg.

Filmen er blevet til over en periode på to år. Den første måned bemærkede de syv medlemmer af Dúné kameraet, der hele tiden fulgte dem, men gradvist blev det en del af deres hverdag og derfor usynligt.

- Det blev en del af instruktøren, som også var vor gode ven, og efter en måneds tid tænkte man kke så meget over det, man sagde og gjorde, siger Cecilie Dyrberg.

Man ser for eksempel for eksempel keyboard-spilleren Ole Bjørn Sørensen går ned i en cykelkælder, trække Gynther frem og uhæmmet lade vandet, mens kan skriger, hvor træt han er af det "lortegymnasium" - indtil en voksenstemme forkynder, at der også kunne komme en dag, hvor han måske ikke kan leve af musikken mere - og derfor er det nødt at fortsætte på "lortegymnasiet" til den bitre ende.

Dúné har i februar 2013 udsendt bandets tredje album, der har fået titlen Wild Hearts. Det kan streames på blandt andet Spotify. Wild Hearts er ikke bare Dúné i en klædelig ny retning og deres stærkeste samling sange til dato, det er også bare en helt igennem ublu og selvsikker rockplade«, skriver musikmagasinet Gaffa blandt andet i sin anmeldelse.

pil op
Næste essay
» Fejl er spændende »