Mest læste
[Litteraturessay]

1 - Litteraturessay
Alsidighedens affektion
2 - Litteraturessay
Krimi, viden og kultur
3 - Litteraturessay
Interview med Theis Ørntoft
4 - Litteraturessay
At finde en form til sin vrede
5 - Litteraturessay
»Jeg har ikke matematiske evner nok til at skrive en krimi«
6 - Litteraturessay
Den Litterære Rebel
7 - Litteraturessay
Interview med Sofie Kluge
8 - Litteraturessay
Hur kommer man på nånting sånt här?
9 - Litteraturessay
Ernesto Dalgas; Modernitetens apokalypse
10 - Litteraturessay
Mosaikkens fortælling



Det postmoderne er revet i stykker


« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Den dansk-tyske forfatter Nis-Momme Stockmann var i 2016 blandt de nominerede i kategorien “skønlitteratur” til Leipzig Bogmessens pris, og det endda for en debutroman. Hans moppedreng Der Fuchs er på 720 sider og har fået fine anmeldelser i blandt andet Frankfurter Allgemeine, Der Spiegel og Frankfurter Rundschau.

Der er mange bolde i luften Der Fuchs. Gennemgående er romanen en skildring af en trøstesløs ungdomskultur i en landsby i Nordfrislands marsk i det nordvestlige Slesvig-Holsten. For hovedpersonen Finn gælder det blot om at holde hovedet oven vande. Hans far kunne ikke holde tilværelsen ud og tog sit eget liv. Broren er mentalt handicappet, aggressiv og uberegnelig. Og moren er et vrag. Stockmann beskriver kedsomhed og en banal hverdag, som Finn kun kommer igennem ved at gå på biblioteket eller dyrke fotografiet.

Nis-Momme Stockmann er selv født og opvokset på vadehavsøen Föhr og er vokset op i det danske mindretal i Sydslesvig. Han tog sin studentereksamen på det danske gymnasium i Flensborg, Duborg-Skolen.

En dag rammer katastrofen landsbyen ved diget. En springflod skyller alt liv og civilisation væk. Fantastisk er en beskrivelse af Finn, der sammen med sin ven Dogge og dennes veninde Jütte søger redning på et hustag og ser dagligdags genstande flyde forbi.

Strukturer i en landsby
Det er livet langt væk fra urbanisering og globalisering, som forfatteren her lægger frem for læseren.


Nis-Mome Stockmann - Foto: Hans Christian Davidsen
-  Findes sådan noget overhovedet? Hvor er der sådanne eksistenser?, spurgte en stærkt tvivlende kvinde blandt tilhørerne, da jeg læste op i Literaturhaus i München. Her var der ikke ret mange kvinder, der bar smykker til en værdi under 2500 euro. Jeg foreslog kvinden, at hun blot skulle køre 20 kilometer uden for München, så ville hun finde en verden, der er markant anderledes end den, hun kender til, siger Nis-Momme Stockmann.

I drengealderen møder hovedpersonen Finn den gådefulde pige Katja, der bringer transcendente elementer ind i en triviel og konkret hverdag - dét som ligger uden for bevidstheden, sanserne og erfaringen.

- Jeg griber tilbage til min egen baggrund og miljøer og fænomener, jeg kender til gennem min opvækst i Nordtyskland. Alle, der er opvokset i en landsby, ved, at der findes bestemte strukturer: Nogle mennesker bliver isoleret og holdt udenfor, ligesom der findes forfald og forsømthed i mange små samfund, siger Nis-Momme Stockmann.

Indtil sin romandebut var Nis-Momme Stockmann mest kendt som dramatiker. Hans teaterstykker er blevet opført på de store tyske teatre i Berlin, Stuttgart, München, Karlsruhe og Hannover. I 2009 blev han fastansat som husdramatiker ved Schauspiel Frankfurt.

Udmattet
- Det virkelig tiltrækkende ved prosa er det fænomen, at man gerne må sludre. På teatret er teksten meget sammenkneben, og den har en særlig kompleksitet. Det har været skønt at skrive en roman. Hvis jeg havde haft mere tid, havde jeg kunnet gøre den meget længere, siger Stockmann.

Han fortæller dog samtidig, at han har været ved at blive “ædt op” af arbejdet med romanen.

- Man skriver ikke en roman for at få en indkomst. Jeg gjorde det på et tidspunkt, hvor I andre holdt sommerferie. Efter skriveprocessen var jeg forvirret og i den grad udmattet. På forhånd vidste jeg slet ikke, om jeg var i stand til at skrive en roman. Som romanforfatter arbejder man i et lufttomt rum.

- Tektonisk er det en meget præcis roman, men den har også en god portion vildskab, lyder vurderingen, når han læser det værk, han selv er forfatter til.

Ingen kulturpessimisme
Man kan med god ret hævde, at der i forvejen findes mange romaner med apokalyptisk indhold - det vil sige fortællinger om verdens eller en verdens undergang. Nis-Momme Stockmann ved dog ikke rigtig, om han køber påstanden.

- Jeg hopper ikke med på kulturpessimisternes vogn. Min holdning er, at vi lever i en storartet verden med perspektiver. Sagen er måske bare, at vi hele tiden taler om kriser og katastrofer, fordi det geopolitiske spiller ind. Vi har i virkeligheden revet det postmoderne i stykker, mener Stockmann.

I postmodernismen angribes opfattelsen af universelle sandheder, og der fokuseres på en fragmenteret anskuelse. Den postmodernistiske roman er kendetegnet ved at lege med stil og genre, og den sammenhængende fortælling afløses af en episodisk og fragmenteret fortælling. Der brydes med romanens virkelighedsillusion, ved brug af for eksempel citater, digte og parodi. I Danmark ser man postmodernismen skinne igennem hos firsernes lyrikere og prosaister, som Peter Høgh, Peer Hultberg og Jens Christian Grøndahl.

- “Vi kloge” kan sidde her og sige, at det er “de dumme”, der er racister. Men har “vi kloge” noget gyldigt svar på “de dummes” påstande og tidens store spørgsmål, spørger Nis-Momme Stockmann - og sammenligner tiden lige nu med Sturm und Drang-perioden i slutningen af 1700-tallet. Bevægelsen var et litterært ungdomsoprør, som er kendetegnet ved en afvisning af stivnede litterære former og betød et gennembrud for en mere ekspressiv digtning.

Nis-Momme Stockmanns Der Fuchs er udkommet på forlaget Rowohlt.

pil op
Forrige essay
« Bogen er blevet et produkt «