Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben




Amager Klassisk
Kvarterhuset, Amager 22/5 -2018
Anmeldt 24/5 2018, 16:00 af Lars Ole Bonde

Tirsdagsbarok - uden dikkedarer


Tirsdagsbarok - uden dikkedarer

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Jeg var sammen med to familiemedlemmer til koncert med barokmusik i aftes. Det var i Kvarterhuset på Amager – en moderne kombination af bibliotek, borgerservice og medborgerhus. På 1. Sal er der et større lokale, som kan indrettes til små teaterforestillinger og koncerter – dér foregik det.

Det hele var meget uhøjtideligt – man fik et glas rødvin og kunne sætte sig ved et lille cafébord, mens man ventede på og senere lyttede til musikken. Al musikken var af mester Händel – ”Händel-pop” var overskriften. ”Bandet” bestod af to barokvioliner, en bratsch og en cello – plus et cembalo, en tenor-sanger - og i et enkelt nummer en tenor-blokfløjte. Man kan sige, at koncerten var lagt an efter samme opskrift som en jazz-koncert: med en (kort) sætliste, uhøjtidelige introduktioner, afslappet stemning undervejs – og med en improviseret jam-session efter selve koncerten.

Det kunne vi alt sammen godt lide. Klassiske koncerter behøver bestemt ikke være højtidelige eller stille særlige adgangskrav. Barokmusikken er nok specielt velegnet til den slags koncerter. For hvis musikken ikke er skrevet til en religiøs sammenhæng, er den næsten altid tænkt som (mere eller mindre begavet) underholdning. Den blev spillet på slotte og herregårde, javist, men også i forsamlings- og kaffehuse, 1700tallets caféer og mødesteder.


Hyggelig musik i hyggelige omgivelser - Foto: Lars Ole Bonde

Den musikalske kvalitet var fin denne forsommeraften. De tre vigtigste musikere - førsteviolinisten Tinne Albrectsen, cellisten Adrian Cygan og cembalisten Yngvild V.H. Ruud er glimrende musikere, og de blev fint sekunderet i satserne for fuldt ”band” af violinisten Arsema Asghodom, bratschisten Mika Svenson og i et enkelt nummer blokfløjtespilleren Kirsten Aage.

Alle spillede på periode-instrumenter, hvilket skaber den særlige sprøde klang, som er meget forskellige fra de moderne instrumenter, der opstod med symfoniorkestrene i 1800tallet.

I tre numre hørte vi en sanger, tenoren Kristoffer Emil Appel. Han var et nyt bekendtskab, men vi vil meget gerne høre ham igen. Appels tenorstemme har måske ikke så stor volumen, men klangen er meget smuk, og Appel har en fin stilfornemmelse og en meget sikker teknik. Arien Love sounds th’alarm fra Händels lille opera (eller hyrdespil) Acis og Galathea var for os koncertens højdepunkt. Kristoffer sang den udenad, altså ganske frit og med et fint udtryk – og forinden havde han fortalt lidt om den sammenhæng, arien indgår i. På den måde blev det let at forstå den unge mand, Acis, som modpol til kæmpen Polyfem, der også gerne ville have den dejlige Galathea.

Denne frihed i formidlingen måtte der gerne have været lidt mere af – altså en afslappet, men samtidig præcis formidling af musikken i dens sammenhæng! Vi fik en lille smule at vide om operaen Alcina i afdelingen inden pausen, men vi fik ikke at noget at vide om den person – troldkvinden Alcinas forsmåede elsker Oronte – Kristoffer illuderede. Efter pausen fik vi heller ikke fik noget at vide om hvad en ”Concerto grosso” er, eller hvorfor ”Water Music” har fået netop denne titel, og hvad det er for nogle dansetyper, Händel her bruger. Den fine cembalist Yngvild Ruud var en slags værtinde, men hun talte desværre mere henvendt til sine musikere end direkte til os, sit publikum.

Det kan alt sammen forbedres med små midler - inden næste koncert med fransk barokmusik (19/6- 2018. ”Le salon francais”, samme sted). Vi ønsker: servér hvidvin og vand til de der ikke bryder sig om rødvin. Tal direkte til publikum. Fortæl lidt mere om den sammenhæng værkerne/satserne indgår i.

Rummets akustik kan man nok ikke gøre så meget ved. Det var svært at høre cembaloet, når alle spillede, og man savnede en markant basstemme til at fordoble Cygans fine cello – fx en violone/kontrabas eller en bas-/ærkelut. Rummet vil sikkert egne sig godt til nogle af Bachs verdslige kantater, fx Kaffekantaten! Gad vide om den er med til den tredje koncert? – 11.9. er der nemlig dømt ”Bachomania”.

Som ved en jazz-koncert var der også en tredje halvleg med improvisation. Den gik vi glip af, men man kunne da få helt lyst til at melde sig med en lille arie eller duet ved en af de kommende koncerter. Konceptet er gennemsundt og den musikalske kvalitet ligeså, og den musikerskabte musikforening Amager Klassisk havde ære af arrangementet.

Forrige anmeldelse
« Floating Sofa Quartet «
Næste anmeldelse
» Elvis Presley - the Wonder of Y... »